Tilbage i 2005 "brummede verdensøkonomien med". Verdens vækst i energiforbrug pr. indbygger steg med 2.3 % om året i perioden 2001-2005. Kina var blevet føjet til Verdenshandelsorganisationen i december 2001, hvilket øgede efterspørgslen efter alle slags fossile brændstoffer. Der var også en boble på det amerikanske boligmarked, forårsaget af lave renter og løse forsikringsstandarder.
Figur 1. Verdens primære energiforbrug pr. indbygger baseret på BP's 2022 Statistisk gennemgang af verdens energi.
Problemet i 2005, som nu, var inflationen i energiomkostningerne, der slog igennem til inflationen generelt. Inflationen i fødevarepriserne var især et problem. Federal Reserve valgte at løse problemet ved at hæve Federal Funds-renten fra 1.00 % til 5.25 % mellem 30. juni 2004 og 30. juni 2006.
Nu står verden over for et helt andet problem. Høje energipriser slår igen over på fødevarepriserne og inflationen generelt. Men den underliggende tendens i energiforbruget er meget anderledes. Vækstraten i verdens energiforbrug pr. indbygger var 2.3 % om året i perioden 2001 til 2005, men energiforbruget pr. indbygger for perioden 2017 til 2021 ser ud til at være svagt faldende kl. minus 0.4 % om året. Verden ser ud til allerede at være på kanten af recession.
Federal Reserve ser ud til at bruge en lignende rentetilgang nu, under meget forskellige omstændigheder. I dette indlæg vil jeg forsøge at forklare, hvorfor jeg ikke tror, at denne tilgang vil give det ønskede resultat.
[1] Renteforhøjelserne fra 2004 til 2006 førte ikke til lavere oliepriser før efter juli 2008.
Det er nemmest at se virkningen (eller mangel på samme) af stigende renter ved at se på de gennemsnitlige månedlige verdensoliepriser.
Figur 2. Gennemsnitlige månedlige Brent-spotoliepriser baseret på data fra US Energy Information Administration. Senest viste måned er juli 2022.
Den amerikanske centralbank begyndte at hæve målrenten i juni 2004, hvor den gennemsnitlige Brent-oliepris kun var 38.22 USD pr. tønde. Disse renter holdt op med at stige i slutningen af juni 2006, hvor oliepriserne i gennemsnit lå på 68.56 USD pr. tønde. Oliepriserne på dette grundlag nåede til sidst 132.72 USD pr. tønde i juli 2008. (Alle disse beløb er i dagens dollars i stedet for at blive justeret for inflation.) Den højeste pris var således over tre gange prisen i juni 2004, da den amerikanske centralbank tog beslutningen om at begynde at hæve målrenterne.
Baseret på figur 2 (inklusive mine noter vedrørende tidspunktet for rentestigningen), vil jeg konkludere, at renteforhøjelse ikke virkede særlig godt til at bringe olieprisen ned, da det blev forsøgt i perioden 2004-2006. Selvfølgelig voksede økonomien hurtigt. Den hurtige vækst i økonomien førte sandsynligvis til den meget høje oliepris, der blev vist i midten af 2008.
Jeg forventer, at resultatet af, at den amerikanske centralbank hæver renten nu, i en verdensøkonomi med lav vækst, kan blive et helt andet. Verdens gældsboble kan springe ud, hvilket vil føre til en værre situation end finanskrisen i 2008. Indirekte vil både aktivpriser og råvarepriser, herunder oliepriser, have en tendens til at falde meget lavt.
Analytikere, der ser på situationen ud fra et strengt energiperspektiv, har en tendens til at gå glip af økonomiens indbyrdes forbundne karakter. Faktorer, som energianalytikere overser (især gæld, der bliver umulig at tilbagebetale, når renten stiger) kan føre til et resultat, der stort set er det modsatte resultat af standardoverbevisningen. Den typiske overbevisning hos energianalytikere er, at lav olieforsyning vil føre til meget høje priser og mere olieproduktion. I den nuværende situation forventer jeg, at resultatet kan være tættere på det modsatte: Oliepriserne vil falde på grund af økonomiske problemer som følge af de højere renter, og disse lavere oliepriser vil føre til endnu lavere olieproduktion.
