Otte år senere skal verden endnu tage fat på Daesh-grusomhederne og hjælpe yazidierne

3. august markerer årsdagen for det folkemordsangreb, som Daesh udførte i Sinjar, Irak. Den dag udløste Daesh forbudte handlinger mod yazidierne, en etno-religiøs minoritetsgruppe i Irak. Daesh-krigere dræbte hundredvis, hvis ikke tusinder af mænd. Som en del af den samme kampagne bortførte Daesh-krigere drenge for at gøre dem til børnesoldater og kvinder og piger til sexslaveri. Mere end 2,700 kvinder og børn er stadig savnet, og deres skæbne er ukendt.

Få dage efter angrebet på Sinjar angreb Daesh også Ninevah-sletten og tvang over 120,000 mennesker til at flygte for deres liv midt om natten. De grusomheder begået af Daesh bliver klassificeret som folkedrab. Daesh begik mord, slaveri, deportation og tvangsoverførsel af befolkning, fængsling, tortur, bortførelse af kvinder og børn, udnyttelse, misbrug, voldtægt, seksuel vold og tvangsægteskab. Regeringer, parlamenter og internationale organer har anerkendt grusomhederne som forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og endda folkedrab. Der er dog meget lidt opmærksomhed på, at den alvorlige risiko for dette folkedrab var synlig i mange måneder før den skæbnesvangre dag den 3. august 2014, og faktisk så tidligt som 2013 hvis ikke tidligere. Som sådan kunne grusomhederne have været forhindret, hvis kun stater handlede i overensstemmelse med deres pligt til at forhindre folkedrab. Desuden er der meget lidt opmærksomhed på, at dette folkedrab stadig er igangværende i dag.

Markeringen af ​​dagen er rettet mod at mindes ofrene og de overlevende og anerkende arten og omfanget af grusomhederne. At markere dagen betyder også i sidste ende at erkende, at meget lidt er blevet gjort for at tage fat på grusomhederne og arbejde på at genoplive bestræbelserne på at imødegå grusomhederne.

I anledning af otte årsdagen for Daesh-angrebet på Sinjar rejste Nadia Murad, Nobels Fredsprismodtager, utilstrækkelige og forkerte svar til Daesh folkedrabet. Hun rejste blandt andet spørgsmålet om forsvundne yazidi-kvinder og børn. I august 2022 er mere end 2,700 Yazidi-kvinder og -børn stadig savnet efter at være blevet bortført af Daesh i august 2014. Mange af dem fortsætter med at være slaver af Daesh, og der er ikke gjort meget for at redde dengang. Som Nadia Murad understreger: "Det internationale samfund har brugt enorme mængder af tid og ressourcer på at jage terrorister. De kan og skal vise det samme engagement i at finde og redde deres ofre.” Desuden er der identificeret over firs massegrave omkring Sinjar, kun et lille antal er blevet gravet op. Udgravning af massegrave, identifikation af ofrene og en ordentlig begravelse skal ekspatieres.

Otte år efter angrebet på Sinjar lever tusindvis af yazidier fortsat i de internt fordrevne (IDP) lejre i Kurdistan-regionen i Irak. Men som Nadia Murad understreger, og efter at have oplevet IDP-lejre, "IDP-lejre er bygget til at være midlertidige løsninger, men de fanger dig i en cyklus af daglig overlevelse, snarere end at tillade dig at udvikle dig mod bedring. Hundredtusindvis af yazidier forbliver i internt fordrevne lejre, uden vej til at begynde at opbygge et bedre liv og uden håb om, at morgendagen bliver anderledes. Denne mangel på håb har ført til høje selvmordsrater, øgede tilfælde af vold, tidlige ægteskaber og anden skade." Hun opfordrede til at omdirigere hjælpen for at støtte yazidiers tilbagevenden til deres hjemland i Sinjar. Dette inkluderer investering i Sinjars infrastruktur, uddannelse, sundhedspleje og økonomiske muligheder. Det er afgørende at sikre, at yazidier kan vende tilbage til Sinjar og genopbygge deres liv dér, selvom genbosættelsesmuligheder for samfundet ikke eksisterer. Men for at yazidierne skal have en fremtid i Sinjar, skal de inddrages fuldt ud i enhver beslutningstagning om deres liv og regionen, herunder gennem meningsfuld yazidi-repræsentation i diplomatiske bestræbelser på at løse regionale uoverensstemmelser.

Otte år senere, og på trods af vigtigt arbejde med at indsamle og bevare beviser for grusomhederne mod samfundet, er der gjort meget lidt for at retsforfølge gerningsmændene og dette for deres involvering i folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Faktisk er de eneste domme for Daesh-folkedrabet (og også for forbrydelser mod menneskeheden) blevet sikret af tyske domstole. Andre retsforfølgelser af Daesh-gerningsmænd var kun for terrorrelaterede lovovertrædelser. Daesh-gerningsmænd skal stilles for retten for forbrydelser, der afspejler arten og alvoren af ​​de begåede grusomheder, nemlig folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Dette kunne gøres af Den Internationale Straffedomstol, hvis situationen skulle henvises til den af ​​FN's Sikkerhedsråd, en særligt oprettet ad hoc-domstol eller af nationale domstole, der stoler på princippet om universel jurisdiktion. Ved Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) forsøger Pieter Omtzigt, hollandsk parlamentariker og PACE-specialrapportør om at bringe Daesh for retten, at genoplive den politiske vilje til at forfølge disse tilgange og imødegå forsinkelsen i at sikre retfærdighed. Hans nye rapport og beslutning vil blive debatteret i oktober 2022.

Otte år senere venter overlevende fra grusomhederne stadig på erstatning. Som Nadia Murad bemærkede, "genskaber erstatninger de overlevendes magt til at træffe beslutninger og forme deres eget liv. Så meget af seksuelt misbrug handler om at tage friheden fra sig – at fjerne valg. Det er stærkt for overlevende at vælge deres egen vej til bedring og have ressourcerne til at omdanne deres valg til virkelighed." Selvom det var meningen, at sådanne erstatninger skulle gives til yazidi-overlevere fra seksuel vold, er loven endnu ikke blevet implementeret med Yazidi-overlevendeloven vedtaget i begyndelsen af ​​2021.

Otte år senere mangler verden endnu at tage fat på Daesh-grusomhederne og hjælpe yazidierne.