Paul Tremblay på Shyamalan, 'Knock at the Cabin', 'Pallbearers Club'

Vil du høre en skræmmende historie?

Det var 2015. Paul Tremblay, en matematik-trollmand fra New England med et par kriminalromaner bag sig, oplevede sit store gennembrud inden for gyserfiktion. Hans bog, "Et hoved fuld af spøgelser," en internet-æra spin på genren dæmonisk besiddelse, ankom i juni til strålende anmeldelser. Den ville fortsætte med at vinde Horror Writers Associations Bram Stoker-pris for årets bedste roman. Stephen King, gyserens mester, Tweetet at det "skræmte det levende helvede ud af mig, og jeg er ret svær at skræmme."

En Hollywood-tilpasning så ud til at være lige rundt om hjørnet. Faktisk, en måned før "A Head Full of Ghosts" blev udgivet, var produktionsselskabet Focus Features vundet en auktion for filmrettighederne. Robert Downey Jr.'s Team Downey blev tilknyttet som producer. I betragtning af romanens reality-tv-tunge præmis og dens spændte familiedrama, virkede den som en naturlig kandidat til tilpasning. En no-brainer.

Det har været i udviklingshelvede lige siden.

"Jeg ved ikke, hvem der først opfandt følgende, men jeg vil kreditere forfatteren Chuck Wendig, som jeg først hørte ham sige det: I udgivelse er det nej, nej, nej, nej, indtil det er ja. I Hollywood er det ja, ja, ja, indtil det er nej,” sagde Tremblay til CNBC i et interview udført via e-mail.

Tremblay, 51, tog Tinseltown-terroren i stiv arm. Han og hans kone har opdraget to børn - den ene af dem er nu senior på college, den anden en senior på gymnasiet. Tremblay blev også ved med at undervise i matematik på et lille privat gymnasium uden for Boston. (Han tager sit første sabbatår i det kommende år, da han arbejder på en roman, der udkommer til maj og pitcherer en filmatisering af en af ​​hans noveller.)

Han blev også ved med at udgive historier og bøger, opbygge et større publikum og fange flere funklende blurbs fra King, en mangeårig showbiz-favorit.

Tremblays værker inkluderer "Survivor Song", en roman om et dødeligt viralt udbrud, der tilfældigvis blev udgivet i sommeren 2020, lige som verden var ved at tage fat i Covid-19-pandemien. Hans seneste roman, den Hüsker Dü"The Pallbearers Club", om en teenage-misfit, der får et venskab med en fremmed kvinde, som måske eller måske ikke er en slags vampyr, blev offentliggjort i denne måned.

OK, så måske er det trods alt ikke sådan en skræmmende historie - især når man tænker på, at en af ​​Tremblays bøger faktisk er blevet filmatiseret til det store lærred.

Instruktør M. Night Shyamalan, filmskaberen bag snoede og foruroligende hits som "The Sixth Sense" og "Split", lige indpakket film på en tilpasning af Tremblays roman "The Cabin at the End of the World". Værket fokuserer på en familie belejret af apokalypse-besatte fremmede. Filmen, med titlen "Knock at the Cabin", er sat til at blive udgivet af Universal Pictures i februar.

Her er det Shyamalan-agtige twist: Efter al den venten, aftaleindgåelse og aftalegendannelse, måtte Tremblay holde tys-tys om filmens kildemateriale. I måneder. Selv efter filmens præmis var afsløret tidligere i år, hvilket fik mange gyserfans til at sige: "Jamen, det lyder meget som 'The Cabin at the End of the World'."

Alligevel kan "Knock at the Cabin" - som viser WWE-stjerne-skuespilleren Dave Bautista, "Harry Potter"-filmveteranen Rupert Grint og Jonathan Groff, stemmen til "Frozen"-filmenes Kristoff - ende med at repræsentere en slags Hollywood begynder for Tremblay. En "Survivor Song"-tilpasning er undervejs. Og ja, der er fornyet håb for en eventuel "Head Full of Ghosts"-film.

Tremblay er nu klar til at tale om "A Knock at the Cabin", og han afslørede over for CNBC, hvordan det er at gå fra "forsigtig optimisme til real-time ophidset", mens hans bog blev lavet til en film. Følgende interview er blevet redigeret for længde og klarhed.

