Aktietilbagekøbsskat skal underskrives i lov under demokraternes klimaændrings- og sundhedslov

Tilbagekøb er steget i de seneste år - de forventes at nå $1 billion i 2022 - efterhånden som virksomheder er vokset med kontanter fra skyhøje overskud.

LÆS: Aktietilbagekøb i nærheden af ​​$800 milliarder i år efter at have ramt alle tiders rekord

Investorer, herunder pensions- og pensionskasser, kan godt lide tilbagekøbene. Men brændende kritikere af store virksomheder og Wall Street som Sens. Elizabeth Warren og Bernie Sanders afskyr dem og kalder praksis for "papirmanipulation" for at berige ledende medarbejdere og store aktionærer.

Centristiske demokrater, såsom Senatets flertalsleder Chuck Schumer, har længe kritiseret tilbagekøb.

Demokrater siger, at i stedet for at returnere kontanter til aktionærerne, bør store virksomheder bruge pengene til at øge medarbejdernes lønninger eller investere i virksomheden. De håber, at punktafgiften - det forventes at bringe regeringen yderligere 74 milliarder dollars i indtægter over 10 år - vil forårsage et stort skift i virksomhedernes adfærd.

Men nogle eksperter er skeptiske over, at skatten vil virke efter hensigten. De bemærker, at virksomheder har andre metoder til at belønne aktionærer, hvilket øger udsigten til, at lovgivning, der sigter mod at standse én virksomheds aktiepraksis, i stedet kan lette en anden, med nye og uforudsigelige virkninger på økonomien.

Hvordan det hele udspiller sig, kan have betydning for det fremtidige landskab for store amerikanske virksomheder, deres ansatte og deres aktionærer, og for den politiske udholdenhed i et af Bidens og hans demokratiske flertal i Kongressen underskriftslovgivningsinitiativer.

Hvor aktietilbagekøb står, når det demokratiske lovforslag bliver lov:

TILBAGEKØB BONANZA

De store virksomheder i S&P 500-indekset købte sidste år et rekordstort antal af deres egne aktier, 882 milliarder dollars. Deres tilbagekøb nåede $984 milliarder i de 12 måneder, der sluttede i marts, endnu en rekord.

Blandt de største tilbagekøbere af aktier er Big Tech-virksomheder som Apple, Facebook-moderselskabet Meta og Google-moderselskab Alphabet.

Virksomheder har brugt mere af deres penge på at købe deres egne aktier, selvom de har kæmpet med stigende inflation, højere renter og potentialet for hæmmet økonomisk vækst. De har stået over for højere udgifter til råvarer, forsendelse og arbejdskraft. Virksomheder har stort set været i stand til at vælte disse omkostninger over på deres kunder, men højere priser på fødevarer, tøj og alt muligt andet kan true forbrugernes forbrug - med deraf følgende krympet salgsvækst for mange virksomheder. Amerikanerne bruger stadig, selvom det er mere lunkent, viser de seneste regeringsrapporter.

Tilbagekøb kan øge virksomheders indtjening pr. aktie, fordi der er færre aktier, som aktionærerne ejes af. Tilbagekøbene kan også signalere tillid fra ledere til en virksomheds økonomiske udsigter.

HVAD SKER DER EFTER SKATTEN?

"Jeg hader aktietilbagekøb," sagde Schumer, DN.Y., til journalister, da lovgivningspakken gik videre gennem Kongressen. "Jeg tror, ​​de er en af ​​de mest selvbetjente ting, som Corporate America gør, i stedet for at investere i arbejdere og uddannelse og forskning og udstyr."

Det giver en tiltalende valgårsretorik, men om demokraternes ambition vil udmønte sig i anderledes forretningsadfærd er mindre klart.

Det er et beundringsværdigt politisk mål, siger Steven Rosenthal, seniorstipendiat ved det ikke-partisaniske Urban-Brookings Tax Policy Center, som kalder den nye punktafgift på tilbagekøb "effektiv, retfærdig og let at administrere."

Men bliver målet nået? Rosenthal bemærkede, at i kølvandet på den republikanske skattelov fra 2017, som gav virksomheder en kontant vindfall ved at skære selskabsskatten ned fra 35 % til 21 %, fulgte en bølge af tilbagekøb. Efter at den nye punktafgift træder i kraft, vil virksomheder måske bruge nogle af de penge, de ville have brugt på tilbagekøb, til at betale mere udbytte til aktionærerne i stedet, foreslog han. Den nye skat bringer tilbagekøb tættere på et skattemæssigt lige fod med udbytte.

Rosenthal udelukker dog ikke, at virksomheder beslutter sig for at bruge nogle af de sparede penge på at hæve arbejdernes løn eller investere i virksomheden.

Kontrapunkt: Skatten "vil ikke udmønte sig i højere løn til arbejdere," sagde Jesse Fried, professor ved Harvard Law School, som er ekspert i virksomhedsledelse. Og at investere penge tilbage i virksomheden er måske ikke en mulighed, sagde han, fordi "investeringerne allerede er på meget høje niveauer, og der er ingen indikation af, at virksomheder ikke forfølger værdifulde projekter, fordi de mangler penge."

I sidste ende forventer Fried, at de fleste af de penge, der ikke bliver brugt på tilbagekøb, vil ende med at blive tilføjet til bunken på omkring 8 billioner dollars i kontanter, som amerikanske virksomheder sidder på.

ET MODESTENT HIT?

Fordi den nye punktafgift vil blive beregnet på det mindre nettobeløb af en virksomheds tilbagekøb - samlede tilbagekøb minus aktier udstedt i løbet af året - kan nogle virksomheder se det som et beskedent hit, der er værd at tage og fortsætte med at købe aktier.

Skatten gælder ikke for aktier, der indbetales til pensionskonti, pensioner og medarbejderaktieejerordninger.

Efter at have undersøgt sine analytikere om skatten, foreslog RBC Capital Markets, at virksomheder kan brokke sig over det, men "det er usandsynligt, at det vil påvirke planlægningen."

Én ting er næsten sikker: Med den nye skat, der er planlagt til at træde i kraft 1. januar, har virksomheder en frist for at købe deres aktier tilbage skattefrit. Det betyder, at en byge af tilbagekøb kan komme i de kommende måneder.