Førende eksperter vægter væksten i Canadas økonomi i 2023-24

Sidste års økonomiske genåbning og modstandsdygtighed på arbejdsmarkedet midt i den globale økonomiske usikkerhed hjalp den canadiske økonomi med at komme sig fuldt ud fra COVID-19-krisen, hvor beskæftigelsen vendte tilbage til præ-pandeminiveauer i februar 2022 - fire måneder før USA.

Ifølge OECD's seneste tal voksede Canadas økonomi med 3.2 % i 2022, hvilket oversteg G20- og OECD-gennemsnittet på henholdsvis 3.0 % og 2.8 %. Canada står imidlertid over for vedvarende post-pandemiske strukturelle problemer drevet af inflationspres, svage investeringer og lunken produktivitetsvækst. Desuden står canadiske husholdninger over for vedvarende økonomiske udfordringer på kort og mellemlang sigt for at holde trit med de stigende leveomkostninger.

Som følge heraf forventes Canadas økonomiske vækst at blive 1.3 % i 2023 og 1.5 % i 2024. Disse tal er under G20-gennemsnittet på 2.2 % og 2.7 % for 2023 og 2024 og på niveau med OECD-gennemsnittet. Royal Bank of Canada (RBC) forudser en potentiel nedtur i 2023. Covid-19-krisen har også påvirket Canadas finansbalance negativt, hvor den føderale regerings nettogæld i forhold til BNP er steget fra 31.2 % i 2019-20 til 42.4 % i 2022-23. På grund af høje renter og usikre økonomiske udsigter kræver Canada, i det mindste på mellemlang sigt, en klar køreplan for forvaltning af gæld for at afværge risici for finanspolitisk holdbarhed og for at berolige kapitalmarkederne.

Disse udfordringer kan løftes gennem reformer, der forbedrer erhvervsklimaet, reducerer handelsbarrierer og udvikler konkurrencedygtige klimateknologiske løsninger for at lette produktivitetsvæksten i den canadiske økonomi. På tværs af tre interviews giver førende økonomiske eksperter dybtgående indsigt i disse nye emner og i de måder, hvorpå veldesignede politikker kan hjælpe Canada med at udnytte sine aktiver sammen med det globale skift mod netto-nul-emissioner.

Reduktion af interne handelsbarrierer kan forbedre arbejdskraftens produktivitet og erhvervsinvesteringer

OECD's Economic Survey of Canada 2023 understregede, at en langsigtet forbedring af levestandarden vil kræve forbedret produktivitet og vækst i investeringerne. Desværre er Canadas produktivitet faldet i forhold til USA, dets største handelspartner, i de seneste år (figur 1), og BNP-væksten pr. indbygger har ikke fulgt med sine jævnaldrende i de sidste par årtier. Dette afspejler til dels svage erhvervsinvesteringer efter kollapset i de globale oliepriser i 2014 (figur 2).

Figur 1: Arbejdsproduktivitetsforhold mellem Canada og USA

Canadas relative levestandard er faldet sammenlignet med OECD-benchmarks. I 1981 nød canadiere en levestandard pr. indbygger, der var 3,000 CAD højere end gennemsnittet af andre store vestlige økonomier. Fyrre år senere lå Canada 5,000 CAD under OECD-gennemsnittet.

Figur 2: Levestandard i OECD19-lande

Økonomiske reformer vil være nødvendige i de kommende år for at imødegå den relative stagnation i produktivitetsvækst og levestandard.

Brett House, professor ved Columbia Business School og Fellow ved Public Policy Forum, sagde i et interview, at "politikere og økonomer har analyseret årsagerne til lav produktivitet og svage investeringstendenser i årevis. Successive regeringer har prøvet en række politiske løftestænger for at løse disse problemer, såsom at sænke selskabsskattesatserne, give skattelettelser til investeringer, åbne Canada for mere international handel og reducere bureaukrati”.

Han tilføjede dog, at "disse politiske skridt ikke påviselig har forbedret hverken erhvervsinvesteringer eller produktivitet, især sammenlignet med andre avancerede lande". Når det er sagt, advarede House om, at usikkerheden affødte af genforhandlingen af ​​NAFTA
FTA
og COVID-19-pandemien efterlod et kompliceret miljø, hvor man kunne vurdere effektiviteten af ​​disse politiske foranstaltninger i løbet af det sidste årti.

Ifølge OECD kan et stærkt og modstandsdygtigt hjemmemarked gennem øget konkurrence og handel være med til at fremme investeringer og øget effektivitet. Selvom Canada har underskrevet 15 frihandelsaftaler, der dækker 61 % af verdens BNP, er den interne handel fortsat restriktiv. Den Internationale Valutafond anslår, at en fuldstændig liberalisering af den interne handel kan øge BNP pr. indbygger med omkring 4 %, delvist gennem store produktivitetsstigninger.

House bemærkede, at selvom den interne Canadas frihandelsaftale (CFTA), som er beregnet til at frigøre handel mellem Canadas provinser, har været på plads siden 2017, "er der kun gjort små fremskridt med at reducere barrierer for handel med varer og tjenesteydelser i hele Canada."

Han tilføjede: "Den føderale regering kunne tilbyde økonomiske incitamenter til provinserne for at fremskynde fremskridt med at fjerne interne handelsbarrierer. Den forventede stigning i skattekroner på baggrund af højere vækst kan betyde, at disse incitamenter til reformer vil betale sig tilbage."

