Er Beyoncés seneste ableist-slurv en sproglig idiosynkrasi eller noget mere uhyggeligt?

I løbet af de sidste par dage har sociale medier været sæt i brand ved Beyoncés brug af ordet "spaz" i sangen "Heated" - en titel skrevet sammen med den canadiske rapper Drake og indgår i den multi-prisvindende kunstners seneste album renæssance som faldt til kritikerrost den 29. juli.

Sangen blev udgivet med teksten "Spazzin' on that ass, spazz on that ass."

Chokerende nok er det den anden titel på få uger, der møder kritik for brugen af ​​ordet, som er slang afledt af ordet spasticitet eller spasticitet, som har sin oprindelse i medicinsk terminologi for at beskrive tilstande, hvor kroppens muskler ikke kan være kontrolleret, hvilket fører til ukoordinerede bevægelser.

I løbet af årtierne er de tilknyttede udtryk kommet ind i populærkulturen som et nedsættende udtryk for en person, der mangler fysisk kompetence og er særligt sårende for dem, der lever med cerebral parese – en neurologisk tilstand, hvor spasticitet er et fremtrædende træk.

Tilbage i juni, kvindelige popstjerne Lizzo kom under ild for at bruge teksten: “Hold my bag, bi**h, hold my bag/ Do you see this sh*t? I'm a spaz” i nummeret “Grrrls” fra hendes album Særlig.

Efter et ramaskrig fra handicapsamfundet støttet af velgørende organisationer og fortalergrupper og ledet af den Sydney-baserede handicapforkæmper Hannah Diviney, som har cerebral parese, fjernede Lizzo ordet fra sangen.

Beyoncé har nu gjort det samme for alle digitale versioner af Heated med teksten ændret til "Blastin' on that ass, blast on that ass."

Meddelelse om ændringen, Beyoncés hold sagde simpelthen, "Ordet, der ikke bruges bevidst på en skadelig måde, vil blive erstattet."

En direkte undskyldning var dog iøjnefaldende ved sit fravær.

Et slag i ansigtet

Diviney stod også i spidsen for kampagnen på sociale medier, hvor han råbte Beyoncé, oplyser på Twitter:

"Så Beyonce brugte ordet 'spaz' i sin nye sang Heated. Det føles som et slag i ansigtet på mig, det handicappede samfund og de fremskridt, vi forsøgte at gøre med Lizzo. Jeg tror bare, at jeg bliver ved med at fortælle hele branchen om at 'gøre det bedre', indtil dygtige besværgelser forsvinder fra musikken."

Desværre blev Diviney senere udsat for et tilbageslag på sociale medier fra internettrolde, som hun fortalt tidligere på ugen under en optræden på Q+A – et paneldebatshow på Australiens ABC Network.

Diviney afslørede, at hun havde fået tilsendt "fotos af eller GIF'er af mennesker i kørestol, der blev skubbet over og skubbet ud af klipper."

Hun sagde også om tilstanden, der kan gøre patienter ude af stand til at løfte deres fødder fra jorden, bundet til en kørestol eller oplever spasmer og sammentrækninger så intense, at det føles som om, at musklen bliver revet fra knoglen:

"Hvis folk havde levet med spasticitet, tror jeg ikke, de ville bruge det som en fornærmelse, for det gør ondt."

Et kulturelt skel

Så på grund af dens usmagelige karakter, forbindelse med alvorlige neurologiske sygdomme og rygmarvsskader i kombination med nærheden til Lizzo-episoden - hvilken mulig undskyldning kan Beyoncé have for at bruge et så belastet udtryk - bortset fra den kunstneriske licens, der er givet til pop-megastjerner i sig selv og andre.

Et element i sagen for forsvaret kan ligge i geografiske variationer i, hvordan ordet "spaz" har udviklet sig og indtrådt i almindelig sprogbrug.

I USA udviklede substantivet sig i løbet af 1960'erne i populærkulturen som en opdatering til det, der også omtales som en "swat" eller en "firkant" i skolen.

En person, der er "høflig over for lærere, planlægger en karriere.. og tror på officielle værdier," som forklaret af Benjamin Zimmer i et essay om ordets etymologi.

I sin udsagnsform, i den kontekst, der bruges i Beyoncé-sporet, betegner det "flippe ud" eller "at blive skør", men det kan også referere til at miste fysisk kontrol eller bare opføre sig mærkeligt eller ulækkert, dvs.

På den anden side af Atlanten, i Storbritannien, tog udtrykket en helt anden bane, efter at den blev vist i det populære BBC-tv-program for børn Blå Peter igen 1981.

Episoden var beregnet til at være en tankevækkende refleksion over Joey Deacon, en mand med cerebral parese, som kun kunne kommunikere via fagter og grynt.

Desværre viste visningen sig at være manna fra himlen for infantil humor, og ord som "spaz" og "spazmo" tog fart på skolelegepladser over hele landet blandt britiske unge - med en langt mere direkte forbindelse med fysisk, intellektuel og social inkompetence - ved at blive til. uundgåeligt gennemsyret af en dimension af grusomhed og skolegårdsmobning.

Denne geografiske variation kan være med til at forklare hvorfor Tiger Woods' kommentar på hans optræden ved 2006 Masters givet i et CBS-interview bejlet til udbredt fordømmelse i Storbritannien.

Woods havde udtalt, "Jeg var så i kontrol fra tee til green, det bedste, jeg har spillet i årevis... Men så snart jeg kom på green, var jeg en spaz."

Golflegendens kommentarer fik ikke nær den samme type modtagelse i USA – hvor de stort set gled under radaren.

En lignende variation i kulturelle holdninger til handicapsprog kan ses i brugen af ​​ordet "retard" til at beskrive personer med indlæringsvanskeligheder.

Dette har været ilde set i årtier i Storbritannien, men bevarer et hold i dele af USA på trods af lokale organisationers bedste indsats ligesom Special Olympics, der kampagner for, at dets brug skal afbrydes.

Kan sproglige og kulturelle variationer tilgive Beyoncés grove forglemmelse? Svaret skal være et klart "Nej".

Det er ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt en ableist-snak var tiltænkt med håb om, at det kunne gå ubemærket hen.

Det er højst usandsynligt, eller i det mindste helt spekulativt, at tænke på, at Beyoncé og hendes kunstneriske følge sidder og griner af handicappede og laver musik designet til at ydmyge dem.

Nærheden til Lizzo-episoden er imidlertid meget foruroligende og medfører kun to forklaringer på, hvad der er sket her - ingen af ​​dem vil give nogen som helst trøst for handicapsamfundet.

Enten var den primære drivkraft omtale – hvor den sår, som visse dele af handicapsamfundet følte, blev betragtet som en acceptabel sideskade, eller også lagde de det simpelthen ikke mærke til, fordi de bare er ligeglade nok.

Vælg selv, men det er uopbyggeligt, uanset hvordan du ser ud.