Yorkshire-projektet på 125 millioner pund, der sigter mod at bryde Kinas kvælertag på sjældne jordarter

Sjældne jordarters metaller er blandt de mest eftertragtede stoffer på planeten, der driver alt fra smartphones til elbiler og vindmøller. Alligevel kan få mennesker navngive dem, endsige forklare, hvad de bruges til.

Og måske endnu færre ved, at de vestlige landes ressourcer næsten udelukkende er afhængige af Kina, som behandler omkring 90 pct. af forsyningerne.

Parlamentsmedlemmer og sikkerhedsembedsmænd siger, at dette efterlader Storbritannien og dets allierede potentielt sårbare, efterhånden som Beijing bliver mere selvsikker på verdensscenen.

I spidsen for bestræbelserne på at bryde vores afhængighed af Beijing for forsyninger af sjældne jordarter er et britisk firma, der vil begynde at bygge et anlæg til behandling af sjældne jordarters mineraler på £125 mio. i havnen i Hull i Yorkshire denne sommer. Det sigter mod at have det op at køre til næste år.

Det London-noterede Pensana, som rejste £10 mio. i slutningen af ​​december i en aktieplacering, hvor fondsgiganten M&G tog en andel på 5 pct., er en af ​​kun tre store producenter uden for Kina og den eneste i Europa.

Dets mineralseparationsanlæg, der skal bygges i Saltend Chemicals Plant, sigter mod at producere nok raffinerede metaller til at imødekomme 5 pct. af den globale efterspørgsel – det har potentialet til at blive et af verdens største knudepunkter for behandling af sjældne jordarter.

Paul Atherly, Pensanas formand og en veteran fra mineindustrien, hævder, at projektet vil være på forkant med at demonstrere, hvordan Vesten kunne bryde sin afhængighed af kinesisk eksport.

"Vi er på jorden, og vi har hold, der ser klar til at gå," siger han. "Storbritannien kan være en multi-milliard dollar, verdensklasseproducent af disse sjældne metaller, og vi ønsker at etablere forsyningskæden.

"Det er utrolig spændende at bringe denne form for fremstilling tilbage til Storbritannien, at udnytte et kemiteknisk DNA, der findes i Humber i det nordøstlige England."

For en lægmand kan hans optimisme være svær at fordøje. Men det er baseret på det faktum, at mens de 17 sjældne jordarters mineraler findes i rigelige mængder over hele kloden, betyder vanskeligheden og omkostningerne ved raffineringsprocessen, at det har været svært for lande at få en fod med i spillet.

Historien fortsætter

At bryde Kinas greb

Kina er blevet den dominerende aktør i raffineringsprocessen siden 1980'erne. Få bekymrede sig om dette indtil 2011, hvor Beijing pludselig stoppede eksporten midt i en diplomatisk strid med Japan, hvilket fik priserne til at stige.

Og netop i sidste måned strammede Kina sit greb om markedet ved at kombinere tre af sine enorme statsvirksomheder – Aluminum Corporation of China, China Minmetals Corporation og Ganzhou Rare Earth Group – til en gigantisk "supergruppe".

Den nye enhed, kaldet China Rare Earths, blev sammenlignet med et "hangarskib", hvor analytikere advarede om, at det vil give Beijing endnu stærkere indflydelse på priserne.

Kinesiske statsmedier har også antydet, at dets kvælertag kunne blive våben som Beijings "es i hullet" under anspændte handelskrigsudbrud mellem USA og Kina.

Det har kun øget nervøsiteten i vestlige hovedstæder med et stadigt større behov for de essentielle mineraler, efterhånden som afhængigheden af ​​teknologi, der indeholder dem, fortsætter med at vokse.

Et F-35 stealth-jagerfly, kaldet af forsvaret wonks som den "flyvende computer", indeholder for eksempel omkring 417 kg sjældne jordarter, ifølge en amerikansk kongresrapport.

"Der vil være øget konkurrence om knappe naturressourcer såsom kritiske mineraler, herunder sjældne jordarters elementer, og kontrol af forsyningen kan blive brugt som løftestang på andre spørgsmål," advarede den britiske regerings integrerede gennemgang af britisk forsvars- og udenrigspolitik sidste år.