[2] Formålet med den amerikanske centralbanks hævede målrenter var at udjævne vækstraten i verdensøkonomien. Ser vi tilbage på figur 1, var væksten i energiforbruget pr. indbygger meget lavere efter den store recession. Jeg tvivler på, at vi nu i 2022 ønsker endnu lavere vækst (virkelig mere svind) i energiforbruget pr. indbygger i de kommende år.*
Ser man på figur 1, har væksten i energiforbrug pr. indbygger været meget langsom siden den store recession. En person undrer sig: Hvad er meningen med, at regeringer og deres centralbanker presser verdensøkonomien ned, nu i 2022, hvor verdensøkonomien allerede knap er i stand til at opretholde internationale forsyningslinjer og levere nok diesel til alle verdens lastbiler og landbrugsudstyr ?
Hvis verdensøkonomien presses nedad nu, hvad ville resultatet så være? Ville nogle lande finde sig i, at de ikke har råd til energiprodukter til fossile brændstoffer i fremtiden? Dette kan føre til problemer både med at dyrke og transportere fødevarer, i det mindste for disse lande. Ville hele verden lide en større krise af en slags, såsom en finanskrise? Verdensøkonomien er et selvorganiserende system. Det er svært at forudsige præcist, hvordan situationen vil komme til at fungere.
[3] Mens vækstraten i energiforbruget pr. indbygger var meget lavere efter 2008, steg prisen på råolie hurtigt tilbage til over $120 pr. tønde i inflationsjusterede priser.
Figur 3 viser, at oliepriserne straks steg op igen efter den store recession i 2008-2009. Quantitative Easing (QE), som den amerikanske centralbank påbegyndte i slutningen af 2008, hjalp energipriserne til at stige igen. QE hjalp med at holde regeringernes låneomkostninger nede, hvilket gjorde det muligt for regeringerne at køre med større underskud, end det ellers ville have været muligt, uden at renterne steg. Disse højere underskud øgede efterspørgslen efter råvarer af alle typer, inklusive olie, og dermed hævede priserne.
Figur 3. Gennemsnitlige årlige oliepriser inflationskorrigerede oliepriser baseret på data fra BP's 2022 Statistisk gennemgang af verdens energi. De viste beløb er Brent-ækvivalente spotpriser.
Ovenstående diagram viser gennemsnitlige årlige Brent-oliepriser frem til 2021. Ovenstående diagram viser ikke 2022-priser. Den nuværende Brent-oliepris er omkring $91 pr. tønde. Så oliepriserne i dag er lidt højere, end de har været for nylig, men de er ikke nær så høje, som de var i perioden 2011 til 2013 eller i slutningen af 1970'erne. Den ekstreme reaktion, vi ser, er meget mærkelig. Problemet ser ud til at være meget mere end oliepriserne i sig selv.
[4] Høje priser i perioden 2006-2013 tillod stigningen i ukonventionel olieproduktion. Disse høje oliepriser var også med til at forhindre den konventionelle olieproduktion i at falde efter 2005.
Det er svært at finde detaljer om den præcise mængde ukonventionel olie, men nogle lande er kendt for deres ukonventionelle olieproduktion. For eksempel er USA blevet førende inden for udvinding af tæt olie fra skiferformationer. Canada producerer også lidt stram olie, men den producerer også en del meget tung olie fra oliesandet. Venezuela producerer en anden type meget tung olie. Brasilien producerer råolie fra under havets saltlag, nogle gange kaldet præ-salt råolie. Disse utraditionelle typer ekstraktion har tendens til at være dyre.
Figur 4 viser verdens olieproduktion for forskellige kombinationer af lande. Den øverste linje er verdens samlede råolieproduktion. Den nederste grå linje svarer til verdens samlede konventionel olieproduktion. Ukonventionel olieproduktion har været stigende siden f.eks. 2010, så denne tilnærmelse er bedre for årene 2010 og efterfølgende år på diagrammet, end den er for tidligere år.
Figur 4. Rå- og kondensatolieproduktion baseret på internationale data fra US Energy Information Administration. De nederste linjer fratrækker den fulde mængde råolie og kondensatproduktion for de angivne lande. Disse lande har betydelige mængder ukonventionel olieproduktion, men de kan også have en vis konventionel produktion.
Fra dette diagram ser det ud til, at verdens konventionelle olieproduktion udjævnes efter 2005. Nogle mennesker (ofte omtalt som "Peak Oilers") var bekymrede for, at den konventionelle olieproduktion ville nå et højdepunkt og begynde at falde, begyndende kort efter 2005.
