Er Kinas banker for store til at blive kautioneret? – Trustnodes

Kinesiske banker er vokset til at blive de største i verden, hvor Industrial and Commercial Bank of China har 5.8 billioner dollars i aktiver under forvaltning.

Det er langt mere end den største ikke-kinesiske bank, JP Morgan, til 3.9 billioner dollars. Bank of China ligger lige over den med 4.1 billioner dollars, med Agricultural Bank of China og China Construction Bank på henholdsvis 4.3 billioner og 4.5 billioner dollars.

Verdens fire største banker, alle kinesiske, har 19 billioner USD i samlede aktiver, mere end Kinas samlede BNP på 17 billioner USD.

Til sammenligning er USA's største banker, JP Morgan, Bank of America, Citi og Wells Fargo, på $10 billioner tilsammen, lige over $11 billioner med Goldman Sachs. Mens USA's BNP er på 23 billioner dollars, dobbelt så stor som dets største banker.

Hvad sker der så, hvis noget går galt i Kinas banksystem? Kan regeringen redde dem?

Kinas finansielle tsunami

Kinas økonomi er i sin værste form, siden data begyndte. En afmatning i ejendomssektoren har dæmpet stemningen, efter at 'socialisme med kinesiske karakteristika' blev mere socialisme og mindre kinesisk efter adskillige indgreb fra Kinas præsident Xi Jinping i markedet.

Hans nul covid-politik har tilføjet brændstof til en rystet tillid, med talrige data, der indikerer en betydelig afmatning.

Nu kan ankomsten af ​​høje renter i USA og Europa føre til en kapitalflugt, hvor CNY devaluerer mere end 7 i forhold til dollaren.

Det har foranlediget centralbanken, PBoC, til at gribe ind, men politik kommer i centrum om to uger, når den store kongres samles i Beijing.

En tilbagevenden af ​​Xi Jinping for en tredje periode, i strid med etablerede principper og regler, kan meget vel gøre ham til den allerførste 'officielle' diktator af en stormagt siden Mao og Stalin.

Det kan meget vel føre til, at udenlandsk kapital trækker sig ud, hvilket forværrer stress, selv mens uroen hersker på obligationsmarkederne.

En obligationslikviditetskrise, der begyndte i marts 2020, er ved at blive akut, efterhånden som Federal Reserve Bank bevæger sig fra efterspørgselssiden til udbuddet.

Med gæld, der bliver dyrere, kan Kinas dybt forgældede økonomi komme under endnu mere pres.

Det kan til gengæld hobe sig på tab i Kinas banksystem, med nogle spørgsmålstegn ved, om PBoC ville være i stand til at reagere i den situation.

Selvom de stadig har masser af plads på renterne, kan en pludselig udsugning af likviditet blot standse banksystemets funktion.

I betragtning af hvor massiv den er blevet, dobbelt så stor som USA, kan det tre årtier lange gældsdrevne boom i Kina meget vel føre til det største krak, måske nogensinde.

Tilbage til 90'erne

Det globale monetære finansielle system er ved at omstille sig. Afslutningen på to årtiers krig, forudgået af betydelig politisk turbulens i både Trump og Brexit, har vendt elitens opmærksomhed mod at stoppe stagnationen, både økonomisk og sentimentelt.

Vestlige centralbanker normaliserer renten, bringer risikoen tilbage til systemet, låner ud til offentligheden og god gammeldags handel.

Den nye jerndame, Liz Truss, reagerer på de aktuelle udfordringer, som Storbritannien gjorde i 80'erne. "Trickle down economics" er miskrediteret, sagde den amerikanske præsident Joe Biden, men vinden blæser noget kraftigt i retning af at krympe staten.

Den offentlige sektor, Fed printing, indtager derfor bagsædet, hvor markedet igen tager ansvaret.

Dette vender op og ned på de forhold, der lettede Kinas fremgang. En monetær depression i USA og Europa under frækkerne og tierne førte til, at kapital søgte afkast i Kina.

Afslutningen på den stagnation, mens Kinas økonomi er maxet ud, kan føre til en vending af offshoring i både kapital og produktion.

Kina kan derfor for første gang blive testet i forhold til, hvor robust deres økonomi er.

Deres centraliserede kommandostruktur ser ud til at have ført til et meget centraliseret banksystem, som igen koncentrerer risikoen.

Så rejser titelspørgsmålet. Nu hvor gælden bliver dyrere, er disse banker i fare, og hvis de er, er disse banker så bare for store til at blive løst?

Den kinesiske regering har givet tegn på nervøsitet, men en tilbagevenden af ​​Xi – som herskede over en pandemi og handelsforhandlinger, som tydeligvis gik meget galt – kan meget vel tyde på, at der ikke er nogen intentioner om at ændre kurs.

I så fald kan kapitalen tørre ud, og en manglende tilpasning kan meget vel føre til et svar på titelspørgsmålet, efterhånden som centrum flytter sig igen.