Her er hvad en sprogforsker siger om høringerne den 6. januar

Den niende og sidste høring den 6. januar afsluttedes i denne uge og kulminerede med udvalgets afstemning om at stævne tidligere præsident Trump. Reaktionerne på høringerne har været blandede, men også ret forudsigelige på partilinjen.

Nogle demokrater har det f.eks. været håbefuld at høringerne vil påvirke det kommende midtvejsvalg i svingstater. Det har nogle republikanere derimod afviste høringerne helt. Kritikere er endda gået så langt som at foreslå, at udvalget og dets medlemmer sætter på et show, ikke en høring. Hvis dette er tilfældet, bør vi finde beviser for et sådant teater i kommunikationsstilen fra 6. januar-udvalget.

Lad os se på dataene.

Jeg indsamlede udskrifter fra alle ni høringer (over 80,000 ord) og isolerede teksten fra de ni udvalgsmedlemmer (Bennie Thompson, Liz Cheney, Zoe Lofgren, Pete Aguilar, Adam Schiff, Adam Kinzinger, Stephanie Murphy, Jamie Raskin og Elaine Luria) . Jeg evaluerede to typer sprog: analytisk tænkning (målt som et indeks over stilord) og følelser (målt som en procentdel af ord pr. tale).

Analytisk tænkning overvejer i hvilken grad en talers tænkestil er kompleks, formel og upersonlig versus enkel, uformel og personlig. Tidligere arbejde har brugt denne metrik til at evaluere intelligens blandt universitetsstuderende, skævhed i lægejournaler, og andre psykologiske dynamikker.

Dataene tyder på, at efterhånden som høringerne skred frem, blev udvalget mere struktureret og formelt i deres tænkning, og de fokuserede mindre på personlige historier (og måske mere på beviserne). Udvalget talte med andre ord på afstand og fokuserede mindre på sig selv over tid.

Et kig på følelseshastigheden i udvalgets tale tyder på, at medlemmerne efter den første høring fokuserede mindre på følelser og følelsesmæssige emner. Ideen om, at udvalget forsøgte at skabe frygt og kaos, findes bare ikke i dataene.

Alt i alt antyder denne korte analyse, at kommunikationsstilen fra komiteen den 6. januar angiver deres psykologiske behandling og strategier for, hvordan man præsenterer resultaterne. At lægge følelser til side og fokusere på beviserne kunne have været målrettet for at tiltrække seere og undgå at virke partisk.

Om høringerne påvirker store midtvejsløb eller præsidentvalget i 2024 er værd at overvåge.