Asiens 'Taper Tantrum 2.0' bærer kinesiske fingeraftryk

Kinas snuble sætter fokus på noget, investorer var overbevist om, at de ikke var et alvorligt problem: asiatiske gældsniveauer.

Med Asiens største økonomi aftagende til et krav i perioden april-juni—vokser kun 0.4 % år-til-år – regionens Covid-19-relaterede låneryg de sidste to år er nu en klar og aktuel fare.

Det er klart, at nyheder om, at den amerikanske økonomi faldt med en 0.9 % årlig rate i andet kvartal, fortykker plottet. Det samme er den globale inflation, der stiger og Federal Reserves stramningscyklus. Men Østasien brugte det sidste årti på at omkalibrere handelsstrømmene i Kinas retning. Nu sprutter regionens vigtigste vækstmotor.

Denne dynamik gør Asiens gældsstigning i pandemitiden til en klar og aktuel fare. Ifølge Den Internationale Valutafond er Asiens andel af den samlede globale gæld nu mindst 38 % fra 25 % før Covid-19 ramte.

Dette, den IMF advarer, "hæver regionens modtagelighed over for ændringer i globale finansielle forhold." Problemet er, at disse betingede skift kommer fra alle retninger: svindende kinesisk efterspørgsel; inflationært nedfald fra Ruslands angreb på Ukraine; stigende amerikanske renter; stramning af kreditspænd.

Og så er der dollarproblemet. Episoder med ekstrem dollarstyrke har en tendens til at ramme Asien med større kraft end andre regioner. Feds aggressive renteforhøjelser i 1994-1995 satte gang i den asiatiske finanskrise i 1997. Da valutabindinger til en stigende dollar blev umulig at forsvare, devaluerede de asiatiske regeringer.

Nu fokuserer dollarens rally opmærksomheden på den periode - og 2013 Feds "taper tantrum." IMF påpeger i en ny rapport, at "vækstmarkedsøkonomier i Asien, eksklusive Kina, har oplevet kapitaludstrømninger, der kan sammenlignes med dem i 2013, hvor Federal Reserve antydede, at det kunne nedtrappe obligationsopkøbet hurtigere end tidligere forventet, hvilket får de globale obligationsrenter til at stige kraftigt."

Disse udstrømninger, siger IMF, har været "særligt store" for Indien: 23 milliarder dollars siden Ruslands invasion af Ukraine. Nogle af Asiens mere avancerede økonomier har også set kapital flygte til dollaraktiver, herunder Sydkorea og Taiwan. Denne dynamik er tilbøjelig til at intensivere, efterhånden som Fed sætter flere renteforhøjelser på resultattavlen, og geopolitiske spændinger ryster markederne.

Det store spørgsmål er, om der er flere Sri Lanka's derude. For et par år siden var den sydasiatiske nation en darling på nye markeder. Den stigende inflation kastede dog et lysende lys på regeringens udulighed og korruption.

I det politiske kaos, Sri Lanka's pandemiske gældsbinge viste sig uholdbar. Det kostede Colombo adgang til globale kapitalproducenter, hvilket nødvendiggjorde en misligholdelse af dets eksterne forpligtelser.

I et nyligt CNBC-interview advarede Krishna Srinivasan, IMF's Asien-Stillehavschef, om, at risikoøkonomier omfatter Laos, Mongoliet, Maldiverne og Papua Ny Guinea. I Laos f.eks. stiger inflationen med næsten 24 %. Priserne i Mongoliet kan toppe 12 %, mens Maldivernes gæld i forhold til BNP forbliver omkring det niveau på 100 %, der anses for farligt for udviklingsøkonomier.

"Så der er mange lande i regionen, som står over for høje gældstal," siger Srinivasan. "Og nogle af disse lande er i gældsnødsområde. Så det er noget, vi skal passe på."

Desværre for Asien vil hits fra Kina sandsynligvis blive ved med at komme. Fitch Ratings bemærker for eksempel, at hvis der er yderligere pandemi-relateret forstyrrelse i Kina, kan det skade asiatiske regeringers kreditværdighed via kanaler fra handel til turisme til finansiering.

"Kina er det største eksportmarked for de fleste Fitch-vurderede APAC-stater og territorier," siger Fitch-analytiker Thomas Rookmaaker. "Det er også en vigtig leverandør af mellemprodukter, hvis tilgængelighed kan blive afbrudt, hvilket påvirker den regionale eksport. Mange asiatiske økonomier har en høj grad af handelsåbenhed, hvilket forstærker effekten på deres BNP."

Det følger heraf, at "svagere regionale vækstudsigter på kort sigt ville tynge på statskreditmålinger," tilføjer Rookmaaker. Bekymringen, bemærker han, er, hvordan kinesisk svaghed kan forværre Asiens allerede gabende budgetunderskud. Som Rookmaaker forklarer, "kan finanspolitisk konsolidering blive forsinket eller vendt på grund af langsommere vækst eller brugen af ​​finanspolitiske stimuli til at opveje ekstern modvind."

Tænk på dette som chok på chok. Først kom Covid-19. Derefter Ruslands krig i Ukraine. Dernæst langsommere kinesisk vækst. Nedfaldet kan, som Rookmaaker forklarer, "forværre kreditrisici på grænsemarkeder, hvilket potentielt eroderer deres politiske og institutionelle stabilitet."

Dette er ikke for at give USA et pass. Asien er ved at betale prisen for Jerome Powells katastrofale ophold som Fed-formand siden begyndelsen af ​​2018. For det første bøjede han sig for politisk pres fra tidligere præsident Donald Trump for at sænke renten, når USA mindst havde brug for det. Så sad Powell stort set tilbage i 2021, da inflationen steg.

Da Powell indhenter forbrugerpriser, der stiger med 9.1 %, det værste i 40 år, er Asien direkte i fare. Regionens gældsoverhæng gør den endnu mere sårbar, da de to største økonomier mister momentum. Denne Taper Tantrum 2.0 kunne være en meget rodet affære.