Den amerikanske regering rammer gældsloftet på torsdag

Nøgleforsøg

• Den amerikanske regering forventes at ramme gældsloftet næste torsdag, hvilket betyder, at Kongressen skal godkende en forhøjelse af grænsen på 31.4 billioner dollars.
• Finansminister Janet Yellen har skrevet til husformanden Kevin McCarthy og sagt, at undladelse af at hæve loftet kan forårsage "uoprettelig skade på den amerikanske økonomi."
• Tidligere har manglen på at nå til enighed fået regeringen til at lukke ned, herunder en langvarig 35 dages pause omkring præsident Trumps foreslåede amerikansk/mexico grænsemur.

USA rammer sin gældsgrænse næste torsdag, og Kongressen er blevet underrettet om dette af finansminister Janet Yellen. Regeringen løber tør for kredit kan virke temmelig dramatisk, og selvom det ikke ligefrem er det intet, det er også en situation, der opstår på en semi-regelmæssig basis.

Alligevel kom Yellen ikke til orde i sit brev til Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, hvori hun sagde, at "Manglende opfyldelse af regeringens forpligtelser ville forårsage uoprettelig skade på den amerikanske økonomi, alle amerikaners levebrød og global finansiel stabilitet. Jeg opfordrer respektfuldt Kongressen til at handle hurtigt for at beskytte USA's fulde tro og kredit."

Normalt er denne type ting lidt af en formalitet for Kongressen, men i disse dage kan vi ikke nødvendigvis stole på noget går glat i Washington DC

Så hvad betyder denne gældsgrænse, og hvad sker der, hvis Kongressen ikke godkender en forlængelse?

Download Q.ai i dag for adgang til AI-drevne investeringsstrategier.

Hvad er den lovbestemte gældsgrænse?

Den amerikanske lovbestemte gældsgrænse er et lovligt loft fastsat af Kongressen for mængden af ​​gæld, som den føderale regering kan akkumulere. Gældsgrænsen er beregnet til at give Kongressen en mekanisme til at udøve kontrol over regeringens låntagning og sikre, at regeringen lever inden for dens midler.

Det beskrives ofte som den nationale kreditkortgrænse, men virkeligheden er lidt mere kompliceret end som så.

Når staten bruger flere penge, end den tager ind gennem skatteindtægter og andre midler, er den nødt til at låne penge for at udligne forskellen. Gældsgrænsen styrer, hvor meget staten kan låne for at finansiere sin drift. Hvis regeringen når gældsgrænsen, er den ikke i stand til at låne flere penge, før Kongressen hæver grænsen.

Praksisen er designet til at holde regeringen i skak og få dem til at retfærdiggøre deres udgifter over for Kongressen. Det er designet til at forhindre en præsident og deres regering i at blive gale og hæve enorme gæld ukontrolleret.

I de senere år er forhøjelse af gældsgrænsen blevet et noget omstridt spørgsmål, hvor nogle lovgivere hævder, at regeringen bør skære i udgifterne i stedet for at låne mere.

Det er vigtigt at bemærke, at gældsgrænsen ikke kontrollerer offentlige udgifter, den kontrollerer kun mængden af ​​gæld, som regeringen kan akkumulere for at finansiere disse udgifter.

Regeringen kan fortsætte med at bruge penge, selvom den når gældsgrænsen, men den kan ikke låne flere penge for at finansiere disse udgifter. Dette kan føre til en situation kendt som en "gældsloftkrise", hvor regeringen ikke kan betale sine regninger og misligholde sin gæld, hvilket forårsager betydelige finansielle og økonomiske konsekvenser.

Den aktuelle gældsgrænsen er sat til 31.4 billioner dollars.

Er grænsen blevet ramt før?

Ja, gældsgrænsen er blevet nået flere gange tidligere, og den amerikanske regering har truffet forskellige foranstaltninger for at undgå at misligholde sin gæld.

Når gældsgrænsen er nået, kan finansministeriet træffe "ekstraordinære foranstaltninger" for at frigøre yderligere lånerum, såsom at suspendere investeringer i visse offentlige pensionsfonde. Disse tiltag kan skabe yderligere lånerum, men de er kun midlertidige og kan kun bruges i en begrænset periode.

