Investorer satser på, at Ukraines krig vil få virksomhederne til at bringe produktionen på land

Store investorer satser på, at krigen i Ukraine vil få virksomheder til at trække produktionen tættere på hjemmet i en væsentlig omformning af globale forsyningskæder.

I årtier har brede investeringstemaer floreret omkring ideen om, at billig offshore-produktion og glatte globale forsyningskæder kan holde omkostningerne nede for virksomheder og fremme lav inflation.

Men krigen, med dens indvirkning på råvareforsyninger oven på afsky over at gøre forretninger med Rusland, har fremskyndet en genovervejelse.

"Den russiske invasion af Ukraine har sat en stopper for den globalisering, vi har oplevet i løbet af de sidste tre årtier," skrev Larry Fink, administrerende direktør for BlackRock, verdens største kapitalforvalter, i sin årligt brev til aktionærerne i denne uge. "En storstilet omlægning af forsyningskæder vil i sagens natur være inflationær," tilføjede han.

Fink er ikke alene om at rejse dette spørgsmål de seneste dage. Howard Marks, medstifter af den nødstedte gældsinvestor Oaktree Capital Management, advarede også i en Financial Times opinionsartikel i denne uge, at globaliseringens pendul er svinge tilbage til lokale indkøb.

Offshoring "gør lande og virksomheder afhængige af deres positive forhold til fremmede nationer og effektiviteten af ​​vores transportsystem", sagde han.

De seneste tre årtier markerede en periode med voldsom globalisering, hvor virksomhederne har reduceret omkostningerne ved at flytte store dele af deres produktion til havs og bruge billig arbejdskraft. Det har været med til at holde prispresset lavt og været med til at sætte centralbankerne i stand til at holde renten nede, hvilket øger investeringerne i risikable aktiver. Men det her knirker nu.

"Ukraine-krigen er en del af et mønster af forsyningskædeforstyrrelser, der bliver hyppigere og mere alvorlige," sagde Dan Swan, medleder af McKinseys operationspraksis, og pegede på handelskrigen mellem USA og Kina, blokeringen af ​​Suez-kanalen sidste år og coronavirus-pandemien.

Alle disse har fokuseret opmærksomheden på forsyningskædens suverænitet og indenlandske produktionsfaciliteter. Stigende efterspørgsel efter halvledere under pandemien afslørede, hvordan USA og Europas andel af den globale halvlederproduktion var faldet fra omkring 80 procent i 1990 til kun 20 procent i 2020 og har foranlediget store investeringer i amerikansk halvlederproduktion.

Samtidig har krigen i Ukraine fremhævet farerne ved Europas afhængighed af russisk energieksport, især naturgas. Priserne på gas i Europa, der bruges i alt fra tung industri til opvarmning af boliger, steg til rekordhøjder i de seneste uger på bekymringer om, at Rusland kunne reducere forsyningerne som reaktion på vestlige sanktioner. Dette har øget presset for at fremskynde investeringer i vedvarende energi.

Tyskland lovede fredag ​​til alle men vænne sig fra russisk gas i midten af ​​2024 og sagde, at det sigtede mod at blive "stort set uafhængig" af russisk olie inden udgangen af ​​dette år. USA har allerede blokeret russisk olieimport, mens Storbritannien forventer at gøre det pr udgangen af ​​2022 — faktorer, der har hjulpet med at få råoliepriserne til at stige langt over 100 dollars pr. tønde.

"De tre megatrends, der har hjulpet virksomheder med at generere enorme overskud i løbet af de sidste 30 år, nemlig tendensen for langsigtede nominelle renter, tendensen i selskabsskattesatser og globalisering, vender samtidig," siger Thomas Friedberger, viceadministrerende direktør i Tikehau Capital, en alternativ formueforvalter på 34.3 mia.

"Vi skal lære at investere igen i et inflationært miljø," sagde han. "Det injicerer spredning i aktivpriserne, komprimerer multipler og lægger pres på virksomhedernes overskud. Det kan kun overvindes ved, at kapitalforvaltere positionerer sig for at drage fordel af disse megatrends: energiomstilling, cybersikkerhed og digitalisering. Det bliver et meget vanskeligere miljø for investorer." 

Det hele åbner dog også muligheder for fondsforvaltere. "Der vil være en masse muligheder for aktieplukkere, fordi der vil være en masse fragmentering inden for sektorer," sagde Monica Defend, leder af Amundi Institute. Hun pegede på energi- og forsvarssektorerne, hvor der både er et politisk og økonomisk behov for at forfølge "strategisk autonomi".

Virginie Maisonneuve, global CIO equity hos Allianz Global Investors, sagde, at skiftet ville drive innovation, for eksempel ved at forbinde vedvarende energi med kunstig intelligens for at øge effektiviteten.

"Mens det på overfladen ser ud til, at det er meget inflationært, er det sektor for sektor, og du er nødt til at se på det med de samlede omkostninger og de politikker, der følger med dem, som vil omfatte finanspolitikker eller særlige fordelagtige politikker," sagde hun. Brugen af ​​kunstig intelligens kan for eksempel presse omkostningerne ned.

Tikehaus Friedberger sagde, at afglobalisering i sidste ende repræsenterede en mulighed for at opbygge en mere bæredygtig økonomisk model. "Denne meget globaliserede økonomiske model, hvor virksomheder og regeringer og økonomer ledte efter uendelig kortsigtet vækst for enhver pris for at retfærdiggøre høje gældsniveauer og høje niveauer af værdiansættelser, virker ikke," sagde han.

»Det har en indflydelse på klimaet, på biodiversiteten, på sociale uligheder. Det faktum, at disse kriser tvinger os til at forsøge at opbygge en mere bæredygtig økonomisk model, er bestemt ikke nødvendigvis dårlige nyheder for verden."