Global handel vil aldrig se ens ud

Global handel kommer til at se ud, som om du aldrig har set det før.

Og det kan man give stigningen i økonomisk nationalisme skylden for, fastslår en nylig rapport.

"[F]ivlighed mellem Kina og Vesten blæser flammerne til økonomisk nationalisme," hedder det i rapporten fra London-baserede konsulentfirma Capital Economics. Til gengæld mener forfatterne, at det globale handelssystem, vi har haft siden omkring 1945, nu "fraktureres" og vil føre til to hovedhandelsblokke.

Det vil sandsynligvis være et væsentligt slag for den velstand, vi alle har nydt godt af siden slutningen af ​​Anden Verdenskrig. Siden aksemagternes nederlag i 1945 er mængden af ​​global handel konsekvent steget årti efter årti. Den sidste stigning begyndte, da Kina blev medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i december 2001.

Det er en langvarig opfattelse af de fleste frie markedsøkonomer, at frihandel er en god ting, da det tillader øget og mere effektiv global produktion. Frihandel betyder ingen told, kvoter eller ikke-toldmæssige hindringer for udenlandsk import.

Vi ankom på en måde i løbet af det første årti af det 21. århundrede. De gennemsnitlige takster faldt til 2.6% i 2017 ned fra 8.6% i 1994. Med dette fald voksede handelen og nåede et højdepunkt på lige over 60 % af det globale BNP i 2008, den svævede lige under det og begyndte så at falde ned af en klippe efter 2018, ifølge Verdensbankens data.

Og nu er vi i en ny æra. Det er i hvert fald, hvad kapitaløkonomiens rapport antyder.

Capital mener, at pandemien og krigen i Ukraine har forværret problemet, hvor lande ser på protektionisme (også kaldet opførelse af handelsbarrierer), da deres egne industrier lider under den frygtelige virkning af den vaklende globale økonomi.

Resultatet bliver to brede handelsblokke. Først og størst vil være USA, dets allierede og venner. Den anden vil være Kina, dets allierede og venner.

Sådanne ændringer vil reducere produktivitetsvæksten og øge inflationen, hedder det i rapporten. Bevægelse af arbejdstagere med særlige evner vil sandsynligvis blive reduceret mellem de to områder, og som et resultat vil innovation og økonomisk fremgang bremse.

"[G]eopolitiske overvejelser [vil] spille en større rolle i beslutninger om allokering af ressourcer," hedder det i rapporten. Sagt på en anden måde, vil den blottede kapitalisme dø, efterhånden som staten i stigende grad griber ind på markederne.

Hvis det alene ikke lyder slemt nok, er der mere.

Teknologi- og medicinalvirksomheder vil lide meget under handelsrestriktioner og derfor se deres vækst i overskud blive presset. Det er især dårligt for Europa og USA, fordi det er to sektorer, der har produceret store gevinster i løbet af de sidste par årtier.

De gode nyheder for dem i den amerikanske blok vil klare sig langt bedre end dem i Kina. Rapporten forklarer det på denne måde:

• "[D]en Kina-ledede blok er domineret af Kina selv, hvilket gør tilpasning sværere og øger derfor det potentielle økonomiske hit. Dette er indlejret i vores opfattelse af, at Kinas vækstrate vil aftage til 2% ved udgangen af ​​dette årti."

For Kina svarer en vækstrate på 2 % til en kollapsende økonomi i vesten.

USA vil være mere tilpasningsdygtig på grund af dets vidtrækkende handelsforbindelser med førende økonomier, såsom dem i Vesteuropa, Japan og Sydkorea.

Der er en ildevarslende afslutning på rapportens indledning, i rapporten står der således:

• "Så længe en krise undgås, og frakturering kun fører til en delvis tilbagerulning af tidligere årtiers integration, vil økonomier og finansmarkeder gradvist tilpasse sig det nye miljø. Men der er også mindre godartede muligheder, der er værd at overveje." Min vægt.

Kort sagt, hvis kølige hoveder ikke sejrer, kan et todelt handelssystem ligne himlen sammenlignet med et fuldstændigt økonomisk sammenbrud over hele verden.

Lad os håbe det ikke kommer dertil.