Ny japansk lov kan tillade beslaglæggelse af stjålet krypto

Japans justitsministerium overvejer efter sigende en revision af en lov om beslaglæggelse af aktiver i forbindelse med organiseret kriminalitet for at inkludere en bestemmelse om, at krypto kan kræves i sådanne tilfælde.

Hvis rapporterne viser sig at være sande, vil en potentiel revision af loven om straf for organiseret kriminalitet og kontrol med udbytte fra kriminalitet (1999) gøre det muligt for retshåndhævende myndigheder og domstole at tage kontrol over kryptoaktiver, der bruges i kriminel aktivitet såsom hvidvaskning af penge.

Ifølge rapporter fra lokale medier som Yomiuri Shimbun den 4. juni, skal justitsministeriet først indlede samtaler med det lovgivende råd om spørgsmålet, før det går videre. Mens det også bliver nødt til at stryge vigtige detaljer, såsom hvordan betjente kan gå frem for at skaffe en forbryders private nøgler.

Forhandlingerne med det lovgivende råd kunne gå forude så snart som næste måned ifølge Jiji Press.

Da den specifikke lov, der fokuserer på beslaglæggelse af midler/aktiver fra organiseret kriminalitet, ikke eksplicit skitserer nogen procedure vedrørende ulovligt erhvervede kryptovalutaer, er der en bekymring for, at kriminelle kan være i stand til at fortsætte ulovlig adfærd via deres ubeslaglagte besiddelser af digitale aktiver.

Som den er, skitserer loven kun, at den type aktiver, der kan beslaglægges, er fysisk ejendom, pengekrav og løsøre, såsom maskiner, køretøjer, værktøj og forsyninger, hvor krypto ikke falder ind under nogen af ​​disse kategorier.

Relateret: Halvdelen af ​​Asiens velhavende investorer har krypto i deres portefølje: Rapport

Når de finere detaljer er fastlagt, skal ændringen af ​​loven godkendes af kabinettet og derefter underskrives af parlamentet, og vil muligvis ikke møde meget modstand i betragtning af et sådant forslags karakter.

Rapporten kommer få dage efter Japans parlament vedtog et lovforslag om forbud mod udstedelse af stablecoin af ikke-bankinstitutter som led i et skub for at reducere systemrisikoen og give større forbrugerbeskyttelse.

I henhold til lovforslaget kun godkendte banker, registrerede pengeoverførselsagenter og lokale trustvirksomheder kan udvikle og udstede stablecoins.