Hvordan en stærk dollar skader Europa + Emerging Markets

Er en stærk dollar godt? Det kommer an på, hvor du sidder i den globale økonomi.

Ganske vist er greenbacken almægtig i disse dage. dollarindekset, som måler styrken af ​​valutaen i forhold til andre større valutaer, er på sit højeste niveau siden april 20o2, eller mere end to årtier.

Det burde ikke være for overraskende, da højere renter har tendens til at tiltrække kapital fra udlandet. I USA's tilfælde handlede Federal Reserve mere aggressivt for at bekæmpe inflationen end nogen anden centralbank. Det er gjort ved at hæve omkostningerne ved kortfristet lån til 3.25 % for nylig, op fra mindre end 1 % tidligere i år. Resultatet var, at dollaren blev konge af valutaer.

En stærk dollar er bestemt et plus for USA, som Forbes bidragyder John Tobey skitserer link..

Men hvis du ikke er i USA, kan en stærk dollar være dårlig, virkelig dårlig eller ulidelig dårlig. Det er forskelligt alt efter hvor du bor.

Europas dollarproblem

Lad os se på Europa. Europas inflationsstigning er helt ulig det amerikanske problem. Det amerikanske spring i leveomkostningerne skyldes i høj grad den massive finanspolitiske stimulans under COVID-19-pandemien.

Europas skyldes mere energiforsyningschokket efter Ruslands invasion af Ukraine.

Den højere dollar sætter Den Europæiske Centralbank, som administrerer eurovalutaen, og Bank of England, som passer på det britiske pund.

Begge banker er fanget i en klæbrig situation. De ved begge, at den indenlandske europæisk inflation ikke vil blive hjulpet af at hæve renten. Det skyldes, at uanset hvor høje låneomkostningerne er, vil det ikke levere mere energi til Europa.

Men samtidig ved centralbankerne, at hvis de ikke hæver renten nogenlunde på linje med, hvad Fed gør, så vil værdien af ​​deres valutaer falde. I begge tilfælde er det, hvad bankerne besluttede at gøre.

Euroen henter nu lidt mindre end en dollar, ned fra omkring $1.17 for et år siden. Ligeledes et år omkring en pund ville indbringe $1.39, mod 1.16 for nylig.

Og der er gniden. Lande med en faldende valuta har en tendens til at importere inflation. Det skyldes, at prisen på de fleste ting i verden er denomineret i amerikanske dollars.

Forenklet sagt måtte Europas centralbanker vælge mellem at knuse deres ret svage økonomier med højere renter eller importere inflation, hvilket ville lamme deres økonomier langsommere. Indtil videre har de valgt det sidste, og resultatet bliver dårligt, men sandsynligvis ikke rigtig dårligt eller ulidelig dårligt.

Emerging Markets

Emerging markets er de økonomier, der vokser, men som ikke har nået niveauet i den udviklede verden, såsom Vesteuropa, USA, Canada og Japan.

I modsætning til vestlige regeringer låner nogle EM-økonomier amerikanske dollars i stedet for at sælge obligationer denomineret i deres hjemmevaluta.

For eksempel har Indonesien lån i dollar til en værdi af mere end 7 % af BNP i 2020.

Det betyder, at det konstante fald i værdien af ​​Rupia, den indonesiske valuta, i år vil have gjort den gæld til et endnu større problem for den indonesiske regering. Finansministeren bliver nødt til enten at købe stadig dyrere dollars på markedet for at betale renterne på gælden, eller nedbringe landets reserver af dollars. Det vælger sidstnævnte med valutareserver, der falder støt i år.

Andre lande er tilsvarende udsat. Den gode nyhed for Indonesien er, at den eksporterer råvarer, som samlet set har klaret sig godt i år. Dens økonomi vokser ganske godt.

Men hvis dollaren bliver ved med at stige, kan Indonesien og lignende EM-lande med dollardenomineret gæld komme i økonomiske vanskeligheder. Det ville bestemt være rigtig dårligt sammenlignet med de problemer, som Europa står over for. Det er dog ikke voldsomt dårligt.

Grænsemarkeder

Grænsemarkeder er de økonomier, der er skrøbelige. Et eksempel på det er Pakistan, som i en periode havde EM-status, men til dels takket være COVID-19-pandemien gled tilbage igen.

Da USA og Europa gav mandat til en økonomisk lukning i slutningen af ​​marts 2020, flygtede kapitalen til sikkerhed for amerikanske statskasser. Mens dollaren steg kraftigt, faldt den pakistanske rupee til et rekordlavt niveau i forhold til dollaren.

På trods af en optimistisk udsigt til Pakistans præpandemi, begyndte investorerne efterhånden som krisen udviklede sig at trække deres penge ud af landet. Det, der fulgte, var et fortsat fald i rupien og en stadig mere vanskelig økonomi.

Landet havde EM-status under sundhedskrisen, men blev hurtigt henvist til grænsestatus. Den seneste fortsatte stigning i dollar ser ud til at have gjort tingene værre.

Pakistans BNP pr. indbygger forventes at falde til $1,250 ved udgangen af ​​2022 fra omkring $1,500 i 2019, ifølge TradingEconomics. Det vil selvfølgelig ikke hjælpe nogen i det land.