Hvordan fandt du ud af, at M. Night Shyamalan tilpassede "The Cabin at the End of the World" til en film? Hvad løb gennem dit hoved?

Jeg skrev under på en option med FilmNation i slutningen af ​​2017. Produktionsteamet gik derefter på jagt efter en instruktør og andet talent at knytte til sig. Mens en anden instruktør kort var tilknyttet, havde jeg hørt, at Night havde læst manuskriptet og var interesseret i muligvis at producere. Da det ikke lykkedes med den første instruktør, var Night stadig interesseret i at producere, hvilket så fik ham til at omskrive manuskriptet og også instruere.

Det var selvfølgelig spændende at høre, at han var interesseret, da jeg har nydt en række af hans film. På det tidspunkt havde jeg dog, givet min tidligere erfaring med op- og nedture og det ventende udviklingsspil, hørt masser af spændende navne knyttet til eller interesseret i mine tidligere romaner, og så ville tingene uundgåeligt falde fra hinanden.

Da det blev klart, at ikke kun Night var interesseret og knyttet, at filmen faktisk gik i forproduktion og derefter produktion, gik jeg fra forsigtig optimisme til realtidsspændt.

Hvor meget arbejdede du direkte med Shyamalan? Hvordan er hans proces?

Jeg har ingen kontraktlig indflydelse på manuskriptet eller filmatiseringen, men i starten var FilmNation fantastisk med at holde mig orienteret om det tidlige udkast til et manuskript og bede om mit input. Meget senere, da vi blev introduceret via telefonen, diskuterede Night og jeg bogen, og jeg besvarede en masse af hans spørgsmål om karakter og historie, om hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde. Jeg kan ikke tale om hans manuskriptforfatterproces. Jeg nåede at besøge sættet og se ham og besætningen arbejde i to dage. Jeg kom derfra imponeret over den positive kreative atmosfære, han skabte.

Hvordan reagerede skuespillerne på materialet? Hvor tæt kom de på din vision af karaktererne?

Skuespillerne var fuldt ud engagerede, engagerede og følelsesmæssigt forbundet med historien og legemliggjorde karakterernes ånd fra det, jeg kunne se. Mellem optagelserne stillede de mig tankevækkende spørgsmål om bogen, og de var mere end generøse med deres tid og opmærksomhed. At komme til at chatte med dem var en af ​​mine yndlingsdele af set-besøget.

Shyamalan-film kommer med deres egen mystik, som Alfred Hitchcock-film eller for nylig Jordan Peele-film har. Hvordan balancerer du filmens markedsføringsbehov i forhold til dine egne behov som forfatter, der ønsker at sælge nogle bøger?

Jeg brugte ærligt talt en del af mit forår i 2022 på at dæmpe internetrygter og slukke Twitter-brande, der forbinder bogen og filmen. Det nåede et punkt i begyndelsen af ​​juni, hvor det blev umuligt, dog med al information derude, inklusive IMDb-siden. Jeg har gjort mit for at respektere filmmarkedsføringsønsker og ville bestemt ikke drømme om at ødelægge noget. Ligesom de fleste tilpasninger vil der være historieændringer og forskelle i forhold til bogen, så mine læsere vil stadig blive overrasket over filmen.

Ingen grund til at komme ind på spoilere, men hvordan føltes det at få din tekst justeret til en film, der i høj grad også vil være en andens vision?

Jeg har altid været fascineret af indflydelse og genfortælling af historier, især inden for gysergenren, en genre bygget på historier, der bygger på de historier og monstre, der kom før. De fleste af mine romaner, inklusive "A Head Full of Ghosts", riffer på andre film og romaner. "The Cabin at the End of the World" er i sig selv en reaktion på subgenren af ​​hjemmeinvasionsfilm. De fleste af mig er begejstret og fascineret over udsigten til at se min historie genskabt eller brudt på skærmen. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg var egoløs over hele oplevelsen. Denne roman betyder rigtig meget for mig. Jeg boede inde i bogen i det halvandet år, jeg skrev den. Enhver historie og karakterændringer vil være noget, jeg bliver nødt til at forholde mig til. Et godt problem at have, selvfølgelig.

Hvordan har det været at vente på, at der skulle komme noget af "A Head Full of Ghosts?"

