Kina er ikke ude af den økonomiske skov, bare spørg Japan og Sydkorea

I al markedseuforien over de seneste politiske tiltag i Beijing ser globale investorer ud til at mangle signalerne fra Tokyo eller Seoul.

Japans økonomi krympede uventet i kvartalet juli-september. Den årlige 1.2% sammentrækning i bruttonationalproduktet kom på trods af yenens 30% depreciering på det tidspunkt. Selvom yenen er steget tilbage med næsten 10 % siden da, gjorde dens meget konkurrencedygtige niveau i tredje kvartal ikke meget for at understøtte væksten via eksport.

Det tyder på, at opsvinget i den globale vækst efter Covid-19-æraen ikke forløber som håbet. Og for det kan embedsmænd i Tokyo have den kinesiske leder Xi Jinping at takke. Xi's massive Covid-lockdowns sætter effektivt Asiens største økonomi og tophandelsnation i neutral, hvis ikke fuld omvendt.

Det kan Sydkorea bevidne. Meget af faldet på 5.7 % i koreansk eksport i oktober år-til-år bærer kinesiske fingeraftryk. Det gør også 2.8 % på året i oversøiske forsendelser i de første 10 dage af november.

Forbeholdet er selvfølgelig, at Xis regering endelig ser ud til at lempe sin "nul Covid"-politik. Hans økonomiske team har også netop afsløret en 16-punkts plan for at stabilisere et kratrende ejendomsmarked. Vi vil se, når Covid-tilfældene stiger igen i større byer som Beijing og Guangzhou. Vi vil også se, da Xis reformteam indser alvoren af ​​de problemer, som ejendomsbranchen står over for, en der kan generere så meget som 30 % af BNP.

People's Bank of China har heller ikke gode muligheder for at understøtte kinesisk vækst via frisk likviditet. Yuan's 11% fald dette år øger presset på stærkt gældsatte udviklere, der kæmper for at undgå misligholdelse af oversøiske lån.

Dette efterlader Japan i et særligt vanskeligt sted. Bank of Japans balance overstiger allerede størrelsen af ​​økonomien på 5 billioner dollars. Inflationen løber i mellemtiden et godt stykke foran målet på 2 % på et tidspunkt, hvor en svag yen får Japan til at importere råvarer til høje priser.

Ikke overraskende antyder premierminister Fumio Kishidas regering endnu større stimuluspakker. Indtil videre venter Tokyo på at se, hvordan det ekstra budget til en værdi af 29.1 billioner yen (208 milliarder dollar), som det afslørede i slutningen af ​​november, påvirker væksten.

På det tidspunkt sagde Kishida: "Jeg vil gøre mit bedste for at levere forskellige tiltag i denne omfattende økonomiske pakke til folket, så de kan føle, at vi støtter deres liv," ligesom data viste, at priserne i Tokyo i oktober steg kl. hurtigste tempo siden 1989.

Odds er, Kishidas hold vil sende mere i de kommende måneder som Kina flatlines og renteforhøjelser fra Federal Reserve øger risikoen for recession i USA.

Japan står over for en uventet modvind: Den svage yen gør mere for at skade erhvervslivets og husholdningernes tillid end at øge eksporten eller virksomhedernes overskud. Problemet, som Harumi Taguchi hos S&P Global Market Intelligence fortalte Bloomberg: "Når yenen falder så hurtigt, står virksomheder over for en hård situation, idet de rammes af højere importomkostninger på materialer, mens de ikke nemt kan overføre omkostningerne til eksporten, når de De oversøiske økonomier er ved at bremse op.”

Igen kom yenen sig en smule i de seneste dage, da den amerikanske inflation faldt til 7.7 % i oktober år-til-år. Det overbeviste markederne om, at Feds dage med stramninger i intervaller på 75 basispunkter er forbi. Nå, forhåbentlig. Men så kan Covid-stigningen i Kina nemt genstarte forsyningskæderelateret inflation. Og imellem Vladimir Putins Ukraine-krig og OPEC's uforsonlighed kan energipriserne eksplodere på ny.

Det ville få Fed-formand Jerome Powells hold til at trykke endnu hårdere på bremserne. Yenen kunne til gengæld nemt vende tilbage til intervallet 145 til 150 i forhold til dollaren, hvilket sætter gang i en ny cyklus af neglebidende om sundheden i Asiens næststørste økonomi.

"Mens der er opfordringer til BOJ om at hæve renten, har et kvart århundrede med renter på næsten nul gjort Japan til en lavrentemisbruger," siger Richard Katz, der udgiver The Oriental Economist Report. "Med 16 % af alle lån, der opkræver renter på mindre end 0.25 % og 70 % mindre end 1 %, ville en lang række virksomheder pludselig blive insolvente, hvis de blev tvunget til at betale væsentligt højere renter. I øjeblikket er økonomien for skrøbelig til at hæve renterne nok til at gøre et stort indhug i renteforskellen mellem USA og Japan.

Over i økonomien nr. 4 er Bank of Koreas guvernør Rhee Chang-yong under beskydning for at hæve renterne for aggressivt. Sådan frygt bærer også kinesiske fingeraftryk. Efterhånden som Kina vokser langsomste i 30 år, løber Korea ind i tiltagende modvind.

Set i sammenhæng med Japans problemer, skal synspunktet om, at Kinas økonomi nu er ude af skoven, revideres.