Sparsommelighedsplanen kan være den vigtigste investor, du aldrig har hørt om. Pensionsordningen, som betjener 6.5 millioner føderale ansatte, inklusive embedsmænd og militæret, havde $762 milliarder i aktiver pr. 31. marts.
Det er derfor ikke underligt, at Department of Labor - som ønsker, at sponsorer af pensionsordninger fra den private sektor skal overveje klima- og andre miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige eller ESG-risici i deres fondsvalg - også ønsker, at TSP overvejer dem. Men fordi TSP er under et andet reguleringsregime, er der opstået politiske gnidninger omkring spørgsmålet.
I februar offentliggjorde DOL's Employee Benefits Security Administration en anmodning om offentlig feedback om "Mulige agenturhandlinger for at beskytte livsopsparinger og pensioner mod trusler om klimarelateret finansiel risiko." I den stiller DOL nogle spidse spørgsmål om TSP's investeringsmuligheder og dets bestyrelse, Federal Retirement Thrift Investment Board eller FRTIB, herunder: "TSP's fondstilbud er afhængige af passiv indeksinvestering... Hvilken analyse kunne FRTIB foretage for at informere om andre mulige indekser måske bedre kan tage højde for de risici, klimaændringer udgør?
I mellemtiden indførte otte republikanske medlemmer af Kongressen - som alle tidligere har modtaget kampagnebidrag fra industrien for fossile brændstoffer - No ESG at TSP Act i maj. De er imod TSP's nye "gensidige fondsvindue", svarende til en mægleroption, som giver deltagerne mulighed for at investere i omkring 5,000 forskellige fonde uden for planen, herunder nogle ESG-fonde. Rep. Chip Roy (R., Texas) hævder, at ESG "underminerer USA's energifrihed til fordel for vores fjender," og ønsker at forbyde ESG-midler i vinduet.
Læs mere Guide til rigdom
Vinduet er ikke en attraktiv mulighed for de fleste investorer, inklusive ESG. Det opkræver et årligt administrationsgebyr på $55, et årligt vedligeholdelsesgebyr på $95 og et gebyr pr. handel på $28.75. Desuden er det kun tilgængeligt for deltagere med saldi over $40,000, og de kan ikke bidrage med mere end 25% af deres TSP-saldo til det.
I modsætning til pensionsordninger i den private sektor har DOL ikke den regulerende myndighed til at lave regler for TSP; kun Kongressen kan. Alligevel formodes DOL at revidere TSP for at se, at den opfører sig som en tillidsmand for deltagerne. Forvaltere skal overveje de potentielle risici for at planlægge deltagere i forskellige investeringsmuligheder og forsøge at minimere disse risici. Spørgsmålet bliver så, om de eksisterende planmuligheder i tilstrækkelig grad adresserer risikoen for klimaændringer. Hvis de ikke gør det, skal FRTIB så justere dem eller tilføje en ny ESG-venlig investeringsmulighed?
TSP tilbyder i øjeblikket fem hovedplanmuligheder: en statsobligationsfond (G-fond), en obligationsindeksfond (F-fond), en aktieindeksfond med stor kapitalandel (C-fond); en small-cap indeksfond (S Fund) og en international indeksfond (I Fund). Deltagerne kan allokere til disse fonde efter eget skøn eller vælge mellem 10 "livscyklus"-fonde med måldato (L-fonde) bestående af kombinationer af hovedfondene.
Selvom ændringer vil påvirke millioner af deltagere, har DOL kun modtaget 139 breve som svar på sin anmodning om oplysninger. (Kommentarperioden sluttede den 16. maj.) Et af disse breve var dog fra FRTIB, som skubber tilbage mod eventuelle foreslåede ændringer. For det første anfører den, at dens rolle som administrator er forskellig fra en privat sektor: "De fleste pensionsordninger har den skønsmæssige beføjelse til at bestemme antallet og typen af investeringsfonde, der er tilgængelige for deres deltagere. FRTIB har på den anden side ingen sådan autoritet. Antallet og typer af investeringsmuligheder, der er tilgængelige for TSP-deltagere, er dikteret af føderal statut."
Det er rigtigt, at Kongressen godkendte de muligheder, der i øjeblikket er i TSP, og TSP kan ikke tilføje en ny ESG-option uden kongressens godkendelse. Men kunne FRTIB anbefale at ændre de eksisterende indeksfondes strategier for at gøre dem ESG-venlige?
I henhold til reglerne for TSP skal de nuværende fonde i planen spore indekser, der er "almindeligt anerkendte" og en "rimelig fuldstændig repræsentation" af markedet. FRTIB udtaler: "Selvom der helt klart er ESG-indekser, stiger ingen af dem til dato til niveauet af et 'almindelig anerkendt' indeks."
Men hvor bredt anerkendte er TSP's eksisterende indekser? C-fonden og F-fonden sporer de mest populære indekser - henholdsvis S&P 500 og Bloomberg US Aggregate Bond Index. Men S-fonden følger Dow Jones US Completion Total Stock Market Index for small-caps. Det er ikke et almindeligt anerkendt indeks. En af de eneste midler til at spore det,
Fidelity Extended Market Index
(ticker: FSMAX), blev nedgraderet af Morningstar fra en sølv- til en bronze-rating i august, fordi: "Fondens finurlige indeks har en vedvarende væksthældning, der for nylig har flyttet den ind i vækstkategorien mellem kapitalselskaber." Det skyldes, at indekset har aktier, som S&P 500 udelukker, inklusive nogle mellemstore til store teknologiske.
"Statutten [der regulerer TSP] siger, at vi skal vælge en bredt anerkendt fond, der er så repræsentativ for markedet som muligt," siger Kim Weaver, FRTIB's direktør for eksterne anliggender. "Der er i øjeblikket ikke nogen almindeligt anerkendt ESG-fond, fordi der er forskellige opfattelser af, hvad ESG er."
Alligevel er der også forskellige holdninger til, hvad small-caps er - se det populære
Russell 2000
,
S&P SmallCap 600
indekser. Der er også forskellige definitioner af internationale aktier, men alligevel følger TSP's I Fund et indeks, der udelader nye markeder som Indien og Kina samt små til mellemstore internationale aktier.
Hvis den manglende fuldstændighed af markedsdækningen er argumentet mod et ESG-indeks, er det værd at bemærke, at
S & P 500
har altid udeladt visse store, vigtige virksomheder. I 45 år udelod S&P 500
Berkshire Hathaway
(BRK.B), som først kom med i indekset efter et aktiesplit på 50 til 1 i 2010. Indekset ventede også i årevis med at inkludere tech-giganter som f.eks.
Tesla
(TSLA),
Amazon.com
(AMZN) og
Alfabet
(GOOGL).
Det er værd at bemærke, at S&P 500 og MSCI USA Extended ESG Focus Index, som de 23 mia.
iShares ESG Aware MSCI USA
(ESGU) spor, har haft stort set identiske afkast i de seneste fem år - henholdsvis 13.6 % og 13.7 % på årsbasis.
Et spørgsmål, der rejser sig: Hvis klimaændringer er en finansiel risiko, vil afkastet så være identisk i de næste 20 år?
E-mail: [e-mail beskyttet]