Hvorfor al balladen over Nordirlands handel?

Nyheder denne weekend tyder på, at Storbritanniens premierminister Rishi Sunak er tæt på at indgå en aftale med EU over, hvordan man administrerer handel på tværs af grænsen til Republikken Irland.

Historien viser, hvorfor det sidste, enten Irland (inden for EU) eller Storbritannien (uden for EU) ønsker, er en traditionel grænse med toldkontrol og paskontrol. Krigende fraktioner fra begge sider skabte kaos i årtier, hvilket resulterede i mange menneskers død i Nordirland såvel som på det britiske fastland.

Det scenarie skal tydeligvis ikke gentages. Men en såkaldt hård grænse kan genoplive en militaristisk kampagne i provinsen efter mere end to årtiers relativ fred siden langfredagsaftalen.

Det er meget grunden til, at forhandlingerne har været tunge. Der er stor indsats for at bevare freden for Storbritannien og Irland.

Fredsindsatsen er mindre et problem for EU-bureaukraterne. De ser ud til at være mere fokuserede på overholdelse, for dens egen skyld, og måske en vis indtægtsindsamling fra import til EU.

Men den pågældende indtægt er lille for store blok som EU. Det er stort, fordi Nordirlands økonomi er lille.

Konsekvensen er, at Nordirlands handel med Irland beløber sig til kun 5.2 mia. GBP (ca. 6 milliarder dollars) og for resten af ​​EU er tallet 2.6 milliarder GBP.

Samlet set vil toldindtægterne til EU sandsynligvis være minimale. Den gennemsnitlige handelsvægtede toldsats for import til blokken var kun 1.48 % i 2020. Det ville betyde, at EU ville indsamle blot 115 millioner GBP. Mit veluddannede gæt er, at de ville indsamle næsten lige så meget, hvis eksportører blev bedt om at selvangive.

Under alle omstændigheder er der tale om minuttal. Så det undrer, hvorfor EU gider implementere andet end et system for selvoverensstemmelse, som lejlighedsvis bliver revideret.

Hvad der ikke giver mening er, hvorfor EU ikke bare vil lade det være og lade grænsen være åben uden at tilføje en masse bureaukrati til, hvad der sandsynligvis vil være minimal handel på tværs af den NI/irske grænse.

Måske dets kontrol eller måske det at straffe Storbritannien for at følge deres vælgeres ønsker. Uanset årsagen virker det som spild, når færre handelsrestriktioner ville være en fordel for både EU og Nordirland.