Det har helt sikkert været lang ventetid. Bogen har været under option siden 2015. Vi har haft mange tætte samtaler, forskellige instruktører og skuespillere tilknyttet, en hel masse manuskriptudkast, og ligesom mange andre projekter afsporede pandemien sit momentum mod produktion. Heldigvis har producererne, Allegiance Theatre og Team Downey, ikke givet op og forbliver engagerede i bogen samt at kommunikere, være professionel og ærlig over for mig, hvilket jeg sætter stor pris på. Vi har fået ny instruktør og manuskript, og det føles som om, vi igen er tæt på, at der bliver lavet noget rigtig fedt.

Hvordan vil du beskrive, hvordan det er at arbejde med store studier og filmskabere versus at arbejde med forlagsbranchen?

Ingen kommentarer? Ha! Jeg laver delvist sjov. Jeg ved ikke, hvem der først opfandt følgende, men jeg vil kreditere forfatteren Chuck Wendig, som jeg først hørte ham sige det: I udgivelse er det nej, nej, nej, nej, indtil det er ja. I Hollywood er det ja, ja, ja, indtil det er nej.

At producere historier og kunst er tydeligvis ikke en videnskab, og begge industrier har masser af faldgruber, masser af talentfulde mennesker og masser af mennesker, som, lad os sige, ikke er med i det af de samme grunde, som jeg er i det. Jeg prøver bare at navigere i det så godt jeg kan, og advokerer for de historier, der føles vigtige nok til at bruge et år plus af mit skriveliv på. Jeg er ikke blevet fuld af Barton Fink. Endnu.

Netflix har givet flere gyserforfatteres arbejde en stor platform. Tag Adam Nevills "The Ritual" for eksempel. Hvordan reagerer gyserforfattersamfundet på de seneste advarsler om nedskæringer hos streamingselskaber som Netflix?

Jeg har ikke været opmærksom på en rædselsskrivende samfundsspecifik reaktion på de økonomiske rystelser. Jeg har hørt mere fra venner, der arbejder i Hollywood og bekymrer sig om, at studier og finansfolk vil tage endnu færre chancer for historier, der ikke er superhelte-blockbusters, vil tage færre chancer for gyserhistorier, som faktisk, du ved, forfærder. Jeg har fået flere producenter til at sige til mig, at de leder efter gyser, der ikke er grumme og har en lykkelig slutning, hvilket betyder, at de ikke rigtig leder efter gyser. "Stranger Things" er sjovt og det hele, men vi kan ikke gøre alt "rædsel" til det. Så mange af os gyserfans (de fleste af dem, jeg kender) finder også håb og trøst i den gru, der er grum og udfordrende.

Hvor meget påvirker film dit arbejde i forhold til f.eks. musik eller andre bøger?

Film var min første eksponering for historie. Jeg brugte mine mellem- og teenageår på at se og gense film på kabel og VHS. Tre af mine seneste romaner var direkte inspireret og informeret af film såvel som romaner. Men jeg ser til alle de kunstneriske modes, du nævnte, for at få inspiration. Så mange af mine historier er inspireret og informeret af sange/tekster, og min nyeste, "The Pallbearers Club," er delvist et kærlighedsbrev til 80'ernes punk og 90'ernes indiemusik.

Vil vi nogensinde se en "Screenplay af Paul Tremblay"-kredit?

Det håber jeg, vi gør, med det forbehold, at jeg ikke forventer at blive god eller endda god til at skrive manuskripter lige fra hånden, eller nogensinde, at det er et format, der er helt anderledes end romaner og noveller.

Jeg har skrevet et manuskript til min novelle "Nitten Snapshots of Dennisport." Det er ok. Trænger til noget arbejde. Jeg nævnte min novelletilpasningsgruppe-pitch tidligere, og hvis "The Pallbearers Club" skulle vælges, vil jeg gerne være med i tilpasningen i en aktiv kapacitet. Uanset om der opstår muligheder for manuskriptskrivning eller ej, går Hollywood-oplevelsen dog ind i den næste roman. Jeg har allerede skrevet omkring 60 sider. Muhahahahaha!

Offentliggørelse: CNBC, Focus Features og Universal Pictures er alle en del af Comcast's NBCUniversal.