Russisk olieprisloft kunne være Bidens største energidårskab endnu

Der er to sandsynlige konsekvenser af prisloftet på russisk olieeksport, som G7-lederne blev enige om i begyndelsen af ​​september – og ingen af ​​dem er godt for politikkens arkitekter.

Ideen bag prisloftet er at udvide rækkevidden af ​​sanktioner mod Rusland til tredjelande, og derved begrænse det uventede, Kreml modtager fra højere oliepriser, samtidig med at indvirkningen på priserne i sanktionslandene mindskes. Men der er fejl i denne tankegang.

For det første vil store købere af russisk olie som Kina og Indien sandsynligvis ignorere eller unddrage sig loftet og blive ved med at yde vital finansiering til Ruslands krigsmaskine med deres indkøb.

For det andet skaber prisloftet en betydelig forstyrrelse af den russiske olieforsyning, som vil få de globale priser til at skyde i vejret og holde den russiske olieindkomst i vejret, mens den straffer den globale økonomi.

Et loft injicerer som minimum større udbudsrisiko på oliemarkederne, som i sidste ende vil afspejle sig i oliepriserne. Selvom råolie handles til 9-måneders lavpunkt på grund af bekymringer om en global recession, bør forbrugerne ikke blive fortrolige med de nuværende prisniveauer.

Prisloftet er et eksempel på, at vestlige politikere forsøger at få deres kage og også spise den, når de handler med Rusland.

G7 mener, at de har udtænkt en smart måde at holde russisk olie på at flyde til markeder uden for EU, hvilket vil forbyde det meste af importen af ​​russisk råolie fra den 5. december. I henhold til ordningen, hvis Rusland sælger olie til en G7-mandat pris under markedspriserne, kan det stadig bruge G7-medlemmers forsikrings-, finansierings-, mægler- og søfartstjenester.

Disse tjenester dominerer den globale oliehandel. For eksempel tilbyder den London-baserede International Group of Protection & Indemnity (P&I) Clubs (P&I)-klubber søansvarsforsikring for over 90 % af den verdensomspændende olieskibsfart.

G7 - USA, Storbritannien, Canada, Tyskland, Frankrig, Italien og Japan - satser på, at Rusland vil være så desperat efter dollars, at det vil underkaste sig at sælge under prisloftssystemet. Og selvom forbrugerlandene ikke skriver under på prisloftet, mener Washington, at planen vil give disse nationer mere løftestang til at forhandle lavere priser på russisk olie og dermed give Moskvas olieindtægter et slag.

Ideelt set ville et prisloft lette den fortsatte strøm af russisk olie og holde priserne lavere, end de ellers ville være under en fuld embargo, og samtidig forhindre Moskva i at drage fordel af prisinflation forårsaget af udbudsrestriktioner.

Planen lyder godt i teorien, men i praksis er den fyldt med risici.

Det skyldes, at politiske beslutningstagere ikke forstår energimarkedernes funktion og økonomi. Virkeligheden er, at et prisloft nemt kan omgås. Bare spørg enhver oliehandler.

G7-medlemslandene har for det meste enten allerede indført embargoer på russisk energieksport eller planlægger at gøre det, så loftets virkninger er ikke rettet mod deres import.

Loftet er rettet mod tunge købere af russisk olie som Kina, Indien og i mindre grad Tyrkiet. Disse tredjepartslande har ikke skrevet under på loftet. Efter at Rusland sagde, at det ville nægte at sælge olie til ethvert land, der slutter sig til loftet, skal vi heller ikke forvente, at de gør det.

Det er lande, der enten er allieret med Rusland (Kina), bekymrede for deres energisikkerhed (Indien), eller, i Tyrkiets tilfælde, lidt af begge dele.

For dem er det en udfordring, men ikke en uoverkommelig at miste adgangen til vestlig forsikring, finansiering, mæglervirksomhed og søfart.

Nogle lande - herunder Rusland - træder allerede ind for at tilbyde alternativ forsikring til russisk energieksport, så energihandelen med Moskva kan fortsætte uafbrudt.

