Alibaba og Tencent idømt bøder i Kinas tech-crackdown

Vigtige takeaways

• Aktier i Kina faldt mandag, da landets antimonopolmyndighed annoncerede flere bøder for manglende rapportering af tidligere fusionsaktiviteter
• Alibaba og Tencent (henholdsvis en kinesisk e-handelsgigant og ejeren af ​​TikTok) var blandt de skyldige idømt bøder
• Hang Seng Tech-indekset i Hong Kong faldt næsten 3.9 %, mens det bredere Hang Seng-indeks faldt omkring 3 %
• Kina forventes at fortsætte sit indgreb mod monopoler – især i teknologisektoren – i det kommende år

kinesisk lagre faldt kraftigt mandag, presset af et hidtil uset tech-udsalg midt i Covid-lockdown-relateret svaghed på det bredere marked.

Kilden til markedets teknologiske problemer stammer fra en ny bølge af bøder, der er givet på Kinas spirende teknologisektor. Det er især de kinesiske giganter Alibaba og Tencent, der står over for adskillige bøder for manglende overholdelse af love om offentliggørelse af antimonopoltransaktioner.

Som et resultat faldt Hong Kong-noterede aktier i Alibaba 5.8 pct. Tencent klarede sig lidt bedre og faldt kun 2.9 %. Det teknologiske salg trak Hang Seng Tech-indekset ned i Hong Kong med næsten 3.9 %, mens det bredere Hang Seng-indeks faldt 3 %.

Et kig på de seneste straffe

Søndag offentliggjorde Kinas statsadministration for markedsregulering (SAMR) en liste over 28 overtrædelser af sin antimonopollov. Hver sag involverede fusionsaftaler - nogle stammer tilbage til 2011 - der ikke var blevet rapporteret til antitrust-gennemgang. Dokumenter viser, at regulatorer tidligere i år fastslog, at hver af disse aftaler var i strid med landets eksisterende konkurrencelovgivning.

Af de 28 sager involverede fem e-handelsgiganten Alibaba, inklusive dets 2021-køb af aktier i datterselskabet Youku Todou. Alibaba modtog også en bøde for ikke at rapportere sin investering i 2015 i det finansielle medie Yicai Media Group.

Sociale medier og videospilgiganten Tencent – ​​som ejer TikTok – blev smækket med 12 anklager. En bøde var rettet mod virksomhedens 2011-opkøb af en 20%-andel i den skosælgende hjemmeside Okaybuy Holding. (Både Alibaba og Tencent fik bøder for antitrust-aktiviteter i november sidste år, såvel.)

Der blev idømt yderligere fire bøder til Didi, Kinas Uber-ækvivalent. Andre lovovertrædere omfatter videositet Bilibili, sociale medieoperatøren Weibo og private equity-firmaet Citic Capital. SAMR bøder også et joint venture mellem sundhedsteknologivirksomheden Ping An Healthcare og det japanske konglomerat SoftBank.

SAMR-dokumenter afslørede, at myndighederne fastslog, at disse aftaler var i strid med antimonopollovgivningen mellem marts og maj i år. Navnlig beordrede myndighederne ikke virksomhederne til at fortryde nogen aftaler. I stedet blev hver sag idømt en bøde på 500,000 yuan (omkring 74,600 USD), det maksimale beløb i henhold til gældende lov.

Kinas antimonopollov

Kinas antimonopollov trådte først i kraft i 2008, længe før nutidens tech-giganter havde et så enormt markedsbevægelsespotentiale. Den oprindelige lov var designet til at målrette mod udenlandske virksomheder, som Kina mente kunne bruge fusioner og opkøb til at dominere det kinesiske marked.

I henhold til loven skulle alle fusionsaftaler med "potentielle monopolimplikationer" underkastes regulatorisk gennemgang, før de fortsatte. Men det var først i december 2011, at handelsministeriet for første gang offentliggjorde regler, der foreskriver straffe for antitrust-aktiviteter.

Efter nye regler undersøgte Handelsministeriet, der primært varetog udenrigshandel og investeringer, handler med eksterne parter. (For eksempel blev den japanske gigant Canon i 2017 idømt en bøde på 300,000 yuan, inden han annoncerede sin overtagelse af Toshiba Medical Systems.)

Og så, i 2018, overgik antimonopolvurderingsmyndigheden til SAMR under en regeringsomlægning. Det var i den periode, at tilsynsmyndigheden også begyndte at se mod fusioner, der udelukkende var indeholdt på det kinesiske marked.

En ny æra med antimonopolregulering

Den nuværende kampagne mod monopolistisk adfærd begyndte i slutningen af ​​2020 med Beijings nye fremstød for at bremse væksten af ​​kinesiske bitteknologiske virksomheder. De første risici startede i slutningen af ​​2020, da Ant Group – et Alibaba-tilknyttet selskab – så sin højprofilerede børsnotering suspenderet.

