Asien på det globale bogmarked

Asien-Stillehavsregionens enorme rigdom blev understreget på ny på Forbes Billionaires List for 2022, der blev udgivet i april: Området har det største antal medlemmer på ranglisten. Asiens økonomiske betydning for USA blev også understreget i sidste måned af præsident Joe Bidens tur til regionen, hvor hans administration annoncerede en liste over 13 lande, der tegner sig for omkring 40 % af det globale BNP, som ville tilslutte sig det nydannede Indo-Pacific Economic Framework: Australien , Brunei, Indien, Indonesien, Japan, Sydkorea, Malaysia, New Zealand, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

Særligt savnet: Kina, som i maj blev beskrevet af den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken som "mest alvorlige langsigtede udfordring" for den internationale orden. Konkurrencen mellem de to har på det seneste bragt en bølge af bøger, der undersøger den geopolitiske og økonomiske debat, som f.eks. Det lange spil af Rush Doshi og At tage Kina forkert af Aaron Friedberg.

Hvad er nyt blandt bøger, der går ud over disse varme emner og mere bredt udforsker asiatisk kunst, sprog og kultur for internationale læsere? Hvilke andre typer bøger og forfattere har succes i Asien?

For at lære mere talte jeg med Eric Oey, præsident for Tuttle Publishing ved virksomhedens amerikanske hovedkvarter i North Clarendon, Vermont. Et af de ældste amerikanske forlag med en 190-årig historie, Tuttle åbnede en forlagspost i Japan for at levere bøger til det amerikanske militær i 1948 og er siden blevet en af ​​verdens største udgivere af engelsksprogede bøger om Asien med fokus om kunst, sprog og kultur. Jeg fulgte op på mail bagefter. Redigerede uddrag følger.

Flannery: Hvad er nogle af de store tendenser på det globale bogmarked i år?

Oey: Bogsalget klarede sig meget godt i 2020 og 2021. Meget af det skyldtes online. I år ser det ud til, at boghandlerne klarer sig bedre, fordi folk gerne vil ud i verden igen, shoppe og lede efter nye ting. Fysiske oplevelser og rejser kommer langsomt tilbage - og vender hurtigt tilbage i tilfælde af indenrigsrejser inden for USA såvel som til udvalgte lande i Europa. I Asien er det stadig ikke på vej tilbage, men vil være tilbage til præ-pandemiske niveauer meget snart, måske endda ved udgangen af ​​dette år.

På de asiatiske bogmarkeder har boghandlerne været lukket i store dele af de seneste to år. I nogle tilfælde genåbner de netop nu, og det er for tidligt at sige, hvordan salget for hele året vil klare sig, men generelt er tendensen meget positiv. Men meget af det, der gik online i de sidste to år, vil gå tilbage til fysisk. Onlinesalget er lavere - Amazon, for eksempel, klarer sig ikke så godt i år. Populære kategorier ændrer sig altid, og salget er bog-til-bog og forfatter til forfatter.

Flannery: Hvad med bogmarkedet i Asien?

Oey: Markedet er virkelig meget specifikt for individuelle forfattere. Generelt boomer tegneseriemarkedet med serier som Jujutsu kaisen , Demon slayer, og børnebogsmarkedet er meget stærkt på grund af bestsellerserier som Hund mand, Dagbog af en Wimpy Kid , Percy Jackson. Skønlitteratur klarer sig generelt meget, meget godt med nye titler hvert år fra meget populære forfattere som James Patterson, Patricia Cornwell og John Grisham samt flere litterære tilbud fra forfattere som Louise Erdrich (Nattevagten) og Liane Moriarty (Æbler falder aldrig). Bøger af asiatiske forfattere som Min Jin Lee, Jhumpa Lahiri og John Okada er også meget populære. Selvhjælp er f.eks. altid stærkt Atomvaner af James Clear og de rodede bøger fra Marie Kondo. Alle disse er globale tendenser og ikke specifikke for Asien.

Det, der gør sig godt i selve Asien, er stort set de samme titler, som klarer sig godt her i USA. Det engelsksprogede bogmarked er internationalt. Bestsellere, der er på New York Times-listen, findes i alle boghandlere i Asien. Det er svært at

isolere, hvad der sker i Asien i forhold til, hvad der sker i USA og Storbritannien.

Flannery: Hvilke tendenser ser du for fremtiden?

Oey: En tendens er, at dyre illustrerede bøger er gået af mode i de sidste par år, medmindre de har en form for stort varemærke eller anden form for medieeksponering - sociale medier, tv, film og så videre.