Det, der ser ud til at have forhindret produktionen i at falde efter 2005, er den voldsomme stigning i oliepriserne i perioden 2004-2008. Figur 3 viser, at oliepriserne var ret lave mellem 1986 og 2003. Da oliepriserne begyndte at stige i 2004 og 2005, fandt olieselskaberne ud af, at de havde nok indtægter til, at de kunne begynde at anvende mere intensive (og dyre) udvindingsteknikker. Dette gjorde det muligt at udvinde mere olie fra eksisterende konventionelle oliefelter. Selvfølgelig er der stadig et faldende udbytte, selv med disse mere intensive teknikker.
Disse faldende afkast er formentlig en væsentlig årsag til, at konventionel olieproduktion begyndte at falde i 2019. Indirekte har faldende afkast sandsynligvis bidraget til faldet i 2020, og den manglende olieforsyning til at vende tilbage til sit 2018 (eller 2019) niveau i 2021.
[5] En bedre måde at se på verdens råolieproduktion er på per capita-basis, fordi verdens råoliebehov afhænger af verdens befolkning.
Alle i verden har brug for fordelene ved råolie, da råolie bruges i landbruget og til transport af varer af enhver art. Behovet for råolie stiger således med befolkningstilvæksten. Jeg foretrækker at analysere råolieproduktionen på en per capita-basis.
Figur 5. Per capita råolieproduktion baseret på internationale data fordelt på land fra US Energy Information Administration.
Figur 5 viser, at konventionel råolieproduktion (grå bundlinje) på basis af indbygger begyndte at falde efter 2005. Det var kun med tilsætning af ukonventionel olie, at råolieproduktionen pr. indbygger kunne holde sig nogenlunde på niveau mellem 2005 og 2018 eller 2019.
[6] Ukonventionel olie, hvis den analyseres af sig selv, ser ud til at være ret prisfølsom. Hvis politikere overalt vil holde oliepriserne nede, kan verden ikke regne med at udvinde ret meget af den enorme mængde ukonventionelle olieressourcer, der ser ud til at være tilgængelige.
Figur 6. Råolieproduktion baseret på internationale data for US Energy Information Administration for hvert af de viste lande.
På figur 6 falder råolieproduktionen i 2016 og 2017 og også i 2020 og 2021. Både fald i 2016 og 2020 er relateret til lav pris. De fortsat lave priser i 2017 og 2021 kan afspejle opstartsproblemer efter en lav pris, eller de kan afspejle skepsis over, at priserne kan forblive høje nok til at gøre fortsat udvinding rentabel. Canada ser ud til at vise lignende fald i sin olieproduktion.
Venezuela viser et ret anderledes mønster. Oplysninger fra US Energy Information Administration nævner, at landet begyndte at få store problemer, da verdensolieprisen begyndte at falde i 2014. Jeg er klar over, at USA har haft sanktioner mod Venezuela i de senere år, men det forekommer mig, at disse sanktioner er tæt på relateret til Venezuelas olieprisproblemer. Hvis Venezuelas meget tunge olie virkelig kunne udvindes rentabelt, og producenterne af denne olie kunne beskattes for at levere tjenester til Venezuelas befolkning, ville landet ikke have de mange problemer, som det har i dag. Landet har sandsynligvis brug for en pris mellem $200 og $300 per tønde for at tillade tilstrækkelige midler til udvinding plus tilstrækkelige skatteindtægter.
Brasiliens olieproduktion ser ud til at være relativt mere stabil, men væksten har været langsom. Det har taget mange år at få sin produktion op på 2.9 millioner tønder om dagen. Der er også en vis præ-salt olieproduktion, der lige nu er startet i Angola og andre lande i Vestafrika. Denne type olie kræver et højt niveau af teknisk ekspertise og importerede ressourcer fra hele verden. Hvis verdenshandelen vakler, vil denne type olieproduktion sandsynligvis også vakle.
En stor del af verdens oliereserver er ukonventionelle oliereserver, af den ene eller anden type. Det faktum, at stigende oliepriser er et reelt problem for borgerne, betyder, at disse ukonventionelle reserver næppe vil blive udnyttet. I stedet har vi måske at gøre med alvorligt mangelfulde forsyninger af produkter, vi har brug for til at drive vores økonomi, herunder dieselolie og jetbrændstof.
[7] Figur 1 i begyndelsen af dette indlæg indikerede faldende primær energi forbrug pr. indbygger. Dette problem strækker sig til mere end olie. På en per capita basis falder både kul- og atomenergiforbruget.
