I lang tid har den traditionelle kunstindustri været særligt sårbar over for forbrydelser som hvidvaskning af penge, skatteunddragelse, tyveri, bedrageri og dokumentfalsk. Dette skyldes, at illustrationer nemt kan overføres, opbevares roligt og holder sin værdi ret godt. Anonymiteten til kunstkøbere, især dem af den avancerede sort, gør det meget sværere for de retshåndhævende myndigheder at afgøre, hvem der ejer et kunstværk eller at fastslå dets ægthed.
Fremkomsten af NFT ændrer kunstindustrien
Den seneste optagelse af innovationer såsom kryptovaluta, decentraliseret finans (DeFi) og ikke-fungible tokens (NFT), forankret på blockchain-teknologi, har påvirket kunstindustrien på forskellige måder. Men den væsentligste ændring i branchen er blevet drevet af NFT'er.
Der er ingen tvivl om, at NFT er en game-changer i kunstindustrien. Digital kunst er blevet fremtrædende som en blomstrende industri, hvor NFT-markedet forventes at nå op på 147.24 milliarder dollars i 2026.
Tokeniseringen af kunst repræsenterer et grundlæggende skift i betydningen af ejerskab og inklusivitet i kunstverdenen. NFT'er har brudt barriererne for adgang til kunstindustrien og fjernet de ekskluderende institutionelle mellemled, som har tilstoppet kunstverdenens landskab i evigheder.
Før NFT'er blev digital kunst undgået, marginaliseret og ignoreret af traditionelle kunstentusiaster, fordi de var for let tilgængelige og frit synlige på nettet til at blive anset for værdifulde.
Den nuværende dille for NFT'er afspejler deres potentielle værdi som et teknologisk fremskridt, der kan bringe større sikkerhed til spørgsmål om ejerskab og autenticitet i kunstindustrien. Ideelt set ville dette betyde, at NFT'er kunne bruges som værktøjer til forebyggelse af kriminalitet, fordi ejerskab og ægthed i kunstverdenen er uløseligt forbundet med emner som tyveri, bedrageri, hvidvaskning af penge og håndtering af stjålne varer.
Typer af kriminalitet udbredt i kunstindustrien
På grund af dets uigennemsigtige og uregulerede karakter er det globale kunstmarked modtageligt for forbrydelser som svindel, tyveri og hvidvaskning af penge.
1. Svig
Kunstbedrageri er bevidst forkert fremstilling af kunstneren, alder, oprindelse eller ejerskab af et kunstværk for at tjene økonomisk. Den mest kendte form for kunstsvindel er forfalskning af en berømt kunstners værk. Men bedrageri kan også skyldes en bevidst forkert fremstilling af et kunstværks alder eller oprindelse. Det anslås, at bedrageri tegnede sig for op til 6 milliarder dollars af de 54 milliarder dollars, der blev lavet i kunstindustrien i 2021.
2. Tyveri
Kunsttyveri refererer til kriminel aktivitet, der involverer tyveri af kunstværker eller kulturgoder, såsom malerier og skulpturer.
Tyveri i kunstverdenen er ofte motiveret af den tilsyneladende værdi af et givet stykke. Og på grund af portabiliteten af værker som malerier og deres koncentration i museer, gallerier eller private samlinger, har store kunsttyverier fundet sted regelmæssigt siden umindelige tider.
3. Hvidvaskning af midler
Hvidvaskning af penge er den ulovlige praksis med at få store pengebeløb opnået fra kriminel aktivitet, såsom narkotikahandel eller terrorfinansiering, til at se ud til at stamme fra en legitim kilde. Kunstindustrien egner sig meget godt til hvidvaskning af penge på grund af den konstante stigning i priserne på kunstværker og folks mulighed for at købe dem anonymt. Kunstpriser er også subjektive og let manipulerede.
Alt værk købt på auktion kan leveres til frihavne, hvor det kan opbevares i årevis. Dette arbejde kan derefter sælges til andre købere anonymt, privat og med minimalt papirarbejde.
Har NFT reduceret kriminalitet i kunstverdenen?
Det kriminalitetsforebyggende løfte, der stammer fra de teknologiske fremskridt inden for NFT'er, ser ud til at være faldet fladt, da NFT'er ser ud til at være mindre i stand til at give disse fordele til kunstindustrien, end man oprindeligt troede.
For eksempel, i tilfælde af hvidvaskning af penge, føler nogle offentlige myndigheder, at NFT'er har forværret situationen i stedet for at hjælpe med at dæmme op. NFT'er tilføjer endnu mere anonymitet til en allerede kompleks industri, hvor lokationer, identiteter og pengekilder ofte holdes private.
Det amerikanske finansministerium har for nylig offentliggjort en 40-siders rapport, der beskriver digital kunsts rolle i hvidvaskning af penge og finansiering af terror.
Hvidvaskning af penge med NFT'er er ret simpelt; NFT'er behøver ikke at blive opbevaret fysisk. Desuden har de fleste af de største NFT-platforme minimale eller ingen KYC-krav.
Ifølge finansministeriets rapport kan NFT'er bruges til selvvask eller "vaskehandel", hvor kriminelle køber en NFT med beskidte penge og derefter handler med sig selv for at skabe salgsregistreringer på en blockchain og kunstigt oppuste værdien af NFT.
NFT kunne derefter sælges til en uskyldig person, som ville kompensere forbryderen med rene midler uden forbindelse til en tidligere forbrydelse.
Rapporten slår også fast, at det er muligt at udføre direkte peer-to-peer-transaktioner af NFT-sikret digital kunst uden brug af en mellemmand. Disse transaktioner kan eller ikke er registreret i et offentligt register.
En ny, men velkendt forbrydelse
NFT'ers fremtrædende plads i kunstindustrien har også forårsaget en stigning i et ældgammelt bedrageri: intellektuel ejendomsret og tyveri af ophavsret.
Mange NFT-projekter ser ud til at udnytte lemfældige håndhævelsespolitikker på store NFT-markedspladser til at stjæle allerede eksisterende kunst og præge den som NFT'er.
Selvom markedspladser som Opensea og SuperRare har politikker, der forbyder salg af NFT'er med plagieret indhold, indrømmede de for nylig, at fire ud af fem NFT'er, der var vært på nogle platforme, enten var plagieret eller afledt af falske samlinger.
Afsluttende tanker
Selvom der ikke er nogen tvivl om, at NFT'er ændrer både kunsten og kunstneren, har den samme innovation potentialet til at gøre forbrydelser, der har belejret kunstindustrien i evigheder, endnu mere udbredt, end de allerede er.
Den førnævnte rapport fra finansministeriet opfordrede offentlige myndigheder til at afveje omkostningerne og fordelene ved at implementere regler mod hvidvaskning af penge (AML) og finansiering af bekæmpelse af terrorisme for aktører på kunstmarkedet, herunder rammer for kundeidentifikation og rapportering af mistænkelig aktivitet.
Kilde: https://crypto.news/have-crime-cases-in-the-art-industry-fallen-since-the-boom-of-nfts/