Her er grunden til, at aktiemarkedet bliver "egern", når obligationsrenterne stiger over 3 %

Aktiemarkedsinvestorer ser ud til at blive nervøse, når den 10-årige statsrente handler over 3 %. Et kig på virksomhedernes og offentlige gældsniveauer forklarer hvorfor, ifølge en nøje fulgt analytiker.

"Hverken den føderale regering eller virksomheder har råd til +10% statsrenter, som var almindeligt i 1970'erne. Det er grunden til, at 'Fed Put' handler om statsrenter nu, og hvorfor aktiemarkederne får egern over 3 %,” sagde Nicholas Colas, medstifter af DataTrek Research, i et tirsdagsnotat.

Investorer har talt om en figurativ Fed-indstilling, siden i det mindste aktiemarkedskrakket i oktober 1987 fik den Alan Greenspan-ledede centralbank til at sænke renten. En egentlig put-option er et finansielt derivat, der giver indehaveren ret, men ikke pligten, til at sælge det underliggende aktiv på et bestemt niveau, kendt som strike-prisen, der tjener som en forsikring mod et markedsfald.

Colas bemærkede, at den amerikanske regerings offentlige gæld i forhold til bruttonationalproduktet er 125 % nu, mod 31 % i 1979. Erhvervsgæld er lig med 49 % af BNP mod 35 % i 1979, sagde han (se diagrammet nedenfor).

USA's ikke-finansielle virksomhedsgæld (både obligationer og lån) i procent af BNP.


Styrelsesrådet, BEA, DataTrek Research

Virksomhedernes gæld i forhold til BNP er 40 % højere end i 1970'ernes inflationære/højrentemiljø, sagde Colas. Det opvejes af meget højere aktieværdiansættelser for offentlige og større private virksomheder end i 1970'erne, bemærkede han, idet han observerede, at selvom udstedelse af aktier for at nedbetale gæld måske ikke er et yndet valg for administrerende direktører eller aktionærer, kan det gøres, hvis omkostningerne til gældsservice stiger. tager overhånd.

Stigende renter betyder naturligvis højere omkostninger til gældsbetjening. Og offentlig og virksomhedsgæld er nu en meget større del af den amerikanske økonomi end i 1970'erne, hvilket må indgå i enhver diskussion om inflationsbekæmpende pengepolitiske træk, sagde han. I mellemtiden har et skarpt frasalg i Treasurys drevet renterne op, som bevæger sig modsat kursen, med kursen på 10-års noten
TMUBMUSD10Y,
2.999 %

skubbede tilbage over 3 % mandag for første gang siden begyndelsen af ​​maj. Aktier er snublet i 2022, da renterne er steget som reaktion på varm inflation og Feds planer om aggressive rentestigninger.

S&P 500
SPX,
+ 0.95%

sidste måned flirtede med bjørnemarkedets territorium - et tilbagetræk på 20 % fra et nyligt højdepunkt - før det hoppede, mens det mere kursfølsomme Nasdaq Composite
COMP,
+ 0.94%

faldt ind på et bjørnemarked tidligere i år. S&P 500 er faldet mere end 13 % i år til dato, mens Dow Jones Industrial Average
DJIA,
+ 0.80%

var faldet mere end 9%, og Nasdaq er faldet 22.9%.

Den skade, der kunne gøres af 10%+ stats- og virksomhedsrenter i 1970'erne, ville være meget større nu, sagde Colas og argumenterede for, at det er grunden til, at "Fed-put" er skiftet fra aktiemarkedet til finansmarkedet.

Fed-formand Jerome Powell og hans politiske beslutningstagere "ved, at de skal holde den strukturelle inflation i skak, og de statslige renter er lave. Meget, meget lavere end i 1970'erne," sagde han.

Ifølge Colas er det med til at forklare, hvorfor de amerikanske aktiemarkeder bliver rystede, når statsrenterne ramte 3 %, som det var tilfældet i fjerde kvartal af 2018 og nu.

"Det er ikke sådan, at en omkostning på 3% af risikofri kapital i sagens natur er uoverskuelig, hverken for den føderale regering eller den private sektor. Det er snarere markedets måde at signalere de mange usikkerhedsmomenter, hvis renterne ikke stopper ved 3 %, men i stedet bliver ved med at stige,” sagde han.

Kilde: https://www.marketwatch.com/story/why-stock-market-investors-get-squirrelly-when-bond-yields-top-3-11654607604?siteid=yhoof2&yptr=yahoo