Morgan Stanley investeringschef ser skjult inflationstrussel i dollars og råvarer

Investorer søger efter svar på, hvornår inflationen vil aftage midt i frygten for en forestående recession. Mens prognostatorer analyserer data og fremskrivninger, Morgan StanleyMS
Chief Investment Officer Lisa Shalett ser en skjult trussel, der kan forværre inflationsbilledet: en for det meste ubemærket anomali i forholdet mellem dollar og råvarepriser.

I det meste af det sidste halve århundrede var styrken af ​​den amerikanske dollar omvendt relateret til den gennemsnitlige pris på råvarer. Da dollaren steg og blev stærkere, faldt råvarepriser som olie og ædelmetaller og omvendt, et produkt af den hellige betegnelse af den amerikanske dollar som verdens reservevaluta, der fører til, at de fleste råvarekøb sker med amerikansk valuta.

De sorte svanebegivenheder under Covid-19 og dens resulterende forsyningskædechok og den russiske invasion af Ukraine har tilsyneladende smidt denne balance ud og kan varsle dårlige nyheder for inflationen. Når disse to målinger igen bliver bundet, kan resultatet blive en faldende dollar, også kendt som vedvarende inflation, på trods af et fald i råvarepriser såsom olie.

"Vi kan komme til et punkt engang i løbet af de næste tre til seks måneder, hvor dollaren begynder at svækkes på et relativt grundlag, efterhånden som den amerikanske økonomi aftager, og når andre økonomier og centralbanker begynder at stramme," siger Shalett. "Det kan være, at vi kommer ind i et scenarie, hvor selv om Fed kan have en vis succes med at dæmpe efterspørgslen [efter varer og tjenester], kan vi ikke dæmpe inflationen."

Denne afkobling af dollar og råvarer er kun sket to gange siden 1966. I 1979 oversteg inflationen 14 %, og guldpriserne steg til mere end 850 dollars pr. ounce fra mindre end 50 dollars et par år tidligere. I 1980'erne hævede Fed-formand Paul Volcker, som blev udpeget af præsident Carter, renten, og flyttede hensynsløst Federal Funds-renten på op til 20%, hvilket indvarslede en recession, der kollapsede inflationen såvel som råvarepriserne, mens dollaren blev styrket. I 2001 tog råvarepriserne fart, men da Kina blev optaget i Verdenshandelsorganisationen og oversvømmede det amerikanske marked med lavprisvarer, blev inflationen holdt i skak.

Den nuværende situation er et resultat af et foregående årti, hvor amerikanske aktiver massivt har overgået globale aktiver, hvilket har skabt en efterspørgsel efter dollars samt en defensiv holdning i mange økonomier i løbet af de sidste par år, hvilket har fået andre lande til at overkøbe amerikanske dollars.

Hvis svækkelsen af ​​den amerikanske dollar indtræffer, kan det betyde et vindfald for emerging markets, der har haft svagere valutaer, især dem, der er råvareproducenter. Denne påvirkning viser sig allerede med emerging markets, der klarer sig bedre end amerikanske aktier i juni måned, hvor Vanguard FTSE Emerging Markets ETF faldt 2 % i denne måned, mens S&P 500 er faldet 4.9 % i samme periode. Emerging markets har ikke klaret sig bedre end amerikanske aktier siden 2009, ifølge Shalett.

Mens Shalett ser for at se, om et fald i råvareprisen eller et fald i dollarværdien bringer disse to datapunkter i ligevægt, har hun øje på verdens tredjestørste økonomi, Japan.

Japanerne står over for deres egen valutakrise med en svag yen, der truer med at sende landet ud i en recession. Som en af ​​de største købere af amerikanske statsobligationer, hvis landet vælger at reducere disse køb som reaktion på et forværret økonomisk billede, kan det vippe balancen mod en svækkelse af dollaren, mens råvarer forbliver dyre.