Det er også et af paradokserne på bogmarkedet i dag, at alle siger, at yngre mennesker ikke læser meget nu, fordi de altid er på en eller anden elektronisk enhed. Og dog fortsætter salget af børnebøger med at stige hvert år, især illustrerede billedbøger til børn. Man kan sige, at det er forældrene, der køber bøger til deres børn, fordi de vil have dem til at læse. Men anekdotisk ser man, at børn faktisk elsker at læse, og når folk køber bøger til dem - forældre eller bedsteforældre - læser de dem. Så boglæsning er en vane, der stadig er meget levende i dag og endda er stigende.

Til en vis grad stiger bogsalget også lige nu, fordi babyboomere går på pension, har mere tid til at læse og har interesse for at læse. De har penge og evnen til at købe bøger. Og der bliver udgivet flere gode bøger end nogensinde før.

Mange mennesker har den fejlagtige idé, at bogmarkedet lider samme skæbne som andre trykte publikationer og medier, men det er faktisk ikke sandt. Bogmarkedet har været støt voksende hvert år. Salget af trykte bøger stiger kraftigt, og nye boghandler åbner op overalt, også i Asien. Flere hundrede nye boghandler åbner hvert år i USA, ofte selvstændigt drevet af rigtige bogelskere og folk, der kender bogbranchen. Det virker meget sundt. Vi håber, at det vil fortsætte.

En anden tendens, der er værd at nævne, er væksten af ​​små uafhængige presser som vores. De fleste mennesker er ikke klar over, at to tredjedele af alle bøger, der sælges hvert år både i USA og rundt om i verden, er produceret af mindre uafhængige forlag som os, ikke af de store huse. Selvfølgelig udgives blockbuster-bestsellere hovedsageligt af de store huse, fordi de har råd til de enorme fremskridt, disse forfattere får. Men disse bestsellere udgør faktisk en minoritet af det samlede bogmarked, som er utroligt forskelligartet. En typisk boghandel fører for eksempel 10,000 til 20,000 forskellige titler - langt mere end et typisk stort supermarked, som fører 2,000 til 4,000 forskellige produkter. Mindre forlag har fordelen af ​​at vide mere om specifikke nicher på bogmarkedet, og de har relationer til forfattere, de kender personligt, som stoler på, at de udgiver deres bøger på en mere personlig måde. Størstedelen af ​​de bøger, der udgives og sælges, er produceret af disse mindre virksomheder. Så forlagsbranchen, som selvfølgelig er en meget gammel branche, er lidt af en anomali – det er nærmest en sommerhusbranche, hvor stort ikke nødvendigvis er bedre. Og det samme gælder boghandlerne! Mindre butikker kender deres kunder og kan yde en mere personlig service – derfor klarer de sig rigtig godt nu.

Flannery: Du har succes med trykte bøger til asiatisk sprogundervisning på et tidspunkt, hvor virksomheder som Duolingo også har succes online.

Oey: Der er stor interesse for online læringsplatforme, og de fleste af lærebogsudgivere på universitetsniveau leverer nu deres indhold digitalt, især inden for STEM-felterne. I gamle dage plejede vi at bruge timer ved fotokopimaskinen, lave fotokopier af artikler eller kapitler i bøger og så videre til kursuslæsning. Nu samles og distribueres kursuslæsere digitalt.

Flannery: Så hvordan passer dine sproglæringsbøger ind på markedet i dag?

Oey: Salget er stigende. Alle vores bøger er tilgængelige i både digital og trykt form. Et flertal af vores sproglæringsbøger er ikke adoptionslærebøger, men hjælpetekster. Vi udgiver lærebøger på gymnasie- og universitetsniveau, men vi pakker dem på en måde, så de også kan sælges i boghandlere til selvstuderende elever. På den måde har vi to markeder. Dette er en ukonventionel tilgang - ingen andre gør det.

Så du har dyre lærebøger, der sælges for $80 til $120, og så har du vores lærebøger, som har lige så gode indholdsmæssigt, men til en pris på kun $25 til $30. Vores bøger er brugt på mange universiteter som lærebøger, og er en god del for de studerende. Vi dækker også mange af de asiatiske sprog, som ingen andre dækker som koreansk, indonesisk, burmesisk, filippinsk, vietnamesisk, thai og hindi. Alle disse er store sprog, der tales af titusinder af mennesker.

Der er også et stort marked for selvstuderende elever - folk, der bare elsker at lære sprog eller gør det for arbejde eller rejser til Asien, eller som ønsker at friske op på det mandarin eller japansk, de lærte på college, efter at de blev ansat til et job. De skal ud og købe en bog for at genopfriske deres viden om sproget i deres fritid.

Se relateret indlæg:

Der er behov for mere undersøgelse af amerikanske embedsmænds forretningsforbindelser til Kina, siger professor

I Pandemic fandt One Vermont Ski Town en økonomisk vækstkatalysator

@rflannerychina