Skal Satoshi Nakamoto tildeles Nobelprisen?

For et par dage siden relancerede Lex Fridman på Twitter ideen om at give en Nobelpris til Satoshi Nakamoto, skaberen af ​​Bitcoin.

Satoshi Nakamoto burde vinde Nobelprisen.

- Lex Fridman (@lexfridman) Oktober 10, 2022

Hans forslag fik mange positive kommentarer, herunder en fra Michael Saylor. 

Idéen om at tildele Satoshi Nakamoto en Nobelpris begynder at cirkulere

Rent teknisk set kan en Nobelpris ikke gives til hverken en anonym person eller en afdød person, så det ville under de nuværende regler ikke være muligt. Forslaget har dog et solidt grundlag, så meget at en officiel posthum anerkendelse kunne overvejes for opfinder af Bitcoin. 

Sandt at sige, selvom han har været savnet siden 2011, er det ikke sikkert, at Satoshi er død. Der er stadig flere spekulationer, der cirkulerer om, at han kan være i live et sted i verden, selvom det faktum, at han aldrig flyttede nogen af ​​sine kendte BTC, virkelig tyder på, at han kan være død. Det er svært at tro, at han efter alt det, der er sket, har formået at holde det hele for sig selv og aldrig og på nogen måde komme ud i det fri. 

I virkeligheden er der mange, der hævder, at bag pseudonymet Satoshi Nakamoto måske ikke er en enkelt person, men en gruppe mennesker, selvom de to hovedhypoteser om hans sande identitet (Hal Finney og Dave Kleiman) netop fører til to afdøde mennesker. 

Hvorom alting er, så tillader de nuværende regler ikke tildeling af en Nobelpris til hverken en ukendt eller anonym person, så til dato virker det bare umuligt, at sådan noget kan ske. 

Hvorfor mener nogle mennesker, at Satoshis arbejde er værdigt til en Nobelpris? 

Vi taler åbenbart om Nobelprisen i økonomi, for Bitcoin-protokollen udviklet af Satoshi Nakamoto kunne på nogle måder sidestilles med en matematisk undersøgelse af global finans. 

Der er især to aspekter, der er meget slående ved Satoshis arbejde: det teknologiske og det økonomiske. 

Den teknologiske innovation

Fra et mere strengt teknologisk synspunkt er Bitcoin-protokollen langt den første i hele menneskehedens historie, der har gjort det muligt skabelsen og bæredygtigheden af ​​et virkelig decentraliseret system til forvaltning af en valuta. 

Faktisk, selvom Bitcoin-protokollen er fuldstændig blottet for en enkelt pålidelig informationskilde, er oplysningerne vedrørende transaktioner registreret på dens blockchain absolut pålidelige. 

Bitcoin gør det umuligt at forfalske tokens, dvs. penge, og giver samtidig enhver i fuld og total autonomi mulighed for at verificere rigtigheden af ​​alle transaktioner uden at skulle stole på nogen (dvs. det er tillidsløst). 

Aldrig i hele menneskehedens historie havde sådan noget været muligt før den 3. januar 2009, som var den dag, hvor Satoshi udgravede første blok af Bitcoins blockchain. 

Selvom dette specifikt teknologiske aspekt ikke nødvendigvis har med økonomi og finans at gøre, er dets hovedanvendelse i virkeligheden netop finansiel. Det er derfor, ideen cirkulerer om, at opfinderen af ​​Bitcoin ville være værdig til at modtage en Nobelpris i økonomi. 

Den finansielle revolution

Fra et økonomisk synspunkt er Satoshis idé revolutionerende. Faktisk har der aldrig eksisteret indtil nu en fiat-valuta, hvilket betyder uden sikkerhed, som ikke kunne produceres i vilkårlige mængder af dem, der udsteder og administrerer den. Faktisk, før Satoshis opfindelse, eksisterede der aldrig engang en fiat-valuta, der ikke blev styret af mennesker, men af ​​en fast, stiv og effektivt ikke-modificerbar computerprotokol. 

Mens på den ene side en valuta med fast forsyning, eller i det mindste med inflation af pengemængden fast, uforanderlig og tendens til deflation, kan forårsage nogle problemer som betalingsmiddel, på den anden side at placere den side om side med klassiske fiat-valutaer med variabelt og vilkårligt udbud kan have sine fordele. 

Centralbanker kan faktisk nu teoretisk skabe lige så meget valuta, som de vil, selvom det forårsager inflation, fordi en valuta med stort set fast, uændret udbud og deflationær karakter er der. En valuta som Bitcoin er muligvis ikke et godt betalingsmiddel, da fiat-valutaer uundgåeligt har en tendens til at devaluere over tid og favorisere forbrug i stedet for at spare, men af ​​de samme grunde kan det i teorien være et godt middel til at spare i stedet for. Med andre ord er fiat-valutaer et lige så dårligt middel til at spare, som Bitcoin, på bagsiden, er et muligvis godt. 

Det er nok at huske på, at da centralbankerne i 2020 begyndte deres sidste store QE, hvorved de skabte en enorm mængde ny valuta ud af den blå luft, var Bitcoins værdi omkring halvdelen af, hvad den er i dag. Og det var formentlig centralbankernes QE, der fik den til at stige. 

Af denne grund, nemlig for at opfinde det første rigtige alternativ i hele menneskehedens historie til klassiske fiat-valutaer, mener mange, at Satoshi ville være værdig til at modtage en Nobelpris. 

Da Nobel ikke kan tildeles ham, bør man dog måske forestille sig en anden form for anerkendelse, ikke mindst fordi det i lyset af alt dette er virkelig svært at argumentere for, at han ikke fortjener det. 

Begyndelsen på en ny æra: Bitcoin

I øvrigt, Bitcoin har eksisteret i mere end 13 år nu, og udover altid at have øget sin værdi i gennemsnit gennem årene, fortsætter den med at altid fungere perfekt fra et teknisk synspunkt, langt bedre end noget andet betalingssystem menneskeheden nogensinde har opfundet. 

Det er værd at huske på, at Satoshi skabte en teknologi, som så igen gav anledning til et finansielt aktiv. I hele 2009 var markedsværdien af ​​BTC reelt nul, fordi den ikke havde noget marked. Det begyndte at være almindeligt omsætteligt i fiat-valuta først i midten af ​​2010, hvilket var et par måneder før Satoshi forsvandt. 

Hvis, som det antages, Satoshi senere faktisk gik bort, ville det betyde, at han skabte en teknologi, som først efter hans død blev født et reelt økonomisk aktiv. 

I øvrigt, for nylig Jim Blasko var i stand til at finde på SourceForge den første version af Bitcoin-softwaren skabt af Satoshi Nakamoto, nemlig version 0.1.0 af det, der dengang blot hed Bitcoin og fungerede som både node og tegnebog samt minearbejder. 

Denne version var tilsyneladende for længst tabt, men Blasko formåede at grave den op takket være lidt browser hacking. 

Det er et program lavet udelukkende af Satoshi Nakamoto, og brugt af ham den 3. januar 2009 til at mine den første blok af Bitcoins blockchain. 

Den 8. januar 2009, som var dagen før den anden blok blev udvundet, sendte Satoshi Cypherpunks kryptomailingliste et link til filen Bitcoin.v0.1.rar, som dog senere gik tabt. 

Filerne afsløret af Blasko på SourceForge henviser til den samme version 0.1.0, selvom de ikke blev uploadet før den 30. august samme år. Så dette er netop det originale program skrevet af Satoshi og vant til mine de første blokke af Bitcoin blockchain.