Kinas genåbning signalerer tilbagevenden af ​​tyremarkedet

Stigende oliepriser, når 2022 nærmer sig et slut, signalerer en tilbagevenden til tyremarkedsforholdene næste år, hvor olie forventes at koste over 100 USD pr.

Bekymringer om økonomien og potentialet for en global recession er fortsat en bremse på priserne, men den fortsatte stramme olieforsyning overtrumfer disse bekymringer. De nuværende produktionstal vil være hårdt presset for at holde trit med forbruget, da den kinesiske regering – verdens største olieimportør – løfter sin nul-Covid-politik.

Oliemarkederne er fortsat volatile, men svag efterspørgsel synes at være den mindste bekymring. Det er svært at se råoliepriserne falde til under $80 pr. tønde i en længere periode i 2023. Der er for mange faktorer, der peger på et betydeligt udbrud i oliepriserne.

Det starter med Kina, hvor Beijing er begyndt at lempe sin "nul-Covid"-politik. Efter omfattende offentlige protester går Kina over til en "leve med Covid"-politik med reducerede test- og karantænekrav, der vil øge efterspørgslen, når folk begynder at rejse igen.

Kinas nedlukninger var en væsentlig årsag til, at oliepriserne vaklede i fjerde kvartal, og landets genåbning førte til stor handel med oliefutures. Kinas olieefterspørgsel faldt i 2022 for første gang i to årtier. Dens afkast vil have en massiv bullish indvirkning på priserne næste år.

Organisationen af ​​olieeksporterende lande (OPEC) forventer, at den globale efterspørgsel vil stige med 2.2 millioner tønder om dagen næste år. Det er et godt stykke før oliekartellets årlige gennemsnitlige stigning i 2010-2019 på 1.5 millioner tønder dagligt.

Kina vil sandsynligvis tegne sig for op til 60 % af den globale efterspørgselsvækst næste år, da dets forbrug af olie vender tilbage til dets tidligere rekordtempo. Det er alene Kinas genåbning, der giver det største bolværk mod recessionsfrygt.

For amerikanske forbrugere vil højere oliepriser betyde, at det vil koste mere at fylde bilen op og holde opvarmningen skruet op i det, der allerede har vist sig at være en kold vinter. Andre varer vil også koste mere på grund af højere transport- og fremstillingsomkostninger.

Men tyremarkedets sag for olie stopper ikke med Beijings beslutning om at genåbne Kinas økonomi.

OPEC er fortsat standhaftig i sin forpligtelse til højere råoliepriser gennem aggressiv forsyningsstyring. OPEC chokerede forbrugernationer i oktober med sin beslutning om at skære 2 millioner tønder om dagen fra det globale udbud, og kartellet ser nu ud til at være klar til at handle, hvis priserne truer med at falde til under 90 dollars.

Saudi og andre OPEC-medlemmer har brug for indtægterne. Den Internationale Valutafond vurderer, at Saudi-Arabien har brug for en oliepris på 67 dollars pr. tønde for at balancere sit budget, men det tal kan være så højt som 80 dollars. Uanset hvad ønsker Riyadh at maksimere værdien af ​​sine oliereserver, mens det kan, da Vesten søger at gå over til renere energimuligheder.

Rusland, den enlige sværvægter blandt den udvidede OPEC-plus producentgruppe, har endnu mere brug for olieindtægter, da det forfølger en krig i Ukraine, der forbliver upopulær herhjemme og i udlandet. Eskalerende vestlige sanktioner mod Rusland tilbyder endnu et bullish wild card for oliemarkederne.

EU-embargoer og et relateret G7-prisloft på russisk oliesalg vil tage tid at påvirke priserne, men eksperter ser effekten ramme i første kvartal af 2023, når EU-forbuddet udvides til at omfatte raffinerede russiske produkter den 5. februar.

Russisk olie kan falde med så meget som 2 millioner tønder om dagen, mens Moskva kæmper for at finde alternative købere uden for EU. Selv da bliver disse købere nødt til at bruge ikke-vestlige tankskibe og maritime tjenester.

Præsident Vladimir Putin kunne kaste en skruenøgle i gang ved frivilligt at skære i olieproduktionen som reaktion på Vestens sanktioner. Rusland har truet med at reducere produktionen med 500,000 til 700,000 tønder om dagen i begyndelsen af ​​næste år.

Moskva bluffer måske, men selv truslen om en russisk produktionsnedskæring er nok til at sende krusninger gennem økonomien. Globale diesel-, jetbrændstof- og fyringsolieproduktmarkeder er særligt udsatte for Ruslands produktionsbeslutninger i betragtning af landets betydning for at imødekomme den verdensomspændende efterspørgsel efter mellemdestillater.

Det Internationale Energiagentur (IEA), som forventer, at den globale olieefterspørgsel vil stige med 1.7 millioner tønder om dagen næste år, forudser, at verdensomspændende olieproduktion vil stige med kun 770,000 tønder om dagen. Det underskud på næsten 1 million tønder om dagen vil tvinge forbrugende nationer til at trække ned i forvejen kritisk lave lagre.

Situationen taler til det kroniske underinvesteringsproblem, som oliechefer har advaret om i de sidste par år, da kapitaludgifterne i nye forsyningsprojekter har haltet, bortset fra i nogle få lande som USA, Brasilien og Norge uden for OPEC, og Saudi-Arabien og UAEUAE
inde i kartellet.

Risikoen for, at en forsyningsafbrydelse forårsager endnu et stigning i oliepriserne i andet kvartal næste år, er reel. Biden-administrationen er ikke i en stærk position til at reagere, hvis oliepriserne skyder op igen.

Biden har allerede annonceret planer om at stoppe udslip fra Strategic Petroleum Reserve (SPR) og begynde at købe olie for at genopfylde lagrene af olie, der er lagret i salthuler på Golfkysten, efter at have trukket det ned til 40-års laveste niveau. Bidens SPR-politik sætter faktisk et bundpris for olie.

Samtidig er Det Hvide Hus fortsat forpligtet til sin aggressive klimadagsorden og anti-fossile brændstofpolitikker, som har inkluderet at gøre det absolutte minimum på olie- og gasleasing og blokering af tilladelser til rørledninger og andre traditionelle energiinfrastrukturprojekter. Det nuværende politiske miljø vil sandsynligvis ikke overbevise de administrerende direktører for amerikanske olieselskaber til at investere i mere udbud.

Mens økonomierne i USA og Europa sandsynligvis vil gå ind i recession i 2023, forventer IEA, at eventuelle nedture vil være milde. Beskæftigelses- og forbrugsdata i OECD-regionerne er solide, mens inflationstallene indikerer, at prispresset er lettet og sandsynligvis toppet, hvilket øger håbet om en blød landing.

Brændstofskift er en anden grund til, at næste år ser godt ud for olietyrene. Naturgaspriserne er fortsat høje i Europa og Asien, hvilket tvinger industrielle brugere til at skifte fra dyrere naturgas til olieprodukter som brændselsolie eller diesel, hvilket øger efterspørgslen efter råolie.

Det er svært at forestille sig et bedre setup for oliemarkederne i 2023. Det er grunden til, at oliemarkedsguruen Danial Yergin forudsiger, at oliepriserne kan ramme 121 dollars pr. tønde næste år, når Kina genåbner helt. Og det er grunden til, at olie ser ud som et fremragende sted for investorer i 2023 på trods af den økonomiske modvind, der forventes at dukke op rundt om i verden.