Sanktioner mod Rusland virker stadig ikke

Vi er lidt over et år inde i krigen mellem Rusland og Ukraine, og alligevel ser de meget omtalte økonomiske sanktioner fra vest ud til at have haft ringe effekt på at overtale Kreml til at trække sig. Hvis noget er det omvendte sandt.

Det er en skam, for så langt op til 300,000 mennesker er døde i konfliktenifølge nogle skøn. Og sanktionerne har intet hjulpet.

I sidste uge blev jeg inviteret til at tale om sanktionsspørgsmålet NPR-radioens Detroit-station baseret på en historie, jeg havde skrevet til Time magazine, lige da fjendtlighederne startede sidste år.

Desværre er stykket med titlen Hvorfor sanktioner mod Rusland ikke virker, har bestået tidens tand. Det ville have været bedre for alle, hvis sanktionerne havde virket, og krigen var forbi.

Alligevel spillede det ikke sådan. Det, der skete, er det, der næsten altid sker med sanktioner.

Lad mig hurtigt gennemgå hovedpunkterne fra WDET-udsendelsen.

På showet sagde en fortaler for sanktioner, at disse økonomiske edikter virkede, fordi den russiske økonomi var ved at smuldre. Dette er sandt, at den russiske økonomi er ved at skrumpe ned med 3.7 % i det seneste kvartal sammenlignet med stigninger på 3.5 % i første kvartal af 2022, ifølge TradingEconomics.

Men så vidt jeg kan se var målet med sanktionerne ikke at knuse den russiske økonomi. Det var snarere for at ombestemme folket i Kreml, inklusive Vladimir Putin, og få den russiske hær til at bakke. I den forstand er det fejlet. Putin har ikke gjort noget for at trække sig tilbage. I stedet har han reageret på sin hærs frugtesløse indsats ved at indkalde flere soldater og kaste dem mod Ukraine.

Dette burde ikke være for meget af en overraskelse. Som mine kilder hævdede i Time piece, er problemet, når et land bliver sanktioneret, at befolkningen har en tendens til at samle sig om det metaforiske flag. Det er denne sag, der betyder overvældende støtte til Kreml. I sidste måned viste over 80% af befolkningen støtte til Putin, ifølge data fra Statista. Det er højere end i september.

Sanktionerne har heller ikke stoppet Rusland i at sælge olie, en af ​​landets vigtigste eksportvarer. Råolieproduktionen er lidt lavere end før invasionen, men er stadig over 10 millioner tønder om dagen.

Du kan vædde på, om landet borer eller pumper olie, så går det sorte guld til andre nationer såsom Kina. Det er også svært at se, hvordan Ruslands sølle økonomi kunne forbruge 10 millioner tønder om dagen for sig selv.

Historien burde også fortælle os, at sanktioner ikke virker. Cuba har ikke opført sig bedre på trods af årtiers amerikanske sanktioner.

Heller ikke Irans teokratiske regime, sanktioneret fra begyndelsen af ​​regimet - faktisk har Den Islamiske Republik aktivt sendt sin ekspeditionsstyrke fra Quds, en del af den iranske revolutionsgarde, til andre lande for at forårsage fortræd over hele kloden, herunder Syrien, Irak og andre pladser, ifølge nyhedsrapporter.

Er der noget godt ved sanktionerne mod Rusland? Måske.

I bredeste forstand er sanktioner en måde for førende politikere at signalere dyd til deres hjemlige befolkninger. Simpelt sagt ville det være noget i retning af følgende: 'Jeg er rystet over den elendighed, Rusland har forårsaget, så jeg vil straffe dem.'

Hvis målet er så enkelt, så har det virket. Men det har ikke gjort meget for at overtale Kreml til at stoppe sin uprovokerede og unødvendige krig.