Jobs styrke vil ikke vare

I et stykke tid har et stærkt jobbillede trodset andre beviser på en opblødning af økonomien, måske endda en recession. Før valget, hvor Det Hvide Hus desperat havde brug for at aflede påstande om recession, pegede det nogle gange på tekniske forhold, men mest på lave arbejdsløshedsprocenter og historisk høje ansættelsesrater. Nu hvor valget er slut, kan det være lettere for alle at se virkeligheden i øjnene. Økonomiske signaler siger svækkelse og, hvis ikke recession, at økonomien bevæger sig i den retning. Samtidig giver nyheder fra arbejdsmarkedet højst et svagt modsat signal.

Uden for jobbilledet er tegn på økonomisk svaghed, på en ikke direkte recession ubestridelige. Det reale bruttonationalprodukt (BNP) faldt i årets første to kvartaler. For mange er det definitionen på recession. Selvom realt BNP steg beskedent i løbet af tredje kvartal, gjorde hverken den årlige vækstrate på 3.2 % eller mønsteret i detaljerne meget for at modsige den svaghed, der blev beskrevet tidligere på året.

Ellers er tegn på svaghed udbredt. Nykøb af boliger er faldet med ca. 23 % siden starten af ​​året. Boligbyggeriet, målt på igangsatte nye boliger, er faldet med omkring 27 % i samme periode. Forbrugeren har holdt op på balancen, men har bremset forbruget mærkbart. I reale termer voksede sådanne udgifter med knap over 1.0 % årligt i løbet af de sidste to måneder, mindre end halvdelen af ​​gennemsnittet på over 3.0 % i løbet af andet halvår af 2021. Forbrugeren ville sandsynligvis have bremset mere, hvis det ikke var inflationen, husholdninger til at købe, før priserne stiger igen. Virksomhedernes investering er også faldet. I andet og tredje kvartal voksede den med kun 3.2 % årligt i reale termer, et godt stykke under vækstraten på 7.9 i årets første kvartal.

For at være sikker på, at arbejdsmarkedet ser ud til at tegne et andet billede. I november steg beskæftigelsen f.eks. med 263,000, et stærkt tal i historisk målestok. Arbejdsløsheden forblev lav med 3.7 % af arbejdsstyrken. Hvis sådanne nyheder kan rejse tvivl om andre tegn på svaghed, sløver tre overvejelser styrken af ​​et sådant modargument. For det første er tempoet i jobvæksten aftaget. Novembers ansættelser var kun omkring halvdelen af ​​den månedlige ansættelsesrate på 535,000 i gennemsnit i løbet af årets første tre måneder. I dette forfaldstempo vil de første måneder næste år næppe byde på megen opmuntring. For det andet er en nylig rapport fra Bureau of Labor Statistics om stat-for-stat beskæftigelse. Den viste, at arbejdsløsheden kun faldt i én stat og steg i 24. Priserne forbliver historisk lave, men forandringens retning er ildevarslende.

Måske mest overbevisende er den historiske rekord, der viser, hvordan det tager et stykke tid for arbejdsmarkedet at svækkes i en vigende økonomi (og styrkes i en bedring). Sådanne forsinkelser er rimelige. Arbejdsgivere vil vente på bekræftelse af en opbremsning, før de går igennem en smertefuld og dyr fyringsrunde og på samme måde vente på bekræftelse af vækst, før de går i gang med en ansættelsesrunde. Dette efterslæbende mønster vakler sjældent eller nogensinde i over 70 års data om økonomiske cyklusser. Om noget er forsinkelsen blevet mere udtalt i de seneste cyklusser.

Under den store recession i 2008-09, for eksempel, ramte arbejdsløsheden et lavpunkt på 4.4 % i marts 2007 og forblev lav, selvom økonomien nærmede sig recessionens start i januar 2008. I begyndelsen steg den langsomt. Det tog syv måneder efter recessionen begyndte, indtil august 2008, at komme over 6.0 %. Da recessionen sluttede i juni 2009, var arbejdsløsheden steget til 9.5 %. Så, selv da økonomien begyndte at genoprette, fortsatte arbejdsløsheden med at stige og nåede næsten 10 % i september 2009. Jobs haltede så meget med opsvinget, at arbejdsløsheden forblev over 9.0 % indtil september 2011.

Et lignende mønster er tydeligt i dataene om den mildere recession i 2001. Arbejdsløsheden nåede et lavpunkt på 3.9 % i november 2000 og krøb kun op til 4.4 %, da økonomien svækkedes og gik i recession i maj 2001. Renten steg til 5.5 % da recessionen sluttede i november samme år, men fortsatte med at stige og nåede 6.3 % 19 måneder senere i juni 2003.

Historien gentager sig aldrig nøjagtigt, men den hævder, at det stadig tilsyneladende stærke jobmarked ikke er nogen grund til at afvise andre tegn på økonomisk svaghed. Det vil tage lang tid for de fine statistikere ved National Bureau of Economic Research at sige, hvornår USA gik ind og ud af recession denne gang. I mellemtiden siger beviserne, hvis ikke helt ud over cavil, at økonomien, hvis den endnu ikke er i recession, peger på en.