Der er et voksende argument for at tillade kryptofirmaer at omgå banker

Inden for 11 dage i marts kollapsede fire banker i USA og én i Schweiz. First Republic Bank fulgte efter i maj. Tre af de fire største amerikanske bankkrak nogensinde fandt sted i disse to måneder. Det var en smertefuld påmindelse om, at banker bærer betydelige risici, som hurtigt kan smitte af på andre industrier.

Ironisk nok oplevede vi, på trods af et stort fokus på, hvordan kryptoaktivsektoren kunne introducere risici for traditionel finansiering, i stedet bankkonkurser, der blev en kritisk stabilitetsrisiko for kryptoaktiverindustrien.

Finansiel regulering bør sigte mod at afbøde risici for finansiel stabilitet i første omgang og, hvor det er muligt, begrænse smitterisiko for at forhindre yderligere skade, uafhængigt af smitteretningen.

I dag er regulerede stablecoin-udstedere tvunget til at stole på bankpartnere for at opfylde prægningen og indløsningen gennem fiat-penge. Den indirekte adgang til fiat-afvikling udsætter uundgåeligt e-pengeinstitutter i Den Europæiske Union - fremtidige udstedere af regulerede stablecoins, også kaldet e-penge-tokens - for uforholdsmæssigt store omkostninger og modpartsrisiko, ifølge Europa-Kommissionens vurdering af betalingstjenestedirektivet (PSD). . I sidste ende begrænser det innovation og konkurrence på betalingsmarkedet.

Relateret: Verden kan gå en mørk fremtid i møde takket være CBDC'er

At tildele regulerede fiat-stablecoins (e-penge-tokens i EU eller betalingsstablecoins i USA) adgang til centralbankkonti ville derfor ikke kun være et afgørende skridt for sikkerheden af ​​fiat-valutaer på internettet, men også for betalingsinnovation stor.

Det ville give udstedere mulighed for at eliminere deres eksponering for risici forbundet med uforsikrede indskud og adskille højhastighedsbetalinger i stablecoins fra illikviditeten af ​​låneporteføljer i banker.

Den skelsættende MiCA-regulering (Markets in Crypto-Assets) i EU bringer enorme muligheder til kontinentet. Men som det allerede blev aftalt i slutningen af ​​juni 2022, før de iboende bankrisici blev synlige i begyndelsen af ​​2023, pålægger forordningen udstedere af e-pengetokener (EMT) mindst 30 % af deres reserver hos kreditinstitutter. Hvad der skulle være en foranstaltning til at forbedre EMT-udstederes likviditet og risikoeksponering, vil i sidste ende belaste EMT-aktivitet med bank- og modpartsrisiko. Den seneste bankkrise har lært os, at i en tid med en social medie-centreret informationsstrøm og mobilbaseret bankvirksomhed, er vi nødt til at ændre vores antagelser om likvide forpligtelser bakket op af illikvide aktiver.

Løsningen på dette problem er på ingen måde ny. EMT-udstedere og alle e-pengeinstitutter bør have mulighed for at få direkte adgang til centralbankkonti. Ved at give adgang til en centralbankkonto kunne EMT-udstedere beskytte EU-kunder mod private bankers kreditrisiko ved at flytte fiat-midler til centralbanken direkte.

I Det Forenede Kongerige har e-pengeinstitutter haft direkte adgang til Bank of Englands afviklingslag siden 2017. Dette ville "hjælpe med at øge konkurrencen og innovationen på markedet for betalinger" og skabe "mere forskelligartede betalingsordninger med færre enkeltstående fejl ", ifølge Bank of England. Tidligere Bank of England-guvernør Mark Carney beskrev denne lovændring som "potentiale til at levere en stor adskillelse af bankvirksomhed til dens kernefunktion med at afvikle betalinger, udføre løbetidstransformation, dele risiko og allokere kapital."

Men selv i EU er sikring af e-pengereserver i centralbanken allerede en almindelig praksis i ét medlemsland, nemlig Litauen. Litauens centralbank tillader e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter at åbne afviklingskonti og få direkte adgang til clearingsystemet. Ved udgangen af ​​2022 havde 84 % af de 63 regulerede e-pengeinstitutter i Litauen kundemidler i centralbanken. Samlet set holdes mere end to tredjedele af e-pengereserverne i Litauen hos Litauens centralbank.

Relateret: CBDC'er truer vores fremtid, så det er tid til at tage stilling

Det er på tide at skabe lige vilkår og åbne denne mulighed for alle e-pengeinstitutioner i hele EU.

Lovgivningens muligheder for at opnå dette har aldrig været større. Det, der er nødvendigt, er en målrettet gennemgang af direktivet om endelig afvikling, muligvis som led i revisionen af ​​PSD eller Instant Payments Regulation (IPR).

Forhandlinger om intellektuelle ejendomsrettigheder er allerede ved at etablere en politisk konsensus om, at en sådan revision er nødvendig, da en løsning på direkte adgang til forlig også vil understøtte og fremskynde udrulningen af ​​øjeblikkelige betalinger i EU.

Og konsekvensanalysen af ​​betalingstjenestedirektivet kunne ikke være klarere med hensyn til behovet for at lige vilkårene mellem banker og ikke-banker på betalingsmarkedet. Banksårbarhederne i 2023 giver endnu et argument til den velforståede EU-debat.

Fordelene for sikkerheden og likviditeten for ikke-bankfinansieringsinstitutioner, men også for større innovation i et finansielt system, der bliver mere og mere koncentreret blandt globale systemisk vigtige banker, er tydelige. Begrundelsen for at give e-pengeinstitutter adgang til centralbankkonti har aldrig været stærkere, og EU bør ikke gå glip af denne enestående mulighed for at gøre sit finansielle system mere konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt.

Denne artikel er til generel informationsformål og er ikke beregnet til at være og bør ikke opfattes som juridisk rådgivning eller investeringsrådgivning. De synspunkter, tanker og meninger, der udtrykkes her, er forfatterens alene og afspejler eller repræsenterer ikke nødvendigvis Cointelegraphs synspunkter og meninger.