Klimateknologisektorens konkurrenceevne vil være afgørende i netto-nul-omstillingen

USA's Inflation Reduction Act (IRA) og EU's Green Deal Industrial Plan har sendt et klart budskab til de globale markeder: Skiftet mod netto-nul-emissioner er ikke længere udelukkende drevet af klimaforandringer, men også af behovet for øget konkurrenceevne , innovation og industriel produktivitet. Mens Canadas budget for 2023 tager nogle skridt i retning af at løse disse udfordringer med sin Made in Canada-plan, er der behov for mere arbejde for at forbedre Canadas konkurrenceevne med at udvikle klimateknologiske løsninger og tiltrække kapital til opskaleringer og projekter. Dette er afgørende, fordi det globale marked for massefremstillede rene energiteknologier kan værdiansættes til cirka 650 milliarder USD årligt i 2030 – mere end tre gange nutidens niveau. Som følge heraf vil lande, der udvikler de mest konkurrencedygtige løsninger, være godt positioneret til at drage fordel af fremtidige vækstmuligheder.

Alison Cretney, administrerende direktør for Energy Futures Lab, siger: "Vi har set USA og Europa bevæge sig hurtigt, med storstilede incitamenter til lavemissionsenergi, der skaber et stærkt markedstiltræk. For at Canada kan tage en andel i netto-nul-økonomien, vil det være vigtigt at identificere konkurrencemuligheder, hvor vi er godt positionerede, og at udvikle og implementere køreplaner for at skalere disse løsninger til globale markeder”.

Transition Accelerator's Creating a Canadian Advantage-rapport analyserer syv teknologisager med lavt kulstofindhold, hvor Canada har en konkurrencefordel og anbefaler, at regeringen lukker eventuelle bank- og incitamentsgab, mens den giver større sikkerhed om den fremtidige værdi af COXNUMX-kreditter og modregninger. Rapporten foreslår også en produktionsskattefradrag (PTC) for strategiske sektorer, hvor Canada har en konkurrencefordel og kan høste store økonomiske fordele.

Cretney tilføjer, at i betragtning af de store investeringer, der kræves for at skalere disse klimateknologiske løsninger, "vil det være afgørende for politikere at finde en balance på tværs af Canadas COXNUMX-prissystem og strategiske incitamenter i samarbejde med provinserne for at opretholde lige vilkår med USA og Europa. For eksempel tiltrak en attraktiv pakke af føderale og provinsielle incitamenter for nylig Volkswagens batterifabrik til elbiler til Ontario på trods af amerikansk konkurrence”.

Desuden kræves der 2 billioner CAD i investeringer for at omstille Canadas økonomi frem til 2050, men Canada mangler i øjeblikket de nødvendige investeringer i kritiske sektorer. "At komme dertil kræver mange yderligere foranstaltninger", fastslår Cretney, "fra at centrere indfødtes økonomiske forsoning, til større investeringer i F&U og udvikling af intellektuel ejendom, hvor Canada har sakket bagud. Disse typer af strukturelle ændringer er også nødvendige for at understøtte den konkurrencedygtige udvikling af klimateknologiske løsninger og tiltrække investeringer."

Effektive stedbaserede politikker kan levere inklusiv og grøn vækst

En nylig FN-artikel om stedbaserede politikker og produktivitetsvækst viste, at højindkomstbyområder udviser højere beskæftigelsesvækst, lavere arbejdsløshedsniveauer, mere innovative aktiviteter, et større antal patentansøgninger og stærkere produktivitetsvækst end perifere arbejdsmarkeder. Artiklen bemærker også, at efterhånden som avancerede økonomier som Canada gennemgår et gradvist skift væk fra traditionel fremstilling mod tjenester og digitale erhverv, vil jobbets egenskaber med hensyn til beliggenhed primært komme byregionerne til gode. I modsætning hertil ville et meget højere antal job forsvinde fra de perifere arbejdsmarkeder.

OECD har bemærket, at som en effektiv foranstaltning til at fremme inklusiv økonomisk genopretning i hele landet, kan stedbaserede politikker drive produktivitetsvækst, mens regionale udviklingsprogrammer udnytter tilgængelige lokale kompetencer, komparative fordele og regionale specialiseringer.

Mike Moffatt, seniordirektør ved Smart Prosperity Institute (SPI), siger, at "over hele Canada har provinser og territorier deres unikke økonomiske løftestang samt udfordringer. For eksempel har produktionen en stærk base i Ontario og Quebec, mens landbruget har fodfæste i de canadiske prærier”.

Efterhånden som Canada går over til en netto-nul økonomi, er det afgørende at udnytte regionale aktiver ifølge SPI's PLACE Center. Dette skyldes, at eksisterende ekspertise og viden kan bruges til at skalere nøglenet-nul-sektorer. For eksempel har Albertas olie- og gasindustrier omfattende underjordiske bore- og udforskningserfaringer, der kan bruges til minedrift og udvinding af geotermisk energi. Quebecs luftfartssektor kan også bygge videre på sin eksisterende base for at udvikle bæredygtigt flybrændstof og alternative driv-train-teknologier. Gennem samarbejde og koordineret indsats kan regioner supplere hinanden for at skabe en effektiv forsyningskæde; Albertas store forekomster af lithiumlage kan forsyne Ontarios batteriproduktion, mens biobrændstoffer fra de canadiske prærier kan brænde Quebecs luftfartssektor.

Moffatt tilføjer, "Da mange politiske incitamenter er fastlagt på et højere niveau af regeringer, bør kommunale og provinsregeringer fremvise den potentielle effekt og prioritere eventuelle huller gennem en enkelt stemme for den føderale regering. Dette vil hjælpe dem med at fremme kritiske netto-nul-sektorer, der skaber kvalificerede job og driver vækst i hele landet”.

Offentliggørelse: Jeg er en Fellow på Energy Futures Lab.