Tory-parlamentsmedlem Alexander Stafford, som repræsenterer det tidligere mineområde i Rother Valley, Yorkshire, hævdede for nylig, at "Kina har kortene i mange af de forsyningskæder, som danner grundlaget for den globale økonomi", idet han skylder "årtier med vestlig søvngængeri".

Sammen med det miljømæssige fodaftryk fra industrien for sjældne jordarter i Kina, får disse bekymringer politikere i Amerika og Europa til at støtte bestræbelserne på at diversificere forsyningskæderne igen.

I USA har Joe Bidens administration finansieret udviklingen af ​​en ny behandlingsfacilitet i Texas, oprettet via et joint venture mellem Blue Line og den australske minegigant Lynas. Sjældne jordarter vil blive sendt fra Lynas' mine i det vestlige Australien til endelig behandling i Texas.

Forsvarsafdelingen har også finansieret genåbningen af ​​Mountain Pass-minen i Californien, som tidligere var lukket i 2015, efter at dens ejere gik konkurs.

Storbritanniens produktionsfremstød

I mellemtiden har den britiske regering givet tilskud til virksomheder som Cornish Lithium – der undersøger forsyninger af lithium, der bruges til at fremstille batterier til elektriske køretøjer – og til UK Seabed Resources, som fejer bunden af ​​Stillehavet for metaller.

Pensana drager også fordel af den britiske politik ved at bygge sit anlæg inde i Hulls nye frihavn og skåne det for import- og eksporttariffer. Det kan også få tilskud, hvis en ansøgning skulle vise sig at blive godkendt.

Formand Atherly siger, at dette sammen med andre faktorer såsom den lokalt kvalificerede arbejdsstyrke er grunden til, at firmaet valgte stedet ved Saltend Chemicals Park, hvor der også er eksisterende infrastruktur.

Fra næste år planlægger hans virksomhed at begynde at raffinere sjældne jordarters mineraler - neodym og praseodym - brugt til produktion af magneter, som er afgørende for revolutionen af ​​grønne energi.

Inde i en enkelt 260 meter høj vindmølle er der for eksempel omkring syv tons kraftige magneter. Når turbinens rotor drejer, drejer den kobberspoler rundt om magneterne for at generere elektricitet.

Det betyder, at Pensanas anlæg, som har til formål at producere omkring 4,500 tons metaloxider om året, burde have masser af efterspørgsel fra gigantiske vindmølleparker, der bygges ud for Yorkshires kyst.

Længere nede i linjen sigter Pensana på at øge produktionen til 12,500 tons sjældne metaloxider om året - svarende til 5 pct. af den globale efterspørgsel

Det er også indstillet til at have en direkte strømforsyning fra Dogger Bank vindmølleparken, hvilket gør dens strøm 100pc vedvarende, og kunne i sidste ende genbruge materialer fra gamle vindmøller - skabe en såkaldt "cirkulær økonomi". Anlægget forventes at skabe 250 byggejobs og yderligere 150 faste arbejdspladser i Hull.

Atherly siger, at Pensana vil begynde med at raffinere mineraler afsendt fra en mine i Longonjo, Angola, men han håber at få flere kunder globalt. Indtil videre, siger han, har der allerede været interesse fra potentielle partnere i Europa, USA, Japan og Korea.

Hans mål kunne reducere forsendelser fra Kina. Europa importerer omkring 16,000 tons sjældne jordarters permanente magneter fra Kina hvert år, hvilket repræsenterer omkring 98 pct. af markedet, ifølge en nylig EU-støttet rapport.

Men Atherly mener, at Vestens behov for at opbygge disse forsyningskæder ikke kun er relateret til sikkerhed. Kina har sine egne miljømæssige, teknologiske og forsvarsmål, som det håber at opfylde i de kommende årtier, forklarer han, hvilket vil kræve at bruge enorme mængder af deres egne ressourcer.

"De bruger 11 billioner dollars på præcis det samme, som resten af ​​verden bruger penge på," tilføjer han, "og de får brug for alle de magneter, de producerer. Det er markederne vågnet op til.”

Dette skifte, hævder han, er ikke så meget en trussel som en mulighed – en mulighed, der vil kræve, at landet samler sin industrielle arv til en højteknologisk tidsalder.

"Vi skal tilbage til, hvad Storbritannien plejede at være. Vi plejede at importere råvarer fra hele verden, hvad enten det var landbrugsprodukter, metal eller bomuld, og omdanne dem til produkter med værditilvækst. Nu gør vi det igen.”