Vil Opec øge olieproduktionen, efterhånden som Ruslands disruption løfter priserne?

Vil Opec øge olieproduktionen for at modvirke Ruslands forsyningsafbrydelser?

På oliemarkedet i denne uge vil alle øjne være rettet mod Opecs næste ministermøde på torsdag, efter at G7-lederne har opfordret producentgruppen, ledet af Saudi-Arabien, til at øge produktionen for at kompensere for forstyrrelsen, som Ruslands invasion af Ukraine har genereret.

USA har presset Saudi-Arabien og andre Opec-medlemmer til at øge produktionen siden september, men G7-erklæringen øger føringen. Medlemmer af Opec+-alliancen, som omfatter Rusland, har indtil videre holdt fast i en plan, der blev aftalt sidste år, om kun gradvist at erstatte produktionsnedskæringen i begyndelsen af ​​pandemien.

Men med analytikere, der forudsiger, at en voksende international boykot vil tvinge Ruslands produktion til at falde med så meget som 3 mio. b/d fra april, svækkes Opecs argumentation for business as usual. Hvis Opec-medlemmer accepterer, at russisk produktion sandsynligvis vil falde betydeligt, "er der få fordele og flere ulemper ved at forblive inden for den nuværende Opec+-aftale", skrev analytikere hos Standard Chartered i en note.

Om Opec er i stand til at øge produktionen væsentligt er en anden sag. Koncernen har konsekvent ikke nået sit nuværende månedlige stigningsmål på 400,000 tønder om dagen og Opec ledig kapacitet anslås nu at være faldet til mellem 2 mio. og 3 mio. b/d, koncentreret i Saudi-Arabien og UAE.

Topoliehandlere ved Financial Times Commodity Summit i Lausanne i sidste uge, inklusive Doug King, leder af RCMA's Merchant Commodity Fund, hævdede, at selv disse tal for lav ledig kapacitet var overvurderet, og at Saudi-Arabien holdt sig til Opec+-aftalen, fordi det ikke har flere tønder at byde på. King forudsagde, at Brent-råolie, som fredag ​​handlede til omkring 116 dollars pr. tønde, ville stige til mellem kl. 200 og 250 dollars pr. tønde dette år. Tom Wilson

Vil den amerikanske økonomi registrere en tredje måned med kraftig jobvækst?

Beskæftigelsen i USA forventes at være vokset igen i marts, den tredje måned med store stigninger, omend i et langsommere tempo end i februar

Den nøje overvågede rapport fra arbejdsministeriet i fredags forventes at vise, at der blev tilføjet 488,000 job i marts, sammenlignet med 678,000 i februar, og at arbejdsløsheden faldt igen, til 3.7 procent fra 3.8 procent ifølge en Bloomberg-undersøgelse blandt økonomer.

Amerikanske jobrapporter har dramatisk overgået forventningerne i de seneste måneder: februars print forventedes at vise, at 400,000 job blev tilføjet. januar indspillede også en overraskelsesspring antallet af tilføjede job - samt opjusteringer af dataene fra november og december - på trods af stigningen i Omicron-sager.

Rapporten vil være den første siden Federal Reserve hævede renter på sit politiske møde i marts efter at have skåret dem ned til næsten nul i begyndelsen af ​​pandemien. På mødet viste Feds prognosemekanisme kendt som 'dot plot' også, at embedsmænd i gennemsnit forventer at hæve renten på hvert af de efterfølgende møder i år.

En svag rapport kan rejse spørgsmål om den amerikanske økonomis evne til at modstå den afmatning, der typisk følger med rentestigninger, mens en stærkere rapport kunne pege på et fortsat inflationspres på arbejdsmarkedet. Kate Duguid

Vil euroområdets inflation nå en ny rekordhøj?

Inflationen i eurozonen forventes at være steget yderligere i marts fra dens rekordhøje niveau på 5.9 procent i den foregående måned.

Økonomer adspurgt af Reuters forudsiger vækst i forbrugerpriserne til at være accelereret til 6.5 procent, når flashestimatet offentliggøres på fredag. Kerneinflationen, som ekskluderer de mere volatile fødevare- og energipriser, forventes at springe til 3.3 procent fra 2.9 procent i den foregående måned.

Det betyder, at den overordnede inflation vil løbe på mere end tre gange målet for Den Europæiske Centralbank på 2 procent, med stigende energipriser efter Ruslands invasion af Ukraine, der peger på en yderligere acceleration i de kommende måneder.

Højere inflation forventes i vid udstrækning at materialisere sig gennem dyrere energiomkostninger, men andre faktorer forventes også at spille en rolle. Efter krigen er priserne på landbrugsvarer og gødning, som både Rusland og Ukraine er store leverandører af, også steget markant. "Baseret på tidligere beviser, vurderer vi, at dette vil øge fødevareinflationen betydeligt i euroområdet omkring seks måneder fra nu," sagde Paul Hollingsworth, økonom hos BNP Paribas.

Som følge heraf forventer Hollingsworth nu, at den samlede inflation topper med 7.4 procent i gennemsnit i andet kvartal, hvilket presser den årlige rate til 6.7 procent. Sidstnævnte er op fra en prognose på 5 procent før krigen.

Økonomer overvåger nøje tegn på løninflationsspiral, hvor stigende arbejdskompensation giver anledning til et mere vedvarende indenlandsk prispres. Hollingsworth sagde, at der hidtil har været "lille beviser" for stærkere lønvækst, men han tilføjede, at "det kun er et spørgsmål om tid." Valentina Romei