Kina vokser langsommere end Asien for første gang i 30 år

I en pressebriefing i denne uge lod Asian Development Banks cheføkonom Albert Park noget af en geopolitisk bombe: Kina vokser langsommere end Asiens udviklingsøkonomier for første gang i mere end tre årtier.

Indrømmet, det burde ikke være så overraskende i betragtning af, hvordan præsident Xi Jinpings "nul Covid"-gambit slår ned på det kinesiske bruttonationalprodukt. Alligevel vil ADB's prognose om, at Xis økonomi kun vil vokse med 3.3 % i år sammenlignet med 4.3 % for udvikling af Asien, sætte den mørkere vej mod 2023 i skarp lettelse.

"Udvikling af Asien fortsætter med at komme sig, men risiciene er store," sagde Park til journalister den 20. september. "En betydelig nedtur i verdensøkonomien ville alvorligt underminere efterspørgslen efter regionens eksport. En kraftigere pengepolitisk stramning end forventet i avancerede økonomier kan føre til finansiel ustabilitet. Og væksten i [Kina] står over for udfordringer fra tilbagevendende nedlukninger og en svag ejendomssektor."

Alt dette betyder, at "regeringer i udvikling af Asien skal forblive på vagt over for disse risici og tage de nødvendige skridt for at begrænse inflationen uden at afspore væksten," konkluderede Park.

Usagt er det dog, hvordan Kinas ledere synes indstillet på at underminere Asiens 2023 bare for at undgå at indrømme, at de burde have omkalibreret deres Covid-strategier for længe siden. Folk kan skændes med den amerikanske præsident Joe Biden, der siger, at "den pandemien er forbi." Men Kinas regering ser ud til at være låst i september 2020. Den har tilsyneladende ikke bemærket, at nutidens mere overførbare, mindre dødbringende varianter ikke vil blive stoppet af hængelås 65 millioner mennesker ad gangen derhjemme.

Xi's hold ønsker dog at fremstå stærke og beslutsomme på vej til oktober 16, når kommunistpartiet begynder en kongres to gange om året. Der er Xi næsten sikker på at sikre sig en normsprængende tredje periode som leder. Derefter, forhåbentlig, vil epidemiologer have et skud til at overbevise Xi om, at alt nul Covid indeholder er vækst.

Sagen med ADB's tal er, at de kan ende med at blive alt for optimistiske. Husk, at Asiens største økonomi steg kun 0.4 % i andet kvartal fra for et år siden. Banker fra Nomura Holdings til Morgan Stanley satser på under 3 % i år.

For at være sikker har Xis team øget stimulansen - og der er tegn på, at det virker. I august, detailsalget steg 5.4 % år-til-år, det dobbelte af julis stigning på 2.7 %. Industriproduktionen steg med 4.2% bedre end ventet i august. I årets første otte måneder steg investeringerne i anlægsaktiver 5.8 pct. Alligevel er der gyldige grunde til at bekymre sig om, at modvind fra Xis Covid-absolutisme overvælder enhver stimulans, Beijing kan mønstre.

Talen i Beijing er, at når Xis mænd er sikret endnu en valgperiode, vil de endelig begynde at lette på Covid-lockdowns. Kinesiske embedsmænd kan for eksempel hævde, at landets videnskabsmænd perfektionerede en ny og forbedret vaccinationsteknologi. Fair nok, men til hvilke økonomiske omkostninger?

Det tempo på 3.3 %, som ADB forventer for Kina i år, kan blive normen. Eller måske endda lavere end det. Til dels takket være Xi's Covid-selvmål, mener Oxford Economics, at Kina kan finde på at vokse i gennemsnit 3% årligt i det næste årti efter at have haft et gennemsnit på 4.5% i det nuværende.

Covid er ikke det eneste selvpåførte sår, Xi's inderkreds har påført den mest folkerige nation. Beslutningen i november 2020 om at vise teknologiske grundlæggere som Alibaba Groups Jack Ma, hvem der er chef, fortsætter med at have en udvidet og afslappende indsats for innovation på fastlandet.

Tidligere i år begyndte analytikere og investorer at kalde kinesiske internetvirksomheder "uinvesterbar." Xis team brugte meget af dette år på at bevise pointen.

Yuan er faldt næsten 11% i år, da kapitalen zoomer ind på mere sammenhængende græsgange. Beijings ejendomskrise, en udfordring forværret af Covid-lockdowns, hjælper bestemt ikke med at berolige investorer.

Det er selvfølgelig kompliceret. Federal Reserves mest aggressive stramningscyklus siden midten af ​​1990'erne er ved at stige Asien ved hjælp af en stigende dollar. Det var Feds renteforhøjelser i 1994-1995, der gjorde dollarbindinger i Bangkok, Jakarta og Seoul umulige at forsvare.

Jo mere Fed-formand Jerome Powells team sætter bremsen i, desto mere vil stigende renter underminere den globale vækst og slå Kina og resten af ​​udviklingsasien ud af balance.

Det er også bekymrende, at valutareserverne i Asien-regionen hurtigt er ved at blive opbrugt. Økonomer ved Standard Chartered Bank advarer om, at asiatiske nationer, undtagen Kina, sidder på laveste reserveniveauer i forhold til BNP siden 2008. Det efterlader regionen med færre buffere, hvis de globale markeder ryster igen, når 2023 nærmer sig.

Få udviklinger ville juble asiatiske regeringer eller investorer mere end et stabilt og voksende Kina. Alligevel, som ADB foreslår, kan det kommende år blive et år med desorienterende rolleskift. Ikke mere end at kinesiske embedsmænd skal udnytte væksten i deres nabolag – ikke sørge for den.