Forudsiger VIX-volatilitet et nedbrud?

Edgy investorer kan sætte gang i et stormløb af salg. Hold øje med markedsuroen.

Markedet ser ud til at blive vildt. S&P 500-indekset steg 3.1 % den 4. oktober, fra 2.8 % den 7. Hvis markedet opførte sig normalt, skulle bevægelser som dette være sjældne og forekomme henholdsvis én gang hvert tredje år og én gang om året.

To store træk på en uge. De har fornemmelsen af ​​forløbene før et jordskælv. Antyder disse buldren, at aktierne står over for et katastrofalt, recessionsstyret kollaps i løbet af det næste år?

Markedets volatilitet er noget at se på: CBOE's VIX, et option-baseret mål for usikkerhed i S&P, er fordoblet siden starten af ​​året. Men gå ikke til kontanter endnu. Tag først et kig på det store billede, hvilket betyder hundreder eller tusinder af datapunkter.

Den udsigt, set i de fire grafer vist nedenfor, er mindre skræmmende. Det tyder på, at selvom aktier er mere hoppende end normalt i disse dage, viser de ikke den slags volatilitet, der følger med krak.

Problemet med træk på tre procentpoint er, at de svarer til træk på 1,000 point i Dow. Så får du den store overskrift, og du bliver bange.

Det samme sker med hajangreb og orkaner. En nylig begivenhed skaber et stærkt indtryk af hyppigheden af ​​en eller anden ulykke. Indtrykket kan vise sig at være forkert. Du kan rette det ved at se på et stort datasæt. Graferne bruger data, der går tilbage til 1950.

Tre af graferne viser historiske priser. De viser volatilitetsniveauer målt på forskellige skalaer: dagligt, månedligt og kvartalsvis.

Den fjerde graf viser, hvor VIX har været. Dette meget overvågede indeks er beregnet som det årlige volatilitetsniveau, der ville forklare enhver given dags optionspriser. Når optionshandlere forventer større bevægelser i S&P, er de villige til at betale mere for optioner.

Spekulanter kan vædde på, at udsvingene på aktiemarkedet vil blive større, og de foretager nogle gange disse væddemål, når den historiske volatilitet er blevet dæmpet. Alt kan udløse en stigning i optionspriserne - gårsdagens dyk, en Fed-renteforhøjelse, en eksplosion på en bro. I øjeblikket er VIX et godt stykke over sit langsigtede gennemsnit på 19%, men er ikke i nærheden af ​​det skræmmende niveau, man så i begyndelsen af ​​pandemien.

Hvis aktiekurserne opførte sig normalt, ville en bevægelse på 3 % op eller ned være meget usædvanlig. I statistiske termer ville det være på 3-sigma niveau.

Hvad menes der med "normal"? I denne sammenhæng betyder det, at når du måler prisbevægelser i logaritmer, ser den resulterende fordeling ud som den velkendte klokkeformede kurve, der beskriver ting som f.eks. højder og pizzaleveringstider. For at sige det med andre ord: Aktiekursbevægelser har en log-normal fordeling. Nå, næsten.

Den log-normale antagelse fungerer ret godt til de fleste formål. Det bruges for eksempel i Black-Scholes optionsvurderingsformlen. En variation af denne formel, der køres omvendt, genererer VIX-volatilitetsindekset fra priserne på kortsigtede optioner på S&P 500.

Men den log-normale kurve gør et dårligt stykke arbejde med at beregne sandsynligheden for for store træk. Den forudsiger for eksempel, at den slags en-dags styrt, der blev set på Black Monday i 1987, kun ville forekomme én gang hver 10. sexdecillion vigintillion år. Nå, vi havde styrtet, og universet er ikke så gammelt.

Hvad med miniulykken den 7. oktober? Log-normal siger, at vi kun får en bevægelse op eller ned af den størrelse én gang på 226 handelsdage, eller cirka en gang om året. Historie er noget andet. Siden 1950 har denne form for slingre fundet sted én gang for hver 59 dages handel.

Så næste gang du ser en overskrift om en bevægelse på 1,000 punkter i Dow Jones-gennemsnittet, så tag en dyb indånding og besøg et stort datasæt, der sætter det i kontekst.

To fakta er nyttige til at sætte de tre historiske volatilitetsdiagrammer i sammenhæng med hinanden. For det første er standardafvigelsen for de 18,317 daglige bevægelser i S&P-indekset siden midten af ​​århundredet kommer til 1%. Det vil sige, at et dagligt udsving på 1 % er pari for markedet og berettiger et skulderklap.

Men hvis du kun ser på 252 handelsdage ad gangen – det er et år værd – får du lidt mindre tal for standardafvigelsen. Den blå linje i det daglige volatilitetsdiagram er i gennemsnit kun 0.9 %.

At disse to standardafvigelser ikke er helt ens, fortæller noget om aktiemarkedet. Det er ikke en helt tilfældig gåtur.

Der er snarere en lille tendens til, at trends fortsætter. Vi har nogle år lange perioder, hvor investorer føler sig bullish, så de daglige udsving klynger sig omkring et positivt tal, og andre årlange perioder, hvor en stædigt bearish sentiment har udsving, der klynger omkring et negativt tal. Med etårige historier ser du klyngerne. Med et 72-årigt datasæt sætter du tyremarkederne og bjørnemarkederne i én stor gryde, og der er mere overordnet variation.

Den anden kendsgerning ved vores for det meste fredelige aktiemarked er, at standardafvigelser stiger med kvadratroden af ​​tidsperioden. Da kvadratroden af ​​252 er omkring 16, vil en daglig afvigelse på 1 % oversættes til en årlig standardafvigelse på omkring 16 %. Eller du kan se på disse tal for kvartalsvis volatilitet, som har en tendens til at være mellem 7 % og 8 %, og fordoble dem, og kommer ret tæt på de samme 16 %.

Kommer vi til at få flere 3%-bevægelser i år? Ganske muligt. Markedet er nervøst, til dels på grund af alle overskrifterne om Rusland, dollaren og den hårde landing, som Federal Reserve kan levere. Hvis jeg var en spekulativ investor, ville jeg satse på en fortsat stigning i VIX.

Kommer der et styrt – en fortsættelse af dette års bjørnemarked (-25 % fra det hidtil høje niveau), der ville bringe det kumulative tab til 50 %? Også muligt, men mindre sandsynligt.

Og får vi endnu et en-dags styrt som det fra 35 år siden? Jeg har tænkt mig at stikke nakken ud og sige, at den næste af disse vil ske engang før 1 vigintillion år er gået.

Aktier har risiko. Lev med det.