Støvet har lagt sig på COP26. Nu begynder det hårde arbejde

Klimatopmødet COP26, der blev afholdt i den skotske by Glasgow sidste år, skabte overskrifter verden over.

Efter dage med omhyggelige og til tider fyldte forhandlinger blev landene enige om en aftale, som forsøgte at bygge videre på Paris-aftalen fra 2015 og bremse de værste virkninger af klimaændringer.

Tingene var dog ikke helt almindelige. Glasgow-klimapagten, som den er kendt, stod over for stopklodser i forbindelse med udfasningen af ​​kul, subsidier til fossile brændstoffer og økonomisk støtte til lavindkomstlande.

Indien og Kina, begge blandt verdens største kulbrændere, insisterede på en sidste øjebliks ændring af sproget for fossile brændstoffer i pagten - fra en "udfasning" af kul til en "nedtrapning." Efter indledende indvendinger indrømmede de modsatte lande i sidste ende.

Under en nylig paneldiskussion ledet af CNBC's Steve Sedgwick, reflekterede branchepersoner med erfaring fra både politik og erhvervslivet over topmødets resultat, og hvordan tingene kunne gå fremad.

"Der var forventet meget mere, men det, der blev leveret, var virkelig spektakulært," sagde Jos Delbeke, som er tidligere generaldirektør for klimaindsats i Europa-Kommissionen.

Delbeke, der også har stillingen som formand for Den Europæiske Investeringsbanks klimaformand ved European University Institute, fortsatte med at sige, at store olie- og gasproducenter nu var "om bord" sammen med virksomheder, byer og regionale myndigheder.

"Vi har set mange forpligtelser, så det er dybest set den gode nyhed," sagde han.

"Det er endnu ikke halvanden grader Celsius, som videnskabsmænd fortæller os, at vi burde få ... men det er en stor ændring," sagde han. 

De 1.5 grader, som Delbeke refererer til, relaterer sig til Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning "til et godt stykke under 2, helst til 1.5 grader Celsius, sammenlignet med førindustrielle niveauer."

At ramme det mål vil ikke være nogen ringe bedrift. Mandag slog FN's generalsekretær en nøgtern tone an i en tale til World Economic Forum. "Emissionerne skal falde, men de fortsætter med at stige," sagde António Guterres. "Kulfyret elproduktion er på vej mod en ny rekord nogensinde."

"Og selv hvis alle udviklede lande holdt deres løfte, meget vigtige løfte, om drastisk at reducere emissionerne inden 2030," fortsatte han, "er problemet, at med alle udviklingslande, der opnår deres nuværende nationalt bestemte bidrag, især vækstøkonomier, vil de globale emissioner stadig være for høj til at holde [målet] på 1.5 grader inden for rækkevidde."

Enkelt sagt refererer NDC'er til individuelle landes mål for at reducere emissioner og tilpasse sig virkningerne af klimaændringer. Ifølge FN opfordrer Glasgow Klimapagten alle lande til at præsentere stærkere nationale handlingsplaner næste år [2022] i stedet for i 2025, som var den oprindelige tidslinje.

Mens resultatet af forhandlingerne på COP26 efterlod mange frustrerede, blev der givet en række højt profilerede løfter og meddelelser under topmødet.

En fælles erklæring mellem USA og Kina, for eksempel, hvor de to supermagter sagde, at de ville arbejde sammen om en række klimarelaterede aktioner, overraskede mange.

Andetsteds sagde underskrivere af en anden erklæring på topmødet, at de ville "arbejde for, at alt salg af nye biler og varevogne skal være nul-emissioner globalt i 2040 og senest i 2035 på førende markeder."  

Og den 3. november sagde Glasgow Financial Alliance for Net Zero, at mere end $130 billioner af privat kapital havde været "forpligtet til at transformere økonomien til netto nul."

Judy Kuszewski, administrerende direktør for Sancroft International, et bæredygtighedskonsulentfirma, talte også i CNBC's panel i sidste uge.

"Vi beder meget sjældent erhvervslivet eller individuelle virksomheder om at give løfter mod et mål, hvor vejen dertil måske ikke er helt klar," sagde hun. 

"Dette er faktisk en meget sjælden undtagelse, og det faktum, at der har været en del tidlige brugere af netto-nul-løfter og mål for at opfylde disse netto-nul-løfter - de har været særligt dristige til at tage den slags små spring ind i ukendt."

I løbet af de sidste par år har en bred vifte af højprofilerede virksomheder - herunder store olie- og gasselskaber - givet netto-nul løfter.

Initiativer som Amazons Climate Pledge findes også. Dets underskrivere - som inkluderer Microsoft, Uber og Unilever - har forpligtet sig til, hvad løftet kalder "netto nul kulstof" inden år 2040.

Ifølge Climate Pledge-webstedet har virksomheder, der har tilmeldt sig det, accepteret blandt andet regelmæssig rapportering af drivhusgasemissioner, COXNUMX-eliminering og "troværdige udligninger."

Mens netto-nul-forpligtelser tiltrækker opmærksomhed, er det faktisk en kæmpe opgave med betydelige økonomiske og logistiske forhindringer. Djævelen er i detaljen, og ambitioner og mål kan ofte være lette på sidstnævnte.

Med henvisning til klimatopmødet i Glasgow sagde Sancroft Internationals Kuszewski, at det var klart, at erhvervslivet havde været "synligt og aktivt på en måde, som det ikke tidligere havde været i tidligere COP'er."  

"Vi ser en masse handling fra erhvervslivet i at opfordre til lige vilkår, for dristige forpligtelser og for en ramme, som de ved, de kan operere inden for."

"Så jeg synes, det er en blandet sag, men der er masser af grund til at være håbefuld om fremskridtet," sagde hun.

Daniel Schmid, chief sustainability officer hos det tyske softwarefirma SAP, understregede på sin side vigtigheden af, at virksomheder har, hvad han kaldte en "modenhed i holdning og forståelse for det holistiske syn på bæredygtighed ... med den miljømæssige, økonomiske og sociale dimension og hvordan disse er knyttet til hinanden."

Bæredygtighed og handel var flettet sammen, argumenterede han i samme panel. "Der er enten ingen forretning eller bæredygtig forretning: Det er min sande tro på fremtiden."

— CNBCs Matt Clinch bidrog til denne rapport