Det, der fulgte, var en byge af regeringsundersøgelser i hele 2021, hvor der blev pålagt hele 98 bøder til store internet- og platformsbaserede virksomheder som Meituan, JD, Baidu, Alibaba og Tencent. Disse virksomheder stod over for en kumulativ bøde på 21.74 milliarder yuan, eller omkring 3.25 milliarder USD.

Samtidig kickstartede SAMR en ansættelsesfest, der udvidede bureauet med næsten 30 %. I november blev antitrust-armen omdøbt til Statens Anti-Monopoly Bureau og lanceret til viceministerstatus, hvilket øgede dets budget og mandskab.

I søndagens erklæring bemærkede SAMR, at selvom det var bøder for lovovertrædelser begået, da regeringen prioriterede udenlandske opkøb, var disse alle "tidligere aftaler, der burde have været rapporteret, men som ikke var det." Regulatoren udtalte også, at det ville fremskynde processen med at gennemgå gamle aftaler "for at hjælpe virksomheder med at komme videre med en lettere belastning."

I de seneste måneder har Kina også opdateret sin antimonopollov for at afspejle landets nyfundne modstand mod hjemmedyrkede monopoler. Fra den 1. august vil den maksimale bøde for ikke-erklærede fusioner stige til 5 millioner yuan, eller omkring 747,000 USD - 10 gange den nuværende bøde.

Hvorfor nu?

USA har en lang historie med anti-monopol og tillidssprængende love. Men i betragtning af, at Kina netop nu finder sin iver efter at regulere virksomhedernes dominans, spørger man sig selv: hvorfor?

Sandsynligvis er årsagen en kombination af ideologiske og politiske overbevisninger, der tjener den nuværende administration og også adresserer Kinas voksende ulighed i rigdom.

Den kinesiske leder Xi Jinping har ofte fremmet ideen om "fælles velstand", som går ud på, at alle borgere skal have moderat rigdom, og at de rige skal give mere tilbage til samfundet. I mellemtiden har den kinesiske regering bemærket, at landets spektakulære udvidelse af teknologisektoren har spillet en rolle i at forværre ulighed i rigdom i fortiden. Det er muligt, at på grund af det søger myndighederne strategisk at minimere teknologisk vækst.

Kina har også udtrykt bekymring over den nationale sikkerhed på grund af den enorme rigdom af personlige og finansielle data, som teknologivirksomheder indsamler. Ved at begrænse teknologisk dominans og indføre regler for brug af information kan Kina beskytte sine nationale interesser mod udenlandske virksomheder og agenturer.

Nye regler og forretning: hvad investorer kan forvente

Siden starten på Kinas teknologiske nedkæmpelse har de lokale finansielle markeder oplevet en enorm volatilitet - hvoraf nogle sandsynligvis er blødt ind på den nationale scene. For eksempel siden 2020 er Alibabas markedsvurdering faldet næsten 70 %, mens Didi har smidt over 80 % af IPO-værdi.

Eksperter mener, at den ændrede antimonopollov vil lukke nogle lovgivningsmæssige smuthuller, hvilket forhindrer store virksomheder i at misbruge deres markedsdominans. Med grundig regulering og straf håber de også at forhindre ulovlige aktiviteter i at bringe fair markedskonkurrence i fare.

I øjeblikket er der intet, der tyder på, at store industriaktører vil standse vækst og pengeskabende aktiviteter. Snarere vil store virksomheder simpelthen skulle træde mere varsomt for at forblive i overensstemmelse med gamle og nye regler. Samtidig vil virksomheder med markedsandele under etablerede tærskler ikke blive holdt på samme standard under nye "safe harbor"-bestemmelser for at beskytte små virksomheder.

Lad ikke Alibaba og Tencent trække dig ned

Ved investering er det ofte skræmmende at blive på markedet, når et land indfører nye regler, der påvirker virksomhedens overskud og aktiekurser. Det er endnu mere skræmmende, når disse regler påvirker en sektor, der hidtil i år har oplevet enorme aktiekurstab midt i investorernes usikkerhed, økonomiske problemer og frygt for recession.

Heldigvis er Q.ai her for at hjælpe dig med at navigere i disse turbulente tider.

Med vores Emerging Tech Kit, kan du bruge dine penge på at arbejde i teknologiens mangeårige indflydelse rundt om i verden. Og glem ikke at tænde Porteføljebeskyttelse at sikre, at dine penge nyder godt af sin egen "sikre havn" - uanset hvilke regler der måtte opstå.

Download Q.ai i dag for adgang til AI-drevne investeringsstrategier. Når du indbetaler $100, tilføjer vi yderligere $50 til din konto.