Praktisk talt ingen er opmærksomme på kulforbrug, men dette er brændstoffet, der gjorde det muligt for den industrielle revolution at starte. Det er rimeligt at forvente, at siden verdensøkonomien begyndte at bruge kul først, kan det være den første, der tømmes. Figur 7 viser, at verdens kulforbrug pr. indbygger nåede et højdepunkt i 2011 og er faldet siden da.
Figur 7. Verdens kulforbrug pr. indbygger, baseret på data fra BP's 2022 Statistisk gennemgang af verdens energi.
Mange af os har hørt om Æsops fabel, Ræven og Druerne. Ifølge Wikipedia, "Historien omhandler en ræv, der forsøger at spise druer fra en vinstok, men ikke kan nå dem. I stedet for at indrømme nederlag, siger han, at de er uønskede. Udtrykket 'sure druer' stammer fra denne fabel."
I tilfældet med kul får vi at vide, at kul er uønsket, fordi det er meget forurenende og øger CO2-niveauet. Selvom disse ting er sande, har kul historisk set været meget billigt, og det er vigtigt for folk, der køber kul. Kul er også let at transportere. Det kunne bruges til brændstof i stedet for at fælde træer og dermed hjælpe lokale økosystemer. De negative ting, som vi bliver fortalt om kul, er sande, men det er svært at finde en passende billig erstatning.
Figur 8 viser, at verdens atomenergi pr. indbygger også falder. Til en vis grad har dets fald stabiliseret sig siden 2012, fordi Kina og nogle få andre "udviklingslande" har tilføjet atomkapacitet, mens udviklede lande i Europa har haft en tendens til at fjerne deres eksisterende atomkraftværker.
Figur 8. Verdens nukleare elforbrug pr. indbygger, baseret på data fra BP's 2022 Statistisk gennemgang af verdens energi. Beløbene er baseret på mængden af fossile brændstoffer, som denne elektricitet teoretisk ville erstatte.
Atomenergi er forvirrende, fordi eksperter synes at være uenige om, hvor farlige atomkraftværker er på lang sigt. En bekymring vedrører korrekt bortskaffelse af brugt brændsel efter brug.
[8] Verden ser ud til at være i et vanskeligt tidspunkt nu, fordi vi ikke har nogen gode muligheder for at løse vores faldende energiforbrug pr. indbygger problem uden at reducere verdensbefolkningen kraftigt. De to valg, der ser ud til at være tilgængelige, ser begge ud til at være langt dyrere end muligt.
Der er to valgmuligheder, der ser ud til at være tilgængelige:
[A] Tilskynd til store mængder fossilt brændstofproduktion ved at tilskynde meget høje priser på fossile brændstoffer. Med så høje priser, f.eks. $300 per tønde for olie, ville ukonventionel råolie være tilgængelig i mange dele af verden. Ukonventionelt kul, som det under Nordsøen, ville også være tilgængeligt. Med tilstrækkeligt høje priser kunne naturgasproduktionen hæves. Denne naturgas kunne sendes som flydende naturgas (LNG) rundt i verden til store omkostninger. Derudover kan der bygges mange forarbejdningsanlæg, både til superkøling af naturgassen, så den kan sendes rundt i verden, og til genforgasning, når den ankommer til sin destination.
Med denne tilgang ville fødevareomkostningerne være meget høje. En stor del af verdens befolkning ville skulle arbejde i fødevareindustrien og i produktion af fossile brændstoffer og skibsfart. Med disse prioriteringer ville borgerne hverken have tid eller penge til det meste, vi køber i dag. De havde sandsynligvis ikke råd til et køretøj eller et pænt hjem. Regeringer ville være nødt til at skrumpe ind i størrelse, med det sædvanlige resultat at blive regering af en lokal diktator. Regeringer ville ikke have tilstrækkelige midler til veje eller skoler. CO2-emissioner ville være meget høje, men det ville sandsynligvis ikke være vores største problem.
[B] Prøv at elektrificere alt, inklusive landbruget. Øger vind og sol kraftigt. Vind og sol er meget intermitterende, og deres intermittens passer ikke godt til menneskelige behov. Især verdens store behov er varme om vinteren, mens solenergi kommer om sommeren. Det kan ikke gemmes til vinteren med nutidens teknologi. Brug enorme mængder og ressourcer på el-transmissionsledninger og batterier for at prøve at omgå disse problemer. Prøv at finde erstatninger for de mange ting, som fossile brændstoffer giver i dag, herunder asfalterede veje og kemikalier, der bruges i landbruget og i medicin.
