Fremkomsten af ​​restaurantvarer og dens kulturelle cache

Sidste gang jeg besøgte emnet for restaurant merchandise, vi var midt i en pandemi.

Social afstand var påkrævet, restauranter blev lukket, og nogle virksomheder-som Ray's Bar i New York City— solgte mærkevarer for at supplere indkomstfaldet på grund af påbudte nedlukninger.

Siden da har mærkevarer og specialudgaver på restauranter fået deres eget liv.

The Guardian kaldet restaurant merchandise “de nye band-t-shirts,” mens fastfood-restauranter som McDonald's nu rekrutterer berømtheder som Saweetie til at promovere deres mærkevarer.

Det er fristende at sige, at pandemien gav restaurantvaretrenden et skud i armen, men den vedvarende entusiasme tyder på, at der er mere i det.

"Hvorfor kan nogen ikke være lige så begejstrede for deres yndlingsproducent af challah-brød, som de er over deres yndlingsband?" sagde Andrea Hernandez, skaberen af ​​snack-fokuseret nyhedsbrev Snaxshot.

Hun henviser til PANACHE X Challah Dolly samarbejde, hvis punge i begrænset oplag blev udsolgt inden for en dag.

Disse er dog ikke selvstændige eksempler. Restauranter opdager nu den dybt rodfæstede forbindelse mellem ens identitet og ens yndlingsspisested.

Tag Onkel Paulies Deli som et andet eksempel. Der koster mærkesweatshirts 150 dollars, mens meshshorts koster 65 dollars. Når dette skrives, er mange af disse tilbud helt udsolgt online.

Carlos Quirarte, medejer af Ray's Bar, siger, at Rays merchandise-dråber (typisk i partier på 200-500 enheder) bliver udsolgt inden for 24 timer online. I selve baren går der kun ti minutter, før merchandise er helt udsolgt.

"Vi kan ikke have det på lager," sagde Quirarte. "Udsalget sker hver gang. Vores merch er blevet et symbol for vores stamgæster."

Så hvad driver denne efterspørgsel?

I tilfælde af Ray's skader berømthedsforeninger bestemt ikke: Skuespillerne Justin Theroux og Nicholas Braun er partnere i forretningsforetagendet. Men Ray's har også taget en unik tilgang. Barens æstetik er formodes at være "dykke", og varen afspejler det.

De har endda samarbejdet med ældre mærker som Filson for at skabe brugerdefinerede mærkevarehatte. Succesen for begge mærker er til dels rodfæstet i, hvordan begge egner sig til kulturel cache.

Ligesom den musik, du lytter til, er stedet, du spiser, ved at blive noget af et statussymbol.

Tag Erewhon i Los Angeles som et andet eksempel. Det er ikke en dykkerbar som Rays – det er en købmand. Men dens berømthed er ikke mindre berygtet.

Når Erewhon dropper en kollektion af mærkevarer, er det med et velkendt modemærkes pragt. Priserne afspejler det også, da de sælger hættetrøjer til $150 og sweats til $125.

Men denne tendens handler ikke kun om statusjagt.

Mærkevarer giver også forbrugerne en ekstra måde at stemme med deres dollars på. En mærkevare-t-shirt, sweatshirt eller hat giver kunderne en anden måde at støtte restauranter, barer og spisesteder, de elsker.

Overvej eksemplet på Churchill i Phoenix, et lokalt samlingssted og et udendørs spisested. De benyttede sig også af mærkevarer for at forblive åbne under pandemien og er fortsat med at læne sig ind i denne ekstra indtægtsstrøm.

"Skjorten havde et cool design og var aktuel," sagde en køber, indholdsstrateg Micah Gause. "De greb ind i den 'triste og ensomme, men forsøger at holde mine venner sikre' side af pandemien, som mange af os oplevede. Skjorterne var til en højere pris, men stemningen var meget "red dine foretrukne små virksomheder."

Konklusionen her er, at der er opstået en åbenlys tendens: Det, der startede som en stop-gap-løsning i en usikker periode, er nu en kulturel norm.

Mærkevarer fra restauranter følger i streetwears fodspor som en måde, hvorpå folk kan repræsentere de steder, de elsker, og de samfund, de føler sig som en del af.