Disse tredjelandskøbere kan også få det til at se ud, som om de spiller bold med G7, mens de fortsætter med at importere russisk energi blot ved at betale loftsprisen og derefter betale russiske sælgere et ekstra beløb ved siden af.

Mindre omhyggelige handlende kunne endda bruge forfalskede konnossementer eller andre forfalskninger for at komme uden om prisloftet.

Desuden har Biden-administrationen allerede sagt, at den ikke planlægger det bruge "sekundære" sanktioner i Iran-stil på russisk oliesalg for at håndhæve overholdelse af loftet. Disse sekundære hårdere sanktioner kan medføre, at lovovertrædere bliver forbudt at få adgang til det amerikanske finansielle system.

Men selv med sekundære sanktioner er der løsninger. Faktisk fortsætter betydelige mængder sanktioneret iransk og venezuelansk olie med at finde købere på trods af sanktionsregimer.

Prisloftet har også potentiale for tilbageslag fra Moskva.

G7 antager, at Rusland er en rationel aktør, der vil træffe beslutninger udelukkende baseret på økonomi. I virkeligheden ser Moskva mere og mere desperat ud i sin krig med Ukraine, og det giver Vesten skylden for at starte en økonomisk krig mod det.

Rusland har allerede afskåret naturgasforsyningen til Europa via Nord Stream 1-rørledningen, hvilket driver de europæiske gaspriser gennem taget – med en afsmittende effekt på de globale gasmarkeder.

Hvem siger, at det ikke også vil bruge energivåbnet på oliemarkederne?

Mens Rusland aldrig ville bringe sin olieeksport til nul, kunne det skære nok til at drive de globale priser op. Denne "lavere volumen, højere pris"-strategi kunne holde Moskvas olieindtægter robuste og samtidig påføre G7-prisloftarkitekterne smerte.

Rusland er også fortsat et integreret medlem af den udvidede OPEC+-gruppe. Topmedlemmerne af OPEC+-kartellet er trætte af Vestens indblanding og indgriben i energimarkederne. Saudi-Arabien er mere på linje med Moskva end Washington i dag. Der er ingen kærlighed tabt mellem det saudisk-ledede kartel og Biden-administrationen eller EU.

Medlemmer af OPEC+ har allerede affyret et skud hen over Washingtons bue forbi bebuder en beskeden nedskæring i produktionen for oktober. Kartellet har advaret om, at der også kan være flere nedskæringer i kortene. Kartelgruppen drager også fordel af en "lavere volumen, højere pris"-strategi.

Så hvad er det mest sandsynlige resultat af G7-prisloftet? I betragtning af at det ikke er praktisk eller kan håndhæves, tjener det primært som en ekstra forsyningsrisiko på et oliemarked, der har dårlig råd til et andet - ikke med så lav global reserveproduktionskapacitet.

Resultatet af EU's embargo på russisk energieksport og prisloftet kunne være, at Rusland sender flere tønder til Kina, Indien og måske Tyrkiet, ved at bruge primært russiske, kinesiske og tyrkiske flag skibe. Rusland tilbyder måske rabatter for at forsøde aftalen, men intet i nærheden af ​​det loft, som G7 har sat.

Den produktion, Moskva ikke kan sælge til tredjepartslande, kan i stedet lukkes inde, hvilket understøtter højere oliepriser, samtidig med at ressourcen bevares til senere udvinding. Det Internationale Energiagentur forventer nu, at den russiske produktion vil falde med 1.9 millioner tønder om dagen, når EU-embargoen træder i fuld virkning.

Det kan være det bedste scenario for G7. Det værste er fuld udblæsning af russisk gengældelse og brugen af ​​olieeksport som et våben, hvilket kan give et bullish chok til markedet og presse priserne helt op på 150 dollars pr. tønde.

Et sådant scenarie kan øge Ruslands olieindkomst med så meget som 50 procent og samtidig forværre det globale recessionspres.

Risikoen for denne markedsreaktion kan ikke overvurderes – især da Biden-administrationen og EU- og britiske politikere har vist sig inkompetente i den nuværende energikrise, og prisloftet kan være deres statskup.