Vandkraft er også en vedvarende form for elproduktion. Det kan ikke forventes at stige meget, fordi det for det meste er bygget ud allerede.
Figur 9. Verdensforbrug af vandkraft pr. indbygger, baseret på data fra BP'er 2022 Statistisk gennemgang af verdens energi.
Selv hvis den øges kraftigt, vil produktionen af vind- og solenergi sandsynligvis være groft utilstrækkelig i sig selv til at forsøge at drive nogen form for økonomi. Som minimum vil naturgas, til meget høje omkostninger, sendt som LNG rundt om i verden, sandsynligvis være nødvendig derudover. Der ville være behov for en enorm mængde batterier, hvilket ville føre til en mangel på materialer. Enorme mængder stål ville være nødvendige for at lave nye elektriske maskiner for at forsøge at erstatte de nuværende oliedrevne maskiner. En overgang på mindst 50 år vil sandsynligvis være nødvendig.
Jeg er i tvivl om, at denne anden tilgang ville være gennemførlig inden for nogen rimelig tidsramme.
[9] Konklusion. Figur 1 synes at antyde, at verdensøkonomien er på vej mod en urolig tid forude.
Verdensøkonomien er et selvorganiserende system, så vi kan ikke vide præcis, hvilken form ændringer i de næste par år vil tage. Økonomien kan forventes at skrumpe tilbage i et ujævnt mønster, hvor nogle dele af verden og nogle klasser af borgere, såsom arbejdere versus ældre, klarer sig bedre end andre.
Ledere vil aldrig fortælle os, at verden har en energimangel. I stedet vil ledere fortælle os, hvor forfærdelige fossile brændstoffer er, så vi vil være glade for, at økonomien er ved at miste deres brug. De vil aldrig fortælle os, hvor værdiløse intermitterende vind og sol er til at løse nutidens energiproblemer. I stedet vil de få os til at tro, at en overgang til køretøjer drevet af elektricitet og batterier er lige rundt om hjørnet. De vil fortælle os, at verdens værste problem er klimaændringer, og at vi ved at arbejde sammen kan bevæge os væk fra fossile brændstoffer.
Hele situationen minder mig om Æsops fabler. Systemet sætter et "godt spin" på de skræmmende ændringer, der sker. På denne måde kan ledere overbevise deres borgere om, at alt er i orden, når det i virkeligheden ikke er det.
BEMÆRK
*Hvis den amerikanske centralbank hæver sin målrente, er centralbanker i andre lande rundt om i verden tvunget til at tage en lignende handling, hvis de ikke ønsker, at deres valutaer falder i forhold til den amerikanske dollar. Lande, der ikke hæver deres målrenter, har en tendens til at blive straffet af markedet: Med en faldende valuta har de lokale priser på olie og andre råvarer en tendens til at stige, fordi råvarer er prissat i amerikanske dollars. Som følge heraf har borgere i disse lande en tendens til at stå over for et værre inflationsproblem, end de ellers ville stå over for.
Landet med den største stigning i sin målrente kan i teorien vinde i, hvad der mere eller mindre er en konkurrence om at flytte inflationen andre steder hen. Denne konkurrence kan dog ikke fortsætte i det uendelige, fordi hvert land til en vis grad er afhængigt af import fra andre lande. Hvis lande med de svagere økonomier (dvs. dem der ikke har råd til at hæve renten) holder op med at producere essentielle varer til verdenshandelen, vil det have en tendens til at bringe verdensøkonomien ned.
At hæve renten øger også sandsynligheden for misligholdelse af gæld, og disse misligholdelser af gæld kan være et stort problem, især for banker og andre finansielle institutioner. Med højere renter bliver pensionsfinansieringen mindre tilstrækkelig. Alle slags virksomheder finder nye investeringer dyrere. Mange virksomheder vil sandsynligvis skrumpe ind eller fejle fuldstændigt. Disse indirekte påvirkninger er endnu en måde, hvorpå verdensøkonomien kan fejle.
Af Gail Tverberg
Flere toplæser fra Oilprice.com:
Kilde: https://finance.yahoo.com/news/today-energy-crisis-unlike-anything-000000959.html