Når gældsgrænsen er nået, og disse ekstraordinære tiltag er udtømt, skal finansministeriet prioritere betaling af statslige regninger og forpligtelser.

Det betyder, at nogle regninger kan forblive ubetalte, og regeringen kan misligholde visse forpligtelser, såsom betalinger til offentlige entreprenører eller renter på statsgælden. Dette kan have alvorlige økonomiske og økonomiske konsekvenser.

I 2011 og 2013 blev gældsgrænsen et stridsspørgsmål og førte til et politisk opgør mellem Kongressen og Det Hvide Hus. Dette førte til en regeringsnedlukning i 2013, som varede i 16 dage, da Kongressen og Det Hvide Hus ikke kunne nå til enighed om at hæve gældsgrænsen. Dette har forårsaget betydelig uro på de finansielle markeder og stress på økonomien.

Regeringen lukkede også ned i fire dage i januar 2018, og USA oplevede den længste nedlukning nogensinde på 35 dage mellem den 22. december 2018 og den 25. januar 2019. Dette kom som et resultat af et dødvande over præsident Donald Trumps foreslåede udgiftspakke til grænsemuren mellem USA og Mexico.

I de senere år er gældsgrænsen blevet hævet med jævne mellemrum med mindre polemik, men spørgsmålet om gældsgrænsen kan stadig være et potentielt politisk spændingspunkt.

Hvad ville en lukning betyde for aktiemarkederne?

Det sidste, markederne har brug for lige nu, er flere dårlige nyheder. Med renter på vej, inflationen stadig høj og økonomisk vækst, der sprutter, er mange bekymrede for, at der stadig er værre at komme med på aktiemarkederne.

Det er svært at forudsige præcis, hvordan aktiemarkedet vil reagere på en regeringsnedlukning, da det vil afhænge af de specifikke omstændigheder og længden af ​​nedlukningen. Et par dage vil sandsynligvis ikke give anledning til mange bekymringer, men en længere periode kan øge usikkerheden omkring aktier.

Når det er sagt, står Kongressen i øjeblikket ikke over for nogen særlige spørgsmål, der er så omstridte som Trumps mur. Med det i tankerne er det usandsynligt, at vi vil se en langvarig nedlukning, som vi siger i 2018/19.

Hvordan kan investorer hjælpe med at beskytte mod usikkerhed?

Lige nu er markederne som et lille barn, der er bange for monstre under sengen. Der er konsekvente forskrækkelser og buler, der gør dem meget nervøse og nervøse, især efter den frygtelige oplevelse i 2022.

Det betyder, at især aktier er klaret til at reagere kraftigt på negative nyheder.

Det er derfor, mange analytikere forudser, at volatiliteten vil fortsætte, i det mindste i første halvdel af 2023. Så hvad gør du som investor? Sidde på sidelinjen og vente? Det kunne du, men så risikerer du at gå glip af de bedste dage, hvor markedet begynder at vende.

En måde at forblive i spillet og samtidig begrænse din ulempe er at implementere afdækningsstrategier. Du kender 'Hedge Funds?' Yeh, det er der, de har fået deres navn. De laver masser af smarte finansielle ting for at sikre, at de altid tjener penge, uanset om markederne er nede eller op.

Lyder det kompliceret? Det er. Heldigvis er der en nemmere måde.

Brug Q.ai. Vi har pakket al denne tekniske økonomiske knowhow ind i vores AI-drevne Porteføljebeskyttelse, der fungerer som en hedgefond i lommen. Det sætter komplekse strategier som hedging på plads, uden input fra dig.

Sådan fungerer det.

Tilgængelig på alle vores Fundament Kits, hver uge analyserer vores AI din portefølje og vurderer dens følsomhed over for en række forskellige risici. Det er ting som renterisiko, volatilitetsrisiko og endda olieprisrisiko.

Den implementerer derefter automatisk sofistikerede afdækningsstrategier for at hjælpe med at beskytte mod dem. Det gentager denne proces og rebalancerer afdækningsstrategierne hver uge for at sikre, at planen altid er opdateret.

Download Q.ai i dag for adgang til AI-drevne investeringsstrategier.