Hvad det betyder, når Gap forlader Kina, og markedet bare trækker på skuldrene

I fusions- og opkøbsbranchen er der spørgsmål, som købere stiller om virksomheder, der går ind og ud af mode. Indtil for få år siden var det mest fashionable spørgsmål: Ejer du dit brand og anden intellektuel ejendom i Kina?

Ser du, kinesisk lov er ikke som amerikansk lov. Hvis du ejer et velkendt, verdensomspændende mærke, men en anden registrerer ejerskab af mærkenavnet i Kina, tilhører de kinesiske rettigheder til navnet dem og ikke dig. Du skal købe det fra mærket "squatter".

Købere af mærker ville være dødsangste for det. Ved at vide, at Kina var på vej til at blive verdens største marked, ønskede ingen køber at skulle betale en afpresser for at få rettigheder, de troede, de købte ved et opkøb.

Registrering af mærker, du ikke havde noget at gøre med, blev en stor forretning i Kina. Afpressere ville se, hvilke mærker der vandt indpas på de store online markedspladser, TMall og TaoBao, registrere navnene og vente på opkaldet fra den retmæssige ejer af mærket.

Hvis vi nogensinde havde en kunde, vi solgte, og vores kunde ikke ejede de kinesiske rettigheder til mærket, ville ingen røre ved det. Tanken om, at en køber ville købe et mærke, ikke have de kinesiske rettigheder til det og endnu værre, få en anden i Kina til at drive det med et andet branding-budskab, var gift.

Ikke mere. Opmærksomheden på Kina som en mulighed for opkøb af mærker er langt mindre fra, hvad den var.

I dag hører vi om GapGPS
efter at have solgt rettighederne til hele sin kinesiske forretning, i detailhandel og online, til en lokal gruppe for blot 50 millioner dollars. Selvom det er rigtigt, at Gap ikke er, hvad det var, er det stadig en virksomhed med en virksomhedsværdi på næsten 10 milliarder dollars. Ideen om, at en forbrugermærket virksomhed af den skala ikke ville have rettighederne til den kinesiske virksomhed med sit varemærke, ville have været umulig for kun få år siden.

Og alligevel er vi her. Investorer lader til at være ligeglade. Markedet har ikke reageret kraftigt på nyheden, indtil nu er aktien i dag steget med 21 cent. For et par år siden ville det have været en stor historie, og investorerne ville have undret sig over, hvad Gap-ledelsen tænkte på.

Der er meget at sige om Kina, og hvordan det har udviklet sig økonomisk og politisk. Vi vil ikke sige det.

Men her er bundlinjen: Hvis investorerne er ligeglade med, at et brand kan have et andet budskab og en anden produktlinje i Kina end i resten af ​​verden, så har Kina mistet stor betydning i verdensøkonomien. Uanset hvad Kina mener, at det opnår politisk, betyder det, at Kina er mere en ø økonomisk, og det, der sker der, har mindre indflydelse.

I min levetid var der mange år, hvor jeg fik at vide, at europæerne vil gå forbi os, sovjetterne vil begrave os, japanerne vil eje os, og kineserne vil vokse ud over os. Indtil videre tager de alle fejl.

I dag er det valgdag, og uanset din holdning, er det let at blive enige om, at vores politik er noget rod. Men hvor slemt det end ser ud, fortæller markedsreaktionen eller ikke-reaktionen på Gap-nyhederne os, at dette stadig er centrum for alting. Når jeg taler med iværksættere, hvoraf så mange kommer fra andre lande for at være grundlæggere her, er det klart, at det er her, muligheder og kreativitet kommer til at udvikle sig.

Hvad der vil ske med Gap er ikke klart, den har været igennem meget, og om den kan vende tilbage til fortidens storhed er usikkert. Men uanset hvad der sker med det, er der nye mærker og nytænkning, der kommer ind på markedet, og stedet, hvor de er fokuseret, er lige her.

Vores politik ser håbløs ud, men vores folk og vores kreativitetskultur er det ikke. Der er meget at være bekymret for i Amerika, men markedets ligegyldighed over for Gap's afslutning på sine muligheder i Kina siger, at lige her